MC.INDIEN / BIKANER REJSE 2018 nr.4

6 Feb. / Trafikken er minimal og solen skinner fra en skyfri himmel

Mehansar – Bikaner   226 km.

De større veje har hidtil været helt fine. På de mindre veje kan der godt være lange strækninger være fyldt med huller i den ødelagte asfalt. Utrolig mange steder anlægger de rigtig brede asfalterede veje, så der tages virkelig hensyn til fremtiden, for der køre ganske få lastbiler samt personbiler på vejnettet.

Kun en enkle dag i Delhi har det været lidt overskyet. Ellers har solen skinnet igennem hver dag.

Når jeg køre på de større veje er min hastighed 80-90 km. Det er meget sjælendt jeg bliver overhalet. Selv om der ikke er noget særligt trafik, skal man hele tiden have fuld opmærksom på vejen, for selv på det de kalder highway, kan der befinde sig hellige køer, mennesker der krydser over eller biler og MC der køre i den forkerte retning. Det er derfor mindre trættende at køre af de mindre veje, selv om hullerne virkelig kan sætte sig som spændinger i ryggen. Det er nu heller ikke så mange landsbyer jeg passere. Det skyldes selvfølgelig den ufrugtbare ørkenjord. Men de har en del kanal og vandingssystemer. Så jeg tænker hele tiden på, om det er besværet værd at køre zigzag.

I Rajasthan benytter man mest kameler som trækdyr

Jeg bevæger mig nu længere og længere ind i Ørken delstaten Rajasthan. I 2011 oplevede jeg tydeligt hvordan okserne som trækdyr var udskiftet med dromedarer. Dromedare skulle være utrolig stærke. Men indtil nu har jeg kun set meget få dromedare som trækdyr. Men i det hele taget er trækdyrene mere og mere blevet udskiftet med lastbiler.

 

 

Jeg besøgte også denne gang ‘Camel Research Institute’, der ligger 8 km uden for Bikaner. Der var væsentligt færre dromedare end sidst jeg besøgte centret. Det engelsk ord camel bruges både om (topuklede) kameler og dromedarer hvilket kan føre til misforståelser. Det er ikke kameler, men dromedarer der er afbildet på Camel -

-->

Få gange har jeg set dromedarer der løber frit omkring. Nogle ejere binder deres forben samme, så de ikke fjerner sig alt for langt væk.

Jeg skal bo hos en ung kunstnerven, der har indrettet et guesthouse i sin familiebolig

Jeg befinder mig efter en anstrengende kørsel specielt de første 40 km. i Bikaner. Min GPS guider mig langt ind i den gamle fattige bykerne med sine snævre gader. Jeg skal bo hos en ung kunstnerven, der nu har indrettet et guesthouse i sin familiebolig.

Jeg traf ham 2011 på min første MC. Rajasthan Journey. Jeg købte dengang en del Indiske traditionelle indiske håndmalet miniature gouache tegninger som hans far malede.

Jeg har valgt som gave at give ham en af mine egne originale tusch ’Inspirations Tegninger’, af mine ’Pigeon’, som jeg først havde tegnet i hånden, men så gjorde mere teknisk perfekt tegnet på computeren. Denne originale Tusch tegninger, har dog mere følelse og stemning af liv end computer udgaven.

  

Junagarh Fort var imponerende og Phool Mahal ‘flower palads’ var smuk med sine dekorative malinger samt indgraveret marmor paneler.

Sammen med Saleem så jeg det berømte Jain tempel Bhandasar Temple som er fyldt med utrolig vibrerende og levende malerier, som inspirer ham meget.

Besøgte rottetemplet ‘Karni Mata Temple’.

