23 Marts / Videre
mod en attraktiv badestrand
Phu Viet – Thien Cam Beach 175 km.
Igen en lidt tung grå
disset morgen.
Der er ikke noget hotel
personale jeg kan spørge, om de ikke lige kunne give mig et skub for at få
startet MC. Ude ved hovedvejen, finder jeg en nedkørsel til et hus. Nedkørslen
er stejl nok, så jeg får fart og kraft nok så MC startet i 1 gear.
Jeg har besluttet at
køre til byen Thien Cam, som jeg på kortet kan se, at der må være en attraktiv
badestrand, da byen på kortet er markeret med en strandparasol.
Efter 30 km gør jeg
holdt i en mellemstor by Dong Hoi, da min IPhone ikke mere har forbindelse til
internet. Jeg finder en større elektronik butik, hvor jeg kan købe betalingstid
så min IPhone igen, kan komme på internet og GPS. Jeg køber også ekstra tid til
min computer.
Her til morgen og i går,
har jeg haft problemer med gashåndtaget. Ind imellem har MC larmet som ind i
helvedet, når den var i frigear, uden at jeg har kunne gøre noget. Efter at
have købt lidt frugt og brød, og skal videre ud af byen, er gashåndtaget
pludselig helt løst. Den har ikke mere fat i wiren, der har forbindelse til
motoren.
Så jeg må skubbe MC til
det nærmeste værksted ca. 300 m. Jeg er heldig, de har et nyt plasthylster rør,
der ligger løst inde i det udvendige gashåndtag. Det holder wiren, der regulere
hvor hurtigt MC kan køre. Det gik hurtigt med at skifte og kostede mig 18 kr.
Igen var jeg heldig, at jeg befandt mig i en by med et større værksted, som
havde et gashåndtag på lager, der passede til min Honda.
Efter et par timers
kørsel i bagende sol beslutter jeg, at køre helt ud til havet, et sted hvor der
i sæsonen sikkert er fyldt med badegæster, men nu var der helt mennesketom. Der
er alligevel en del cafeboder der holder åben i håb om, at der kommer enkle
kunder som mig. Efter en svømmetur nyder jeg saften fra en frisk kokosnød.
Tryk på et foto og du ser alle fotoerne i stor størrelse
Thien Cam Beach består af en snes store hotelklodser der virker tomme og forladte
Jeg køre væk fra hovedvej
1 ud mod kystbyen Thien Cam i håbet om at finde et skønt hotel tæt på
strandkanten. Her på de åbne strækninger kunne jeg mærke, at vinden var blevet kraftigere
jeg havde svært ved at holde den lette MC. på vejen. Det er første gang dag jeg
mærker lidt kraftig vind her i Vietnam.
Da jeg endelig når ud
til Det Kinesiske Hav er klokken blevet 17:00 og solen er forsvunden bag en grå
sky masse.
Thien Cam Beach består
af en snes store hotelklodser, der virker tomme og forladte, og nogle meget
forfaldne, så jeg tænker, at de måske er gået konkurs. Jeg er ankommet langt
før badesæsonen. Badebyen er langsomt ved at vågne op og gøre sig klar til
endnu en badesæson. De sidste 2 dage har jeg kørt ca. 300 km. mod nord. Så
derfor er det blevet noget køligere.
Jeg havde ellers set
frem til nogle flere svømmeture på min vej tilbage mod Ha Long Bay og Hanoi.
På stranden kan jeg se at de er ved at fjerne alt
det der i løbet af vintersæsoner er skyllet op på stranden.
Helt ned til
strandkanten ligger der interimistiske åbne u charmerende uæstetiske restauranter
på stribe, med åbne køkkener med levende fisk og skaldyr i beholder. Med en
vippende hånd bevægelse forsøger de, at få mig til at stoppe og indtaget et
måltid i deres restaurant. Men for en vegetar og æstetikker virker det ikke
ligefrem indbydende.
Jeg finder frem til Sao Mai Hotel. Jeg er den eneste gæst og har fået hotellets
suite. Dejligt stort, med store vinduer og godt lys men ikke den bedste view.
Om
aftenen er der lidt mere liv i restauranterne ved strandkanten, som har nogle
grupper af gæster fra lokalområdet, der er kørt herud for at få noget at spise.
Allerede kl. 20 virker strandbyen sort og forladt.
Næste dag er det
disset og kun 18 c. Jeg køre ud til den lille landsby, der
ligger helt ud til flodmundingen. Det er ikke ligefrem badevejr.
Næste
dag havde mit Hotel et middags selskab på ca.100 pers. De ankom kl.16:30 spiste
og sluttede af med karaoke for fuld skrue. De sang med forfærdelige stemmer,
der forsøgte at synge med på teksten, men de havde fuldstændigt glemt melo
dien.
Højtalerne
var sat på højeste niveau, så jeg havde svært ved at få nogle tanker ned på
computeren. Heldigvis sluttede de allerede kl.18:30, så nu kan jeg igen hører
hundene gø når der kommer nye gæst og dem er der ikke mange af.
25 Marts / Vælger at køre selv om det ser gråt og
faretruende ud
Thein Cam – Xuan An 85 km
Det er igen en tåget og
disset morgen. Jeg pakker MC og tager videre selv om min IPhone har varskoede
mig med beskeden, at det vil regne hele dagen. Så jeg er godt klar over at jeg vover
mig ud på en risikabel køretur. Men jeg havde ikke lyst til at befinde mig et
døgn til i dette visuelle tågede triste grå sommerland.
