BvHHS: MC.VIETNAM / DO SON / HA LONG BAY / HANOI REJSE 2016 nr.8

Her til morgen 9:00 har jeg sat mig ud på balkonen, som går hele vejen rundt om mit hotelværelse. - Jeg har trukket et lille bord ud på balkonen til min computer, for at fuldføre en ny rapport.

27 Marts / Buddhistisk tempel center, der ligner et spirituelt Walt Disney land

Diem Dien – Do Son Beach 60 km.

Efter at have fotograferet nærmiljøet, gør jeg klar til at køre videre.

Næsten hver gang jeg forlader et hotel, følger personalet med i min afrejse proces med at spænde min bagage på MC og iklæde mig alt tøjet. De hjælper mig evt. hvis nødvendigt med et skub, så jeg får morgenstartet den kolde motor.

Indtil nu har et tryk på start knappen virket, undtagen om morgenen. Men når først MC er kørt varm, har den godt kunne tænde ved et tryk. Men i går skulle jeg igen til at benytte kickstarteren. Når det heller ikke lykkedes, må jeg have et skub. Det kalder man ’jump start’ på engelsk, når man løb-starter sin MC.

Jeg har nu fundet ud af, at jeg selv kan løbe den i gang. Siddende på MC med mine ben på hver side, kan jeg faktisk komme op i en ret god fart, der giver kraft og fremdrift nok til at sætte MC motoren i gang, når jeg skifter til 1 gear. Det ser lidt komisk ud når jeg gør det, men det virker.

Et spirituelt Walt Disney Land. Efter at have kørt nogle kilometer ud af byen, støder jeg på dette byggeri af 2 gigantiske drager, der skal være indgangs portalen til et Buddhistisk center. Jeg køre ind af den lange alle op til centeret. Det minder om et buddhistisk forlystelse center for hele familien, hvor man har visualiseret mange religiøse myter og fortællinger.

Disse alm. huse med al deres finurlighed, er visuel inspireret af buddhistiske templer og deres husaltre

Gråtoner findes på de fleste af mine fotoer. Jeg har haft utrolig mange disset, tåget og overskyet grå dage på min rejse, så alt blevet gråt i gråt. På et foto er det lyset der skaber kontrasterne og farverne, det giver den største direkte sanselige oplevelser. Gråt i gråt kræver mere fordybelse og indlevelse af beskueren for at kunne skelne detaljer, fra den grå helhed. Gråt i gråt reflektere ikke lyset og energien tilbage, som et godt spil ping pong. Men det kan være magisk og dramatisk. I min kunst har jeg arbejdet med kulsort farvepulver, hvor ens blik, energi og underbevidsthed bliver suge ind i det mørke intet.

Bliver stoppet i en fartkontrol

Fra selve byen Do Son kørte jeg af en meget bred boulevard ud mod selve beach ressort området. Der blev mindre og mindre trafikken des nærmere jeg kom det rekreative område. Efter nogle sving rundt om nogle bakkedrag blev jeg og en bil stoppet af nogle betjente, det er en fartkontrol aktion. Jeg har ellers ikke set meget politi udover nogle politibiler.

En civil betjent, som kan lidt engelsk fortæller mig, at jeg har kørt 62 km. i timen og at jeg kun må køre 50 Km. Jeg havde ikke set nogen fartskilt. Under hele min tur har jeg kun set et par fartskilte og det var på et stykke motorvej.

Betjenten ville se kørekort, så han fik både det internationale og mit danske. Jeg kunne se at han ikke rigtig forstod mine papirer. Over sin walkie talkie gav han mit nummerplade nummer videre.

Jeg var spændt på hvor meget jeg ville få i bøde. Men de lod mig passere efter utallige gange, at have fortalt mig, at jeg kun måtte køre 50 km.

Jeg bliver tilbudt en prostitueret

Da jeg var kommet næsten ud til spidsen af denne sandtange. Der lå nogle hoteller der vendte bagsiden ud mod havet. En meget dramatisk udsigt. Jeg kunne se, at der var nogle der havde en form for balkon på havsiden. Af erfaring ved jeg, at det er svært at finde et Hotel With a View nede i første række ved stranden, da restaurantboderne blot vil ødelægge ens view .