Da jeg  2011 kørte ud til byen Deshnok 30 km fra Bikander, havde jeg forventet mig tusindvis af store rotter. I stedet mødte  jeg kun dusinvis af små rotter i forskellige hjørner af templet, der ikke var meget større end vores hvide mus. Jeg gik tætter på nogle af rotterne, der så løb ind imellem mine ben og en henover min fod, hvilke betyder lykke, Selve templet var ikke noget særligt indvendigt. Jeg kan se at de er ved at restaurere templet

Foran templet var det duernes plads, derfor kom rotterne aldrig ud over den hvide linie ved tempelindgangen.

 

Udsigten ud over lidt af byen tagterasser giver et godt billede af den positive økonomiske udvikling, jeg kan se har påvirket Bikaner. Man har haft råd til at reparere boligerne

7 Feb. Fødselsdag i Bikaner

Via facebook bliver man gjort ekstra opmærksom på at livet faktisk har en udløbsdato, vores person nummer fortælle hvor man befinder sig i tid og rum.

Jeg valgte at fortælle Saleem sent på eftermiddagen, at jeg faktisk fyldte år i dag. Jeg synes han skulle købe en flot fødselsdagskage, så jeg kunne dele dagen og kagen med hans familie og på den måde få hilst på alle familiemedlemmerne. Inderne elsker søde sager. Fødselsdag er ikke noget alle indere praktisere.

Det blev en festlig kagespisning, nogle med fingrene og andre med ske. Men lidt fest og ½ Happi Birthday fødselsdagssang blev det til. Mit navn fik en poetisk sound twist.

År 2011 var jeg på min første Rajasthan tur

Denne MC. Journey har været en af mine bedste, derfor ville jeg nu prøve at opleve hvordan det er at gense mennesker, miljø og seværdigheder jeg har truffet for 7 år siden.  Så min MC.Rajasthan journey er næsten den samme. År 2011 var jeg kun på en 4 ugers MC.Journey. Nu er jeg på en 6 ugers. Så jeg har muglighed for at holde flere 3 dage stop og derfor have mulighed for, at min krop får mulighed for restituere.

En del af min MC.kørsel på de ujævne, hullede veje, har givet mig mange stød i rygsøjlen. Så jeg har fået lidt spændinger og smerte i venstre balle. Så jeg fik en god gang massage her i Bikaner, Jeg bad hende om at gå hårdt til værks. Hun fik faktisk fjernet alle mine spændinger. Det kræver fysik  at rejse på denne måde. F.eks undgår jeg så vidt muligt efter 5-6 timer på MC.  at bære min bagage op af trapperne da det er en vadsæk og ikke en rygsæk. Jeg hjælper gerne til, da den vejer ca.30 kg. Jeg har fået 7 kg. div.reservedele til MC.

MC.Royal Enfield er krævende at håndtere, når der er fuld vægt på. 
    

I år fylder jeg 73

Jeg kan godt mærke fysisk og psykisk forskel fra da jeg fyldte 66 år, hvilket var i byen Jaisalmer, som er den næste by jeg køre til. Denne gang bliver det dog uden en ’Kamel Safari´. Det var en stor oplevelse, men jeg springer over, Min MC. giver mig rigeligt af stød.  

  

Følgende relevante tekst er gengivet fra min blog  MC.INDIEN/JODHPUR REJSE 2011 nr.5

I en mail 6.feb. 2011 til nogle venner, dagen før min fødselsdag, skrev jeg:

Jeg sidder lidt mørbanket og træt på sengen og skriver til jer om min Kamel Safari.

Den var spændende men også en prøvelse for ens baller og ryg. Det var en lang ulidelig nat, at ligge direkte på det fine sand, der var hårdt som et bræt.

Jeg kæmpede hele natten for at holde den kolde vind og det fygende sand væk fra at krybe ind under vattæpperne.-

Næste morgen var jeg helt radbrækket.- Jeg har derfor lige fået en skøn massage.- Jeg skal videre på farten I morgen, som igen er en lang tur på 280 km.