Tågeregnen blev langsomt
til finregn, der efter et par timers kørsel blev til tropisk regnvejr. Inden da
havde jeg fået pakket mine støvler ind i plastposer, men da var mine
læderstøvler allerede gennemblødte.
Efter at have kørt 10
km. med regnen fossende ned i torve, besluttede jeg at jeg ville stoppe ved det
første hotel jeg så, selv om jeg havde planlagt at køre 200 km. i dag og nu kun
havde kørt 80 km. Jeg kunne se de kulsorte skyer der langsomt nærmede sig.
Jeg var heldig at se
dette hotel Hoang An, tæt ved floden blot et par km. efter at jeg havde
besluttet at stoppe kørslen for i dag. Værelset er OK med en larmende udsigt
mod floden. Det er dog bedre med udsigt mod floden med larmende maskiner ved
floden end udsigt til hovedvejen med larmende biler.
Larmende visuel aktivitet
Utroligt skønt at kunne
afklæde sig sit våde regntøj.
Efter et varmt bad har
jeg sat mig op i sengen med min computer i skødet, foran det åbne vindue med
udsigt ned til floden. Jeg må se at få skrevet nogle flere rapporter færdig.
Motorlarm strømmer ind af mit åbne vindue. Der er
godt gang i de store maskiner 100 m. fra mit vindue. Kranerne og gravkøerne
henter sand op fra flodpramme og bulldozerne læsser sandet videre op på
lastbiler.
Det er kun 13 c.
udenfor. Så for at kunne tillade mig den luksus, at have udsyn til den ydre
verden og mærke den let kølige brise, har jeg taget de lange underbukser på.
Det er første gang jeg får brug for dem og en ekstra trøje samt min læderjakke.
Når vinduerne er lukket er de fuldstændig dugget, så fugtig er luften i
værelset.
26 Marts / Det blev en ekstra lang smuk køredag
Xuan
An – Diem Dien 300 km.
Jeg vågnede op til lastbilernes
og buldozernes larm nede ved floden, til endnu en grå dag.
Jeg tog mine tynde våde
handsker og de gennemblødte læderstøvler på, da jeg ved at den bedste måde at få
handsker og støvler tørre på hurtigt, er den friske vind, når jeg køre på MC.
Da jeg var bange for at
det måske ville regne i morgen besluttet jeg, at jeg ville køre mindst 150 km.i dag.
Her er det muligheder for at købe et større træ
Det var et meget smukt og frodigt landskab, jeg kørte igennem, så jeg
håbede at jeg efter at have kørt de 150 km. igen ville finde et hotel langs hovedvejen,
med udsigt over det åbne land. Desværre støder jeg ikke på noget hotel og endte
op i byen Diem Dien, efter at have kørt i 9 timer og tilbagelagt 300 km.
Mit venstre knæ er
begyndt at brokke sig over sin fastlåste position i så mange timer samt at jeg stadig nogle
gange glemmer, at når jeg skal ned i fart, skal jeg presse op med v. fod og ikke ned. Det modsatte af hvad jeg van ved.
I Diem Dien viser en ung
fyr mig hen til dette hotel, der udefra ser meget fint og tjekket ud.
Skindet bedrager. Hele denne flotte bygning
indeholder 2 festsale. Hotelværelserne eller cellerne var placeret i en
sidebygning. Hvor man skulle forbi bagsiden af hotel og restaurant
For at kommet til
hotelværelserne blev jeg ført gennem et rædsel af et stort bart køkken, ud af
bagdøren, videre gennem baggården, forbi en masse skrald og affald, op af en
bagtrappe til nogle værelser, der mere lignede celler med deres gudsforladte
trøstesløse og forladte udtryk, i det skarpe neonlys. - Fordi der var en balkon
lige ved mit værelse, hvorfra man kunne se en kanal med tæt bebyggelse på den
anden side, tog jeg værelset
Jeg tænkte, klokken var
nu allerede 19:00, så jeg havde ikke energi til så meget andet end at skrive
lidt og sove. I morgen tidlig kunne jeg så udforske den lille bydel på den
anden side af kanalen, inden jeg så kørte videre.
Her til aften vælger jeg
ikke at børste tænder, da vandet der kommer ned i vasken løb direkte ud på
gulvet og jeg gider ikke at skulle have sko på for at gå på toilettet.
Med mit kamera kommunikerede og observerede jeg
Jeg stod tidligt op og
gik rundt og fotograferede bydelen der vendte ud mod kanalen over for mit
hotelværelse. Man kan se på husene, at det er den fattige del af byen.
En del drenge synes nu det er sjovt at følge
i hælene på mig. De forsøger hele tiden
at få min opmærksomhed, hvilket trætter en
Som små kolonihave huse med hver deres lille have, ligger de velplejede og sirlige altertempler ved siden af hinanden
Jeg gør mig klar til at køre videre - jeg glæder mig til om et par dage, at opleve Ha Long Bay, fyldt med sine karakteristiske grønne bjertinder, der som små øer stikker op af havet og bryder horisonten.
En visuel spirituel hilsen
AUM AUM AUM
Bjarne v.H.H.Solberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar