MC. VIETNAM / HUE / DA NANG REJSE 2016 nr.5

14 Marts / Tågen ligger tæt mellem bjergene

Tang Ky – Hue  215 km.

Jeg vågner kl. 7 efter en vindblæst nat, til en ny tåget grå morgen.

Jeg kommer hurtigt i tøjet, spiser lidt morgenmad med de lokale, inden de forlader cafeen for at gå på arbejde. Jeg får hurtigt pakket min MC og forlader cafeen og fællesskabet.

Højere oppe i bjergene bliver det rigtigt koldt, da tågen her var mere tæt.

Efter 70 km. kørsel på Ho Chi Minh Trail i tåge, vælger jeg at  forlade den, da jeg på kortet kan se at der var meget få byer på ruten. Hvis det begyndte at regne, ville det være svært at finde et hotel.

Efter 2 dages konstant bjergkørsel, var jeg også ved at blive lidt træt og lidt rundtosset.  

Da jeg kom til den store by Khe San, valgte jeg at køre stik øst, for at støde på hovedvej 1 og da dreje sydpå mod kejserbyen Hue, som nu er blev dagens mål. Hovedvej 1 løber parallel med kystlinjen.

MC. problemer igen

Desværre drejer denne rapport nr.5 sig mest om mine MotorCykel problemer. Om værksteder der på hver deres måde forsøger, at løse den gordiske knude. Hvad skyldes, at min MC. i stedet for at oplade energi nedbryder den konsekvent.

Først løb jeg tør for benzin. Jeg troede jeg kunne køre noget længere på reservetanken end jeg kunne. Igen er jeg heldig. Jeg løber tør for benzin da jeg befinder mig i en lille landsby. En handlende sælger til overpris, et par liter benzin.

 

Lidt senere i en by 20 km. før Hue, kan jeg pludselig ikke kick eller jump starte Honda’en. Den er igen skindød. Igen er jeg heldig at befinde mig i en lidt større by, ikke så langt fra et værksted. Den unge mekaniker kiggede på den, men opgav at få den til at virke. Han bad mig om at skubbe den hen til et stort Honda værksted, der ikke lå så langt væk.

 8 spolede strømfordeler

 5 spolede strømfordeler

De så på den og fandt ud af strømfordeleren var i stykker og derfor ikke kunne genere strøm. De havde ikke en 8 spolede strømfordeler, men skiftede den ud med en 5 spolede strømfordeler. Alle på værkstedet fulgte med i hvordan min Honda igen kunne få strøm, da jeg var den sidste kunde i dag, de manglede at gøre færdig før lukketid. Jeg måtte gå ud fra at de i fælleskab teknisk vidste, hvad de gjorde med min Honda.

Prisen for en ny strømfordeler var 10 $. Men hvor var min tegnebog. Jeg kunne ikke finde min tegnebog med kreditcard , kørekort, det blå registreringskort og bevis på mit ejerskab af Honda 125cc og dong kontanter. Jeg endevendte alle mine lommer, min lille rygsæk samt min stor rygsæk. Jeg forsøgte at forklare dem, at jeg måtte have glemt den på mit sidste hostel i Tang Ky. Jeg fik den eneste, der kunne engelsk til at ringe til dette hostel. Jeg havde taget et foto af træhuset, hvor de havde et skilt på front facaden og ved at zoome ind på computeren, kunne vi se deres tlf.nr.

De havde ikke fundet min tegnebog. Jeg fik ham så til at ringe til det hotel, jeg havde boet på natten før igen. Deres visitkort havde jeg i min logbog. De havde desværre heller ikke fundet min tegnebog.

Der løber mange tanker igennem ens hoved. Hvordan skal jeg komme videre når jeg ikke  mere kan hæve kontanter i pengeautomaten uden mit creditcard.

Heldigvis havde jeg stadig 400 $ i kontanter i min store rygsæk. Penge jeg har taget med som reserve, hvis uheldet skulle være ude, at jeg fx mistede min pung som nu. Jeg ville lige præcis kunne klare resten af turen for dette beløb. Jeg havde ikke mistet det internationale kørekort, som skulle være nok her i Vietnam.

Jeg finder en 10$ seddel frem og giver regnskabs afdelingen sedlen. Alle de ansatte har fulgt med i mit drama, de forstår at jeg har problemer.

Jeg pakker min MC. igen og er på vej til at kører videre. Da jeg ville lukke min skjorte lidt bedre, mærker  jeg noget nede ved mavereligionen. Det er min tegnebog, som jeg må have stukket indenfor skjorten i stedet for i jakkens inderlomme. Sikke en lettelse. Det lykkedes mig igen at skabe lidt drama med happy ending.