På dette tidspunkt af året, var der ikke mange turister. Men alligevel var der foran disse små hoteller mange unge lokale, der hang ud. Jeg gik ind i et af de små hoteller, som jeg regnede med havde en balkon With a View.

Personalet misforstod mig fuldstændig. Jeg ville blot se om de havde et værelse med balkon. En lidt vrissen mand bad mig om at vente lidt. Han forstod ikke engelsk. Så dukkede der en lidt forskræmt ung pige op. Manden skubbede pigen lidt aggressivt op af den stejle trappe og jeg blev bedt om at følge lige efter. Hendes stramtsiddende jeans fremhævede hendes yndige lille numse lige ud for mit hoved,

Sammen med den lidt skræmte unge pige, blev jeg vist ind i et mørkt værelse uden vinduer. Først nu gik det op for mig, at man troede jeg ville have et værelse og en ung prostitueret. Manden forstod, at han havde taget fejl, for der sat to andre mænd og ventede. De havde sikkert bestilt den unge pige. Jeg fik vist værelset ud mod havet. Det havde ikke balkon men gitter for vinduet. – Dette gæstgiveri var ikke noget for mig. Jeg forsøgte ikke at spørge om rum, i nogle af de andre nabohoteller, for det virkede mere som et let levende sted, med alle de unge mænd, der hang ud, udenfor på de små hoteller, restauranter og butikker.

Jeg er stadig den bornerte romantiske type, der tror på sand kærlighed.

Finder det helt rigtige Hotel With a View

Jeg køre videre op til toppen af bakkedraget, hvor vejen og landtangen ender. Her ligger Vietnams første Casino & hotel, som kun kan benyttes af udlændinge. Der står vagter ved de to indkørsler til Casinoet.

På vej ned fra Casinoet, ser jeg først et stort hotel og så et andet lidt mindre, som jeg kører op til ad en stejl sidevej for at tjekke pris og udsigt.

Hotellet er bygget i en enkel funkis stil. Det virker meget tomt og forladt. Men døren er åben til foyeren. Da jeg træde ind kommer en ganske ung lille og spinkel meget yndig pige ud fra et værelse, hvor man kan se, at hun har ligget under nogle tæpper og set fjernsyn.

Jeg spørger om de har et værelse og om prisen. Hun forstår ikke engelsk. Hun virker meget genert og mundlam. Hun finder dog nogle nøgler frem til et værelse og giver mig nøglerne. Jeg beder hende med gestus om at følge med, som receptionisterne normalt gør.

Jeg ved ikke hvad hun tænkte, da jeg med gestus og med nøglerne i hånden beder hende om at følge med mig. Efter nogle forsøg kan jeg kan forstå, at det vil hun ikke. Hvad det skyldes kan jeg kun gætte mig til.

Hun troede måske, at jeg ville have hende med ind på værelset. Disse tanker svirrede i mit hoved, - sikkert stimuleret, af situationen jeg lige havde oplevet, med den prostituerede på det andet hotel. Eller måske var det nogle seksuelle undertrykte ønske tanker, der poppede op.

Jeg er den eneste, der uden for sommersæsonen, har fundet dette skønne hotel. Det er indvendigt indrettet i en mere klassisk Fransk/Vietnamesisk stil, med franske skodder for vinduerne, mørkt træparketgulv, tunge kopimøbler med udskæringer, der ligesom livsgivende blodåre giver rummet sjæl og varme sammen med malerier i tunge udskårne rammer. I sin klassiske enkelhed, udformning og tyngde udstråler rummet varme og historisk fylde. Rent håndværksmæssigt er det kun lige OK.

Det er dobbelt så stort som det sidste hotel gys af en fængsel celle, jeg forlod i byen Diem Dien. Dette værelse er også tre gange så dyrt.

Mine krav til luksus, er meget beskedne og dette hotel er ikke noget eksklusivt luksus hotel. Det har sans for enkel klassisk kvalitet, æstetik og ligger dejligt isoleret med en udsigt. Det er luksus for en yogi asket og minimalist som mig, der elsker det moderne, men samtidig har fødderne godt plantet i den klassiske kultur. Det er kontrasterne i tid rum, der giver en spændvide og dramatik.

Jeg besluttet at blive 3 nætter så jeg får ro til, at nedfælde nogle tanker.

Den unge piges mor dukkede op senere. De synes ikke at min MC. skulle stå udendørs om natten, så de havde båret en tung dør hen til trappen foran foyeren og ville have jeg skulle køre MC op via døren ind i foyeren, så den var i sikkerhed. Utroligt betænksomt, men min kraftige kædelås tror jeg er nok til at holde tyvene væk. Desuden ville det være lidt farligt, at køre op af den stejle dør, der nemt kunne skride.

Vegetar middag

Om aftenen finder jeg en restaurant der vil lave noget vegetarisk til mig. Igen kål og en æggekageruller som jeg har modtaget før + suppevand.

Ægtemanden der er blevet lidt fuld forsøger, at få mig til at drikke med ham, men det er jeg slet ikke interesseret i. Han fortæller noget om at Vietnam er nr.1 og med armene visualisere han, at han skyder med gevær. Jeg kan ikke forstå hvad han siger. Han er vel omkring de 60 år, så han kunne godt have været med i Vietnam krigen som ganske ung, Den snakkende cykelsmed jeg mødte i Kejserbyen Hue talte også om Vietnam. Jeg forstod heller ikke hvad han sagde. Så der er nogle Vietnameser, der taler åbent om denne traumatiske krig.

Manden forlangte, at kone skulle forlange 80.000 dong for mit måltid. Jeg havde hver gang ellers kun betalt mellem 30 - 40.000 Dong. Konen synes også det var for meget, så da jeg gav hende to 50.000 dong sedler, skyndte hun sig, at give mig den ene 50.000 Dong seddel tilbage. Han havde under hele min spiseseance kommanderet hende til at gøre det ene og det andet for mig. Selv gjorde han ingenting uden at drikke. Hun lavede maden og nu gjorde hun regnskab. Han havde sikkert set sig sur på mig, da jeg ikke ville tage mod hans drinks.

Her til morgen 9:00 har jeg sat mig ud på balkonen, som går hele vejen rundt om mit hotelværelse. - Jeg har trukket et lille bord ud på balkonen til min computer, for at fuldføre en ny rapport. Jeg sidder med læderjakke og stort tørklæde, da det kun er 18 c. Jeg nyder den friske luft og udsigten udover havet gennem træerne, hvor der her på vest siden af byen Do Son yderste landtange ligger fiskerbåde for anker ude i havet. - Der er næsten helt stille, på nær liflig fuglekvidre. Fugle har jeg ellers ikke set eller hørt så meget til på min rejse.

Jeg elsker dette maleri med frugterne der triller ud af skålen på stolen. Det hænger ved indgangen til mit Vip Room 201. Det er sikkert inspireret af Vincent Van Gogh's gule maleri ’Stolen’.

Stille dage i Do Son

Det blev nogle stille dage, da jeg mest holdt mig indendørs og skrev på min blog. Moderen var væk om dagen, så den unge pige og jeg var de eneste i hele komplekset. Hun sørgede for, at jeg fik kogende vand, så jeg kunne lave lidt the eller kaffe.

Vi kommunikerede lidt via min iPhone google translate. Jeg spurgte hende, om hendes navn og hvorfor hun ikke var i skole. Hun skrev tilbage, at hun ikke mere gik i skole. Jeg spurgte, hvor gammel hun var. Hun var 19 år. Jeg troede hun var 16 år. Hvad havde hun tænkt sig af uddannelse. Hun ville godt være frisør.

Do Son Beach har masser af store hotelkomplekser, der sikkert bliver fyldt når det er højsæson, da Do Son Beach kun ligger 25 km. fra Hai Phong, der er den tredje største by i Vietnam samt tæt på Hanoi.

Do Son Beach’s badestrand er ikke meget større end Bellevue Strand i København. Men strandpromenaden er mere end 4 km. lang.

30 Marts / Det er blevet mere køligt

Do Song – Ha Long Bay 90 km.

På denne journey har jeg været lidt uheldig med vejret. Det er igen i dag gråt, men tørt. Solen synes måske, at jeg gennem årene har fået nok sol. - I mine unge hippie år synes jeg på et tidspunkt, at jeg var lidt for alvorlig og eftertænksom. Derfor startede jeg på at benytte navnet Bjarne Solskin i stedet for Bjarne Solberg.- Når jeg så det på skrift, kunne jeg ikke lade være med selv at smile. Og det var jo formålet, at tænke lidt positivt på tilværelsen og mennesket.

Jeg har haft et par utrolig fredsfyldte dage her i Do Son Beach, men nu glæder jeg mig til at opleve Ha Long Bay med de små bjergtoppe, der stikker op af havet ude i horisonten. Jeg fortæller hotelejeren og datteren via min iPhone translate, at jeg har været meget glad for den positive energi de og stedet udsender.

Trafikken er tæt, lige fra jeg køre fra byen Do son mod storbyen Hai Phong og videre mod Ha Long. Først da jeg drejer væk fra den store hovedvej slipper jeg for den tætte trafik. Jeg har valgt at køre den mere direkte vej der kræver, at jeg må tage en båd for at krydse en flodmunding.

Ved færge overfarten bliver jeg stoppet af en ung fyr, der beder mig følge ham ned til en mindre båd. Et stykke derfra er der en lidt større båd, der er ved at blive tømt for nogle på MC passagere. Jeg forsøger at få svar på, hvorfor jeg skal sejle alene med hans båd og ikke med den anden større båd.- Men hvor meget skal han have for overfarten - 400.000 dong. Jeg er godt klar over, at det er en voldsom overpris. Jeg resignere i stedet for at forhandle prisen ned.

Denne båd sejler fem gange så hurtigt som den lille slæbebåd, der meget langsomt får skubbet den store pram fyldt med biler og MC. fremad. De kigger langt efter mig, da jeg passere dem i stor fart. Jeg har sikkert betalt mere end 10 x så meget, for denne luksus overfart.

Da jeg når frem til Ha Long har jeg svært ved at finde ned til Ha Longs havnefront. Jeg køre frem og tilbage et par gange på den 3 km. lange havnefront, for at finde et hotel jeg synes om, med udsigt. Jeg er heldig helt yderst på havnefronten ligger et hotel, der har vinduer mod havet. Gennem det åbne vindue der har tremmer for, kan jeg alligevel nyde udsigten og gennem disen se klippeøerne i horisonten.

Udsigt fra mit hotel vindue i Ha Long

Jeg finder et MC. værksted da det nu igen ikke blot er startknappen men også alt lyset på MC. der ikke virker. Jeg vil sikre mig, at der ikke opstår problemer i morgen, hvor jeg skal køre den sidste strækning til mit udgangspunkt Hanoi, på denne MC. Vietnam Journey. Mekanikeren fortæller mig, at det batteri jeg købte for 4 uger siden, ikke er det rigtige batteri til en Honda 125 cc og det er derfor MC igen aflader. Det er en ny variation,- om hvorfor min MC aflader. Han mener derfor ikke, at det er nok blot at oplade mit batteri. Desuden vil denne proces tage 5 timer og klokken er nu 19:00. Værkstedet ligger langt væk fra mit hotel og jeg skal frem og tilbage. Et nyt batteri koster 160 kr. Så jeg beslutter at købe et nyt batteri.- Igen har jeg lys og den kan starttænde.

Jeg lejer en lille motorbåd for en time og sejler rundt mellem de små klippeøer

1 April / Når jeg køre hurtigt bliver tågedisen til regndråber

Ha Long – Hanoi 170 km.

I dag skipper jeg, at gøre min daglige hatha yoga. Det er den eneste morgen jeg ikke har fortaget mit fysiske og psykiske ritual.

Der er rigtig meget fugt i luften her til morgen. Først da jeg køre og kommer op i fart, finder jeg ud af at tågedisen bliver til regndråber. Jeg stopper og iklæder mig alt regntøjet.

Jeg krydser finger for, at det ikke bliver til heavy regnvejr. Da støvregnen tog til, stoppede jeg og trak et par plastposer ud over mine støvler.

Jeg stoppede op, da jeg så dette opbud af dekorative vaser

Jeg er ikke klar over om disse to bygninger er tænkt som Katolske kirker eller moderne hoteller, inspireret af den Franske stil

Det var svært i det tågede og diset vejr, at se ud igennem hjelmens visir. det blev ikke bedre af, at nogle lastbiler sendte sprøjt af mudder fra vejen op på mit visir. Så jeg måtte bruge fingrene som vinduesvisker for at se ud igennem den nu brunlige støvregn. Jeg er glad for poserne på fødderne, der tager mod det værste mudder.

Alle de større veje, har i hver side af vejbanen en hvid streg, som bilerne skal holde sig udenfor. Den er kun beregnet til gående, cykelister og MC.

Det vil sige at MC. kørende som mig, ikke behøver at overhale lastbilerne udenom, men kan gøre det indenom, hvilket gør ens kørsel mindre farefuld og anstrengende. For der er mange lastbiler der larmer og kun køre mellem 40-50 km. som man gerne vil forbi.

Lastbilen har sikkert forsøgt at overhale en anden lastbil og har så ramt bussen i siden. Det er det eneste uheld jeg har set på min rejse.

Trafikken var tæt det meste af vejen. Støvregnen stoppede først da jeg nåede ind til Hanoi.

Da jeg når ind til Hanoi og stopper for at orientere mig på kortet, virker startknappen igen ikke.- Mere symbolsk kan denne MC.Vietnam Journey ikke slutte -

Temple of Litterature blev bygget i 1070. Det er Vietnams første nationale universitet, der er dedikeret til Confucius, vismænd og lærde.

Temple of Litterature

Water Puppet Theatre in Hanoi

Jeg gav Water Puppet Theatre en ny chance og så det inde midt i Hanoi. De spillede indendørs i en pool fyldt med vand. De var 10 dukkeføre og 7 musiker der spillede klassisk Vietnamesisk musik. I Hue var scenen dobbelt så stor, men de havde kun 3 dukkeføre. Her i Hanoi kunne der være 3 gange så mange dukker i aktion på en gang. Det var stort set de samme 12 små simple historier de viste. Teatersalen var udsolgt og de spillede mange gange om dagen. Det var en lidt anden oplevelse, måske lidt mere autentisk jeg havde i Hue, hvor det foregik på kanten af lagunen.- Water Puppet Theatre er en gammel dukketeater tradition, der startede allerede i det 11 årh. Hvor de opførte dukketeater i selve rismarkerne.

I Hue så jeg første gang Water Puppet Theatre blive udført på kanten af en lagune. Det var ikke den store oplevelse. Selve vandscenen var temmelig stor og dukkespillet foregik lidt for langt væk. Der var kun 3 dukkeføre, derfor var aktiviteten af de ikke så store dukker begrænset. De havde svært ved at fylde scenerummet op. Men det var lidt spændende at sidde udendørs og samtidig følge lidt med i bylivet. Der var meget få tilskuer

Water Puppet Theatre i Hue

Hondaen trængte til at blive vasket efter at have kørt mere end 3.000 km. Jeg skulle også gerne have MC. Forhandleren overtalt til at købe den tilbage. Jeg købte den for $400. Han lovede at købe den retur, for omkring $250, hvis der ikke var sket skade på den.- MC. forhandleren var ikke meget for at købe den tilbage, da han i øjeblikket havde alt for mange MC. Jeg synes jeg skulle sælge den til en af de unge backpackers og jeg ville nemt kunne få mere for den. Jeg var slet ikke interesseret i at sælge denne MC videre, da der havde en masse startproblemer, som ingen havde kunne løse. Denne problematik holdt jeg for mig selv, da jeg var interesseret i, at forhandleren købte den tilbage. Jeg fortalte ham, at han højt og helligt havde lovet, at han ville købe den tilbage. Jeg viste ham foto på computeren hvilket fejl MC. havde haft og alle forbedringerne. Han gik med til $240.- Da han skulle køre den på plads, kunne han selvfølgelig ikke starte den med startknappen, men måtte kickstarte den. Da det var lykkedes for ham at starte den, sagde han til mig, det er ikke noget problem vi kan fikse alt. Hvornår lyset også går på MC må tiden vise. – Det har været et billigt, men ikke uproblematisk transportmiddel. Det har koste mig ca. 60 kr pr. dag / Halvdelen for reparationer og reservedele, den anden halvdel ved tab køb/salg af MC.- Næste gang skal det være en større og næsten ny model jeg lejer.

MC. Vietnam Journey 2016 / Hanoi/ Phu Yen/ Mai Chau/ Cam Thuy/ Yen Cat/ Huong Khe/ Son Trach/ Tang Ky/ Hue/ Da Nang/ Hue Beach/ Phu Viet/ Thien Cam/ Xuan An/ Diem Dien/ Do Son/ Ha Long/ Hanoi/ - 42 dage / 3.110 km. / 18 køredage = 173 km. pr. dag.

Denne 6 ugers MC.Vietnam Journey har kostet 22.000 kr./ Fly / Forsikring/ Visa/ Vacination / Mad/ MC.Køb og Salg / Benzin / Reparationer/ Museer / Hotel gennemsnit pr. nat 115 kr.

'The' delikatesse butik

Vietnamesiske gademusikanter spiller foran et tempel

Det kræver noget fysisk styrke at sidde for længe på en MC

Rent kørselsmæssigt på denne mindre MC og med de fartbegrænsninger man har i Vietnam, har jeg tage det meget roligt og det har klart været mindre stressende.

Vejene her i Vietnam har været perfekte for det meste. Men jeg har også benyttet de store veje for det meste. Der har på denne tur ikke været så mange mindre ler og grusvej jeg har skulle køre af.

Trafikken har været minimal og jeg har overhovedet ikke været inde i trafikkaos når jeg har passeret igennem nogle mill. byer. Selv i Hanoi, hvor man hele tiden skal være opmærksom på, at mange forsøger på alternative måder at komme frem på og tager chancer som til tider kan virke utroligt farligt.

Jeg havde denne gang besluttet ikke at ville bruge for mange kræfter på at finde det rette hotel With a Veiw. Men alligevel lykkedes det mig hurtigt og nemt, efter mange års træning, at finde frem til OK hoteller.

Det er krævende at skifte hotel ofte, da man hele tiden skal tilpasse sig nye omgivelser. Pakke ud og pakke ned, tilpasse sig rummet, madrassens hårdhed, hovedpudens konsistens, udluftning, lys og alle de nye fremmede lyde.

Jeg læste en artikel om søvn, som fortæller at vores venstre hjernehalvdel er på vagt den første nat i fremmede omgivelser, som fx på et hotel. Vi føler os mindre udhvilet, da vi er blevet forstyrret af fremmede nye lyde.

Jeg har vænnet mig til at benytte ørepropper som er en stor hjælp. Jeg haft stor glæde af mit tynde luftunderlag på 2 cm højde, da næsten alle hoteller har for hårde madrasser som mine hofteben ikke er glade for. Min lufthovedpude fik jeg kun brug for et par gange. Gennemsnitligt sover jeg 1-2 timer mindre end normalt på disse MC. Det er selvfølgelig også med til at man langsomt tappes for energi.

Det er krævende for ens krop at sidde i en så fastlåst stilling, som man gør på en MC. Desuden slider det på en, når man nogle gange med div. fotografering kommer op på en rejsedag på 8-9 timere for at køre 300 km. Og så evt. forsætter kørslen næste dag på grund af uinteressant by og dårligt hotel.

Denne gang er det mine knæ, der ikke rigtig har kunne klare strabadserne. Så her 3 uger efter min hjemkomst har jeg stadig nogle knæ, som stadig trænger til hvile og langsom optræning.

Hver morgen har jeg lavet Hatha -Yoga ca. 40 min. for at styrke og smidiggøre kroppen samt stimulere kredsløbet og alle de indre organer. Det har klart modvirket alt for mange spændinger.

Hver gang jeg er kommet hjem fra en af mine lange MC. rejser har min krop reageret med overbelastning af nogle muskler og sener. Det har mest være nede ved lænden omkring rygsøjlen, at jeg har haft problemer. Måske er det fordi jeg normalt har kørt på store tunge MC. der kræver flere kræfter i hele kroppen at holde styr på.

Sidste år i Indonesien havde jeg også en mindre Honda 200 cc. Ingen problemer med ryggen, men med højre fod.

Vejret har kun på de 7 solskinsdage samt 9 med lidt sol, været oppe på de 28-30c. Jeg skulle nok først have rejst ca.15 april, for at opnå den varme, som jeg savnede, da jeg kørte langs havet.