Denne fødselsdagsrespons modtog jeg derefter fra Kirsten:

Kære Bjarne

Ja, men du bliver vel også 60+ og jamrer alene derfor, lige så meget over skrogets stivheder, kuldskærhed og manglende fleksibilitet, som alle vi andre, hvor formen ikke vil passe med indholdet.

Er motorcykel nu en rigtig god ide Bjarne?

KHK Kirsten

Kære Kirsten

Mit svar:

MC er for mig, det helt rigtige valg af transportmiddel fysisk og psykisk, da den med sine hestekræfter, giver mig nogle ekstra muligheder, udfordringer, fart, spænding og en kæmpe frihed til at se og opleve maximalt på minimal tid.

MC hjælper mig til at komme nærmere naturen, jeg mærke den og må forholde mig helt konkret fysisk til den. De mennesker jeg møder føler sig friere til at komme en i møde, end hvis jeg kom i en lukket boble, en bil.

Jeg har valgt at rejse rundt i Indien. Da det er et sikkert land at rejse rundt i, der vil altid være hjælpsomme mennesker i nærheden, hvis der sker en ulykke. Min rute er ikke særlig fysisk krævende og foregår det meste af tiden på alm. asfalteret vejstrækninger. Jeg har desuden denne gang valgt en mindre tung og noget langsommere MC. Jeg beholder min sikkerhedsvest på hele tiden, selv om det er varmt.

Jeg har på alle mine MC Journey sørget for at få alle de vacinationer man skal have i det pågældende land, haft en lille førstehjælps pakke, nogle ekstra sprøjter, Primcillin mod luftvejs feber, Cirofloxacin mod forstoppelse med feber, Imodium mod akut diaré, Ipren smertestillende piller, Auton afskrækningsmiddel mod tropiske myg. Hver dag har jeg desuden taget Lactoghurt for at skabe balance i min tarmflora.

Det farlige i Indien er deres trafikkultur, som virkelig kræver, at man er på dupperne hele tiden og er hurtigt i sine reaktioner. Det er en form for anarkistisk trafikmønster, der passer mit temperament helt fint, men det er utroligt anstrengende og stressende.

At køre en MC kræver 100 % opmærksomhed. Anstrengende men skønt. Når jeg beskriver min træthed i ryggen, er det en direkte beskrivelse af hvad jeg føler, tænker og mærker, så dem der evt. bliver inspireret til at tage på en lignende tur som mig, ved lidt om hvad der kræves.

Det er klart at en ældre herre som mig, der ikke kan lade være med at presse sig selv til det yderste bliver træt og udkørt. Men det er jo også det jeg gerne vil. Nemlig afprøve mine egne fysiske og psykiske grænser som jeg ikke har mulighed for i min hverdag.

Du har fuldstændig ret, jeg er ikke ung længere med en strømlinet form. Derfor denne mere afslappet MC tur, der passer til min nuværende form, som jeg fysisk og psykisk har forsøgt at udfylde før denne journey, så indholdet udfylder formen nogenlunde.

Jeg har valgt at rejse her og nu, mens form og indhold stadig følges ad og jeg stadig føler jeg er fysisk og psykisk stærk nok. - Hvor længe vil jeg være det.–

Rent økonomisk er det en luksus at tage på disse MC.Journey, Har jeg råd til dette. Igen er det ikke fornuften der har overtaget men sanserne der skriger på at blive luftet.

På sådan en MC Journey bliver ens sanser sat på højkant og nogle gange overbelastet, - men utroligt skønt. - Jeg kan virkelig mærke forårs solen her i Indien varme min sjæl.

Den massage jeg modtog i går, har løsnet op for de sidste dages spændinger, så jeg har det helt fint i ryg og lænd her til morgen. Så det er en rigtig fin dag i dag. Jeg har også sagt til mig selv, at denne dag skal stå i positivitetens ånd.

Bjarne v.H.H.Solberg 

Billedkunstner & Scenograf

BvHHS1@email.DK

www.BvHHS.com

+45 30230036

AUM