 

Jeg har været utrolig heldig indtil videre med mine tekniske MC problemer   

Mine motorstop, kunne lige så godt være sket mens jeg befandt mig på den trafiktomme Ho Chi Minth Trail, hvor der kunne have været 25-50 km til den nærmeste landsby med et værksted.

På alle mine MC.Journey, tror jeg at den hinduistiske elefantgud ’Ganesha’ der beskytter rejsende og handlende, har haft et godt øje til mig. 

Jeg når endelig til Hue og finder frem til den gamle bydel

Den gamle bydel ligger tæt på Hue Citadel/fæstningsanlæg og palads. Jeg finder et hotel lidt væk, fra de mest travle turistgader. Jeg er heldig at finde et OK hotel.

Det har været en anstrengende lang dag, så jeg er godt træt i ryggen. Så jeg vælger straks at lægger mig 20 min. på ryggen, i den stilling vi inden for HathaYoga kalder den fuldkomne hvilestilling Savasana. Hvis man kan holde bevidstheden i en tilstanden mellem dyb søvn og vågen tilstand, vil 20 min. hvile svare til 3 timers søvn. Rygsøjlen får desuden tilført ny energi.

Som regel falder jeg i søvn, men da jeg ikke sover mere end 20 min. når jeg ikke, at komme ind i den dybere søvn, for så kan det være svære, at komme tilbage til dagsbevidsthed. Disse 20 min. i savasana, har jeg praktiseret dagligt de sidste par år. Det holder min hjerne mere frisk og klar hele aftenen.  

 

Hue Citadel/fæstningsanlæg og palads er meget fascinerende. Det er bygget i 1805 efter de samme principper og stil som ’Den Forbudte By’ i Beijing.  

Jeg kørte ud til et par Kongelig gravmonumenter. Denne af Kai Dinh bygget i 1925, var det sidste kongelige gravmonument i Hue og den mest imponerende.  

Efter at have filmet lidt på det lokale marked, kørte jeg ind i de små snævre  beboelses gyder på jagt efter nogle situationer, der var værd at filme. På min vej støder jeg på nogle smukke forfaldne lokale små templer

Der er stadig problemer med strøm og kraft til starteren

Startknappen virkede perfekt da jeg kørte fra Honda Service Center. Men allerede 20 km. efter, da jeg befinder mig i Hue, kan jeg ikke mere benytte startknappen.

Så hver gang jeg stoppede for at tage et foto, måtte jeg standse motoren eller også gik den selv ud, da den ikke kunne holde tomgangen, når jeg slap gashåndtaget. Jeg stod desuden for det meste af MC for at tage fotoer i den rette vinkel og afstand. Så hver gang jeg ville stoppe og tage et foto, er min underbevidste gået i forsvarsposition i angst for, at der igen ville opstå problemer med at starte. Det har klart tappet mig for energi.

Da jeg efter 50 km. kørsel opdager, at der nu igen ikke er lys på MC og jeg derfor ikke kan køre om aftenen, at jeg nu igen bør kontakte en ny medicinmand, der kan stille en ny diagnosen på min MC.

Jeg finder et lille værksted og den lokale medicinmanden finder frem til, at det er strømfordeleren, der er noget galt med. Jeg forsøger at fortælle ham, at den har jeg lige fået udskiftet, så det kan umuligt være den, der er noget galt med. Da jeg ikke vil lade ham åbne og kigge på strømfordeleren, som jeg mener bør været helt OK, da jeg har haft et  stort Honda værksted til at udskifte den syge strømfordeler med en splinter ny, vil han ikke have mere med min MC at gøre.

Dette er nogle af de ældre gravmonumenter

Dette er nogle af de nye kulørte gravmonumenter

 

Jeg beslutter, at jeg må finde et Honda Service Center her i Hue. Jeg havde har taget min computer med for, at vise, at det andet Honda værksted lige havde udskiftet strømfordeleren. Alligevel var der nu igen ingen strøm til starteren efter kun 20 km. og efter ca. 50 km. var der ikke strøm nok, så MC. lygter kunne lyse.  

Jeg fandt et stort Honda salgsværksted i Hue. Klokken var 16: 00 da jeg ankom. De var ved at lukke og på dem forstod jeg, at de først ville åbne igen efter weekenden. I dag var det kun torsdag, så jeg forstod dem ikke rigtigt. Ingen på værkstedet kunne engelsk.

En af de unge, kunne godt se, at jeg havde et problem, da jeg kun var på gennemrejse. På mit bykort over Hue udpegede han, hvor jeg ville kunne finde et værksted, der kunne hjælpe mig med mit MC elektriske problem.

Bliver henvist til byen Hue’s bedste Mekaniker

Værkstedsbossen Kim der virkede meget speedet, kunne taler engelsk Jeg forklarede ham og viste fotoerne fra Honda værkstedet, hvor strømspoleren lige var blevet udskiftet med en hel ny og at jeg for et par uger siden, havde købt et nyt batteri.

Kim fortalte mig, at den 5 spolede strømfordeler de havde givet mig i stedet for den gamle 8 spolede strømfordeler, i stedet for at oplade energi nu drænede den for energi. Derfor var der ikke strøm nok til hverken lys eller starter.

Han ville i morgen forsøge at skaffe en brugt 8 spolede strømfordeler, der passede til min Honda 125cc. men han kunne ikke love at han fandt en.

Jeg efterlod MC hos ham, så han kunne oplade mit nedbrudte ellers helt nye batteri langsomt i løbet af natten. Vi aftalte at jeg dukkede op kl. 9:00 næste morgen, da jeg havde planlagt at køre videre til byen Da Nang.

Jeg havde håbet han havde fundet en brugt strømfordeler og havde indsat den. Når jeg kom. De havde skilt MC. ad og havde tømt tanken for benzin og var gået i gang med at tætne den ordentligt, da den stadig lækkede benzin. De havde også fået overtalt mig til at få forlænget bagskærmen, så jeg undgik sprøjt i nakken.

Han havde endnu ikke været ude i byen, for at støve en brugt strømfordeler op.

Alle BackPacker lod til at blive henvist til ham, da han kunne engelsk og havde et know how, som ikke så mange andre værksteder lod til at have. Han skulle både servicere alle der stoppede med MC problemer samt hjælpe og forklare de unge på værkstedet, hvordan de skulle løse problemerne da de virkede mere urutineret.

Da der hele tiden dukkede nye BackPack kunder op, som han så brugte tid på at forklare hvad der var i vejen med deres maskine. Den nye opgave skulle så delegeres videre til de unge på værkstedet.

Først efter  2 timer kom han af sted i byen efter strømfordeleren. Der gik 1 time, så kom han retur med en strømfordeler og andre specieldele til de andre MC som var ved at blive repareret.

Jeg må sige at han foruden at være en hurtig mand samtidig tog sig tid til at lave tingene mere grundigt end jeg har set på andre værksteder. Jeg fik også udskiftet dynamoen. 

Heldigvis kunne jeg benytte den lille gæstgiver cafe drevet af konen, kombineret med mandens cykelværksted. Her kunne jeg sidde i skygge for solens stråler, med en kold juice og bearbejde mine fotos på computeren. Cykelsmeden forsøgte at fortælle mig en masse på sit gebrokken engelsk, som det var umuligt for mig at forstå, udover nogle enkelte sætninger.

Charmerende, konstant talende og arbejdende cykelsmed 

Heldigvis kunne jeg benytte en plads i skyggen hos naboen. En smilende, konstant talende og arbejdende cykelsmeds lille gæstgiver cafe drevet af konen. Her kunne jeg sidde med en kold juice og bearbejde mine fotos på computeren. Han forsøgte, at fortælle mig en masse på sit gebrokken engelsk, som det var umuligt for mig at forstå, udover nogle enkelte sætninger.

Endelig havde Kim fået udskiftet strømfordeleren. Kæden var blev spændt. Ledningerne ordnet og sidepladerne skruet ordenligt på, da hele systemet var ved at falde fra hinanden. Forlygterne lyste. Starteren virkede, men jeg opgav at få baglyset til at virke, da jeg kunne se at baglysglasset så ville gå helt i stykker. Jeg ville sjældent komme ud for at skulle køre på landevej i mørke.

kl 16:30 var min MC helt klar så jeg kunne køre mod Da Nang. Det var en hård fødsel, i alt havde jeg ventede 7 1/2 timer. Hvis jeg ikke havde ventet, var jeg først kommet af sted næste dag. 

17 Marts / Når frem til Da Nang kl.18:30

Hue – Da Nang  100 km.

Da jeg når til Danang efter  2 timers direkte kørsel, finder jeg nemt den bredde vej langs flodkanten og  Barney’s hostel skulle ligge, som jeg var blevet anbefalet af et Servas medlemer. Jeg stopper MC  for at koordinere med GPS. Den  henviser ca. 2 km. forkert.

Da jeg vil starte MC må jeg konstatere, at den igen mangler strøm til både starter og lys. Det er allerede mørkt. Heldigt at jeg kun har 2 km. mere at køre uden lys. En venlig sjæl stoppede og hjalp med skubbe mig i gang.

Barney Hostel var mere for de unge, der her kan bo billigt, samt træffe andre der ligesom dem selv er på rejse for at lære andre kulturer at kende. Det er jeg også selv, men jeg har også gennem årene tilegnet mig forskellige vaner og er selvfølgelig ikke så tilpasnings dygtig som de unge.

Jeg sover meget let. Jeg er begyndt at tale i søvne og nogle gange har jeg slået ud efter imaginære personer. Skal på toilettet midt om natten. Jeg snorker en smule. Så jeg er måske ikke den bedste at være i sovekabine med. Derfor har jeg haft mange undskyldninger for ikke, at afprøve dette koncept.  

Men det er nu rart med lidt frisk positiv energi omkring sig. Jeg tror faktisk ikke de unge har noget imod et par enkelte ældre, blot vi ikke fortrænger de unge fra deres jagtmarker.

  

På Barney Hostel bliver jeg mødt med varm the, da jeg booker ind. Min Servas kontakt kender det unge ægtepar der driver Barney Hostel. Hun er Vietnameser, han er Italiener så der er reserveret en plads til mig til kun 8$.

Servas betyder "at tjene", i betydningen "tjene fred", på sproget esperanto

I Vietnam er der ganske få medlemmer af organisationen. Da jeg var i Hanoi forsøgte jeg at komme i kontakt med et par stykker, der desværre ikke havde mulighed for at have mig boende et par dage.

Den eneste by på min rute udover Hanoi, hvor jeg kunne finde nogle Servas medlemmer var i byen Da Nang. Her fik jeg kontakt med et medlem, som desværre for tiden ikke havde mulighed for at have mig boende. Men han ville gerne mødes med mig.

Helt tilbage i 1972 var jeg selv et par år ’Servas Host’ 

Servas er en international, ikke-statslig, gæstfriheds forening der findes i mere end 125 lande og køres af frivillige. Grundlagt i 1949 af Bob Luitweiler (Askov / Danmark) og hans venner som en fredsbevægelse, Servas International er et non-profit, global, samarbejdsvillig, kulturel udvekslings netværk, der bringe folk sammen for at opbygge forståelse, tolerance, gensidig respekt og verdensfred. Ligesom andre gæstfriheds organisationer, fremmer det verdensfreden ved at fremme de individuelle person-til-person kontakter. Servas betyder "at tjene", i betydningen "tjene fred", på sproget esperanto. Organisationen blev oprindeligt kaldt Peacebuilders.

Ifølge Servas' vedtægter er formålet: "to build world peace, good will, and understanding by providing personal contacts with people of other cultures and backgrounds, to share the hosts' lives and their concern on social and international problems, their interest in creative activity and mutual responsibility for their fellow man."

Det er en fast regel, at du kun bor hos en vært i to dage, med mindre værten uopfordret inviterer dit til at blive længere. Servas bygger 100% på tillid. Du skal være åben, udadvendt, hensynsfuld og interesseret i dine værters liv, holdninger og være villig til at dele dine holdninger og oplevelser, for dine værter vil stille mange spørgsmål. Du skal kunne tale engelsk eller det lokale sprog.

Altså et meget mere forpligtigende netværk der går flere spadestik dybere end det nutidige mere ungdommelige lets get together´system som Couchsurfing bygger på, hvor man mere surfer på overfladen, uden direkte forpligtigelser over for hinanden.

Næsten dag træffer jeg kort Servas medlemmet, der viser sig også at være Italiener. Han har været gift og har boet i Vietnam i 20 år. Han er læge og har arbejdet de fleste af sine år under unesco, nu var han ved at opbygge et slags hospital for de fattige samt et uddannelses center for sygeplejer. Så han havde desværre ikke så meget tid til at give mig lidt insight viden om Vietnam.

Jeg havde ellers planer om at besøge Hoi An, der skulle være et historisk gamle kvarterer med bygninger inspireret af kinesisk og japansk arkitektur.

På grund af MC problemerne valgt jeg efter 2 dages ophold i Dan Nang i stedet at køre de 100 km. tilbage til Hue, for at få Kim og hans værksted til at løse den gordiske knude. Hvad skyldes, at min MC stadig ikke oplader men aflader.

Udsigten over vandet fra Barney Hostel

Hostelet er skønt enkelt i dets kreative udformning og indretning med masser af visuelle levende detaljer   

 

Pho Do Pagoda

Cao Dai Temple

Da Nang Cathedral 1923

Jeg kørte rundt i byen og så nogle af de kirker og templer rejseguiden fortalte, var de mest interessante. Endelig en dag hvor solen varmer dejligt.

Kærlighed her fra Da-Nang

Bjarne v.H.H.Solberg