På denne MC.Journey har jeg ind imellem, følt at jeg ikke helt var til stede

En del af mig stod ligesom uden for mig og betragtede en lidt tilbagelænet Bjarne, der uden den store fremad rettet energi og drive nu tog på en ny MC.Journey. Der manglede lidt af den store entusiasme for at komme ud og opleve et nyt land en ny kultur.

Det var mere denne eftertænksomme dræbende,- det har jeg set og prøvet før, holdning. Det minder mig om mine unge dage, hvor jeg forsvandt bort fra hverdagen og ind i mig selv. Men her er jeg ikke forsvundet, men står blot passiv ved siden af mig selv.

Jeg står nu i Hanoi Lufthavn, sammen med mit passive jeg. Vi er begge groggie, efter en rejse på mere end 28 timer og kun ca. 3 timers søvn. Over højtaleren høre vi mit navn,- de beder mig om at komme til informationsskranken. Min bagage er desværre ikke med flyet.- Det kommer ikke som nogen overraskelse for os begge.

Jeg er begyndt langsomt at erkende, at jeg ikke mere er den unge Bjarne, fyldt med overskud på alle planer. Nej jeg er langsomt transformeret til den ældre mere besindige Bjarne.

6 uger efter i Københavns lufthavn erfare jeg, at min bagage igen er sendt en ekstra tur rundt i luft systemet. Da tænker jeg – Bjarne, du har selv bedt om, at der skal ske noget,- måske på et ubevidst plan.

Det bevidner alle de problemer jeg har haft med MC.Honda 125 cc.

Afdæmpet krigsbilleder, der på en mere subtilt, følsom og menneskelig måde beskriver deres kamp i afdæmpet farvetoner. Vietnam Fine Arts Museum

Ho Chi Minh bliver afbilledet ikke som den militære heroiske leder, men som den menneskelige, der er i pagt med sit folk og naturen. Vietnam Fine Arts Museum

Den Vietnamesiske folkesjæl kræver at man stikker dybere

I over 70 år, har Vietnameserne levet med en Kommunistisk Regering og det har selvfølgelig præget deres holdning til tilværelsen. De er sikkert blevet mere rationel og jordbunden.

Lige siden 1010 og i mere end 800 år, har Buddhismen været en stats religion i Vietnam. Så deres forfædre dyrkede det religiøse og spirituelle. Derfor findes der i mange hjem stadig husaltre. Det spirituelle ligger derfor lige under overfladen. Jeg kan desuden forstå, at de elsker ritualer. Selv om 81 % officielt er ateister siges det, at de fleste Vietnameser ville svare, at de var Buddhister hvis de blev spurgt. Officielt er det kun 9 % der er Buddhister.

For nogle mdr. siden hørte jeg en økonom udtale sig om, hvorfor det gik bedre økonomisk for Vietnam i forhold til Myanmar. Hvis høsten gik godt for en bonde i Myanmar takkede han guderne med gaver og hvis han havde overskud når året var omme, skænkede han også det til guderne. En Vietnamesisk bonde brugte sit overskud til at investere i forbedring af sit landbrug.

Vietnameserne er meget rolige og har en lidt tilbagelænet venlig holdning til fremmede. Men jeg savnede lidt mere nysgerrighed, lidt vildskab, der er parat til at nedbryde nogle grænser. Det jeg savner hos Vietnameserne, savner jeg faktisk også fra os Dansker.

Kameraet har jeg på mine rejser benyttet, som et redskab for at nedbryde nogle grænser og komme lidt tættere på. Men det var ligesom ikke helt nok, Vietnamesere har ligesom et ekstra lag af reserverthed, der skulle nedbrydes, hvilket ikke rigtigt lykkedes for mig, da jeg selv over for fremmed også er noget reserveret.

- Den vietnamesiske folkesjæl kræver at man stikker dybere ned i den ellers så imødekomne og venlige overflade.

Husaltere med lysende Guder

Jeg har været utrolig glad for, at jeg har kunne dele mine oplevelser og fotoer med jer, fra et spændende land og et spændende folk, der tager små men faste og målbevidste skridt fremad.

HO HO HO CHI MINH