mandag den 19. februar 2018

MC. MEHANSAR / RAMGARH REJSE 2018 nr. 3

  

3 feb. / Finder et alternativt Slotshotel
Narnaul – Mehansar  207 km.

Her halvliggende-siddende under et tæppe i en lidt ophøjet kunstfærdig kulturhistorisk seng i en meget lille by Mehansar, der sikkert langsomt er vokset op rundt om slottet der er omkring 300 år gammelt. Nu fungere det som et hotel ’Narayan Niwas Castle’. 

Via internettet fandt jeg frem til dette lidt mere kulørte og alternative hotel til en favorabel pris, et såkaldt standard rum, de er mindre og ikke så luksuriøst som nogle af de andre.

Jeg blev meget højtideligt på Hindu vis, budt velkommen  med en simpel symbolsk plastik krans/desværre ikke blomster om halsen og en plet i panden.

Slots Hotel indgang


Her under tæppet nedfælder jeg tanker på computeren, med lidt frisk vind samt udsigt ud af vinduet til de solbestrålede slotsmurer. Samtidig nyder jeg lyden af nogle grønne papegøjer, der har valgt at sidde på en wirer og højlydt gøre kur til hinanden lige udenfor det åbne vindue bag min seng. 

Det er 10 grader om natten og oppe på 24 grader om dagen.

Indisk livsbekræftende larmende bryllups ceremonier

Hotelejerens brors datter skal giftes d.6 feb. og det skal ske her i slotsomgivelserne. De har inviteret 700 personer til fest og mad. Så festpladsen gøres klar. I går aftes var alle de unge kvindelige gæster inviteret til dans, til dårlig larmende partymusik i danseteltet. De stoppede dog 23:00.

 
Siddende på slotsmuren, bød trommeslageren mig symbolsk velkommen, med rytmiske slag på sine trommer, da jeg drejede ind af slotsporten ved min ankomst.


Kl. 8:00 næste morgen startede han igen, mens jeg var midt i min yoga session. Den fredsfyldte harmoni blev brutalt brudt. Han blev ved og jeg blev langsom klar over, at han sikkert ville forsætte hele dagen og de næste dage, med sin enerverende rytme som optakt, indtil brylluppet fandt sted.

Danseteltet var etableret kun 50 m. fra mit værelse.

















Jeg søgte fred og ro

Jeg havde valgt at tage til dette paradis af et slot, liggende ’no where’ i tre dage for i ro og smukke omgivelser, at kunne koncentrere mig om, at få nedfældet nogle tanker til min blog.   
Trommeslageren har heldigvis haft nogle længere pauser i løbet af dagen og jeg har langsomt indstillet mit sind og affundet mig med den herskende tilstanden, selv om den ikke er ideel. I aftenen er det alle de unge mandlige gæster, der er inviteret til at danse til ære for brudgommen. Så endnu en aften med dårlig bollywood musik, ud af elendige larmende højtaler. Sikkert den sammen type højtaler som Moskerne benytter til at kalde til bøn.

Det blev ikke nogen stille aften. De unge mænd var ikke til at stoppe. Hotelejeren gjorde ellers sit. Så først da han slukkede for hovedafbryderen for hele komplekset 00:30 , stoppede den utrolige larm. Først ½ tim efter havde jeg igen lys i mit værelse, da der igen blev tændt for hovedafbryderen.





Livsbekræftende larmende pulsrytmer

Solen skinner og varmer min sjæl. Jeg fik på trods af alt,- en rolig nat indtil trommeslageren igen begyndte 7:30. Så det var på tide at komme i gang med en ny dag der igen stod i brylluppets tegn. Så jeg må høre og opfatte de rytmiske toner som livsbekræftende pulsrytmer.

Et ældre Fransk ægtepar havde netop valgt ikke at overnatte i Mandawa da de havde hørt at det var højtid for mange larmende optog i forbindelse med bryllupper. Derfor havde de valgt dette afsides liggende hotel  ’Narayan Niwas Castle’, i den tro at de så ville slippe for larmen.

Franskmanden var blevet så frustreret over denne enerverende larmende pulsrytme, så han havde smadret en af deres gamle antikke stole ved at kaste den ned i stengulvet. Deres soveværelse lå blot 20 m. fra danseteltet.










Jeg har været rundt i den lille landsby omkring slottet, hvor husene som helhed var velholdte, enkle og forholdsvis nye i deres arkitektur

Ens hjerne går i tomgang

Jeg havde håbet at aftenen før selve bryllupsdagen, hvor alt det fysiske vedrørende festen var gjort klart, at jeg så i aften slap for larmende musik. Men nej nu var der ligefrem sat ekstra power til lydanlægget.

Hotelejeren tilbød mig et andet værelse i nat, da der lige uden for mine vinduer var placeret en kæmpe larmende kompressor, der skulle give strøm til hele festen. Så jeg fik tilbudt denne skønne suite, med et dejligt stort soveværelse.


Mit enkle standard værelse 



Den store suite


Den store suite

Problemet var blot, at soveværelset kun lå 20 m. fra danseteltet. Lyden var så intens, så efter et par timer selv med de bedste ørepropper, var lyden så intens og larmende, at jeg følte mig som en zombi. Jeg oplevede en tilstand af total aktiv passivitet som jeg ikke har oplevet så stærkt før. Jeg kunne vitterlig ikke tænke en reel tanke eller gøre noget for at slippe ud af lydtorturen. Du havde ikke mange steder på Slottet du kunne søge væk fra larmen.

Ejeren havde nu ikke mere kontrol over strømmen, da de nu havde deres egen strømforsyning. Larmen stoppede ind imellem, hvor nogle måske har fået de unge til at slukke, men så har andre unge sikkert tændt igen.

Franskmandens reaktion var fysisk min psykisk. Jeg forsøgte at trække mig indad. Jeg husker, at jeg kl.03:00 tænkte, hvornår stopper dette inferno. Så faldt jeg om og vågnede temmelig ør, igen til de livsbekræftende rytmiske monotone trommeslag.

Jeg har oplevet et par bryllupper her i Indien, men selvfølgelig ikke et så stort og prangende. At opleve den musikalske larmende optakt til brylluppet har virkelig været en total oplevelse. Så jeg kan godt undvære at de på selve den store dag og hele natten virkelig sætter ekstra  gang i de Indiske kulørte højtråbende livsrytmer

Jeg tog ind til Ramgarh der kun ligger 7 km. fra Mehansar for at opleve nogle af de gennem illustrerede huse. Jeg var heldig, at nogle ejer lod mig komme lidt dybere ind i privaten. De dekorerede bygninger er skabt i 1700- og 1800-tallet af rige Marvari-købmænd. Det er især de høje 4 etager haveli'er købmænd lod bygge. 


















Fornemme min egen livsrytme

Jeg  glædede mig til at komme videre til et sted, hvor jeg har mulighed for at høre og fornemme min egen livsrytme. Jeg måtte spørge mig selv efter 4 timers trættende kørsel på MC. på vej til Bikaner, hvorfor var jeg egentlig taget på endnu en krævende MC.Journey.

Jeg blev inviteret indenfor i dette lille simple hindu tempel





Bjarne v.H.H.Solberg
 
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS1@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036

AUM




















Ingen kommentarer: