MC.INDONESIEN/JAVA REJSE 2009 nr.5

MC.Indonesien/Java/Bali 2009 / 2.505 km / 15 Køre Dage /
Yogyakarta/Sarangang/Tulungagung/Ngliyep/Lumajang/
Banyowangi/Lemondang/Berawa/Pande/Lovina Beach/
Pasir Putik/Jombang/Ngawi/Sragen/Yoyakarta/

20 Nov. Tilbage på Java, på vej mod byen Pasir Putih

De sidste 30 km. kørsel på Bali foregår i styrtende regn. Striber af regndråber rammer en med trommende lyde og mærkes på de nøgne håndrygge som blide nålestik. Vejen er helt fine og der er næsten ingen trafik, så jeg trodser vejrguderne og lader regnen strømme ned over mig. Kun mine sko lider overlast. Nyder at kunne slappe af på færgen. Min hosten er blevet mindre voldsom, så det rykker ikke så meget i ryggen.

Hidtil havde jeg kørt med en lille rygsæk på ryggen, for at beskytte min computeren mod de mange hårde stød, som den ville få hvis den var i bagagen, der er spændt fast på MC. Da min computer afligevel var gået dø, valgte jeg at pakke den sammen med resten af min bagage. Det var en kæmpe lettelse at fjerne denne byrde fra mine skuldre, selv om den ikke var særlig tung.

Kl. 18 når jeg byen Pasir Putih efter 8 timers rejse og 200 km. Det er blevet mørkt. Jeg havde håbet stedet ville have levet op til turist beskrivelsen som et Beach Ressort. Et sted, hvor jeg evt. kunne nyde en hvile dag. Men det var ikke noget smukt sted, selv om jeg havde direkte adgang til stranden og benyttede dette til en tidlig morgen svømmetur.

21 Nov. mod byen Jombang efter 230 km.

Var på vej allerede kl.7:00. Vejene er noget bredere her på nord siden af Java og derfor kører der mange flere store lastbiler.

Nogle steder hvor man skulle krydse en bro, kunne der godt opstå kaos hvis to alt for store transportmidler skulle passere hinanden.

Jeg havde lidt svært ved at finde en internetcafe i regnvejret her i 'Jombang'. En layouter/printer tilbød mig, at jeg kunne benytte hans computer og internet hjemme hos ham privat. Han sad på sin lille scooter kun iført t-shirt og shorts mens regnen faldt i tunge dråber. Han havde sikkert dårlig samvittighed over, at han have sendt mig i en forkert retning lidt tidligere, i min søgen efter en internet cafe. Jeg fortalte ham at jeg havde brug for at benytte en computer 3 tim. Det var helt i orden med ham. Han fik mig overtalt og jeg foldede min paraply sammen og satte mig op på hans scooter. Han boede ikke så langt væk.

Her sad jeg så i deres dagligstue eller var det arbejdsrum. I hvert fald var der TV. som værten sad fordybet foran. Datteren på ca. 3 år spillede computerspil ved siden af mig, det talte engelsk til hende,. Moderen var sikkert ved at lave mad. Den mindste sprintede rundt. 

Jeg fik en dejlig kop teh og en meget massiv kage fra Sumatra, der var pakket ind i en meget fin æske. Jeg troede først æsken indeholdt servietter. Kagen var rigtig god, men lå meget tungt i min mave. Af lidt forfejlet høflighed, spiste jeg den hele. Jeg havde nu ingen plads til noget aftens mad.

Igen blev jeg draget ind i en Indonesisk familie verden. Væggen over computeren var dækket af familie foto's, så jeg fik et visuelt indblik i bryllup og de forskellige stadier af børnenes liv.

22 Nov. Køre mod byen Ngawi i alt 142 km.

Jeg valgt med vilje en mellemstor by i håbet om at finde et hyggeligt hotel. Men det er faktisk lidt svære i de mindre byer, da der ikke er så mange valg. I Indien var der et meget større udbud af hoteller. Det skyldes sikkert, at der er flere turister der rejser rundt i Indien og måske også flere forretningsmænd.

Jeg har set mange hoteller som ser dejlig lyse og venlige ud udefra, men når man så ser værelserne, så lukker de sig ligesom om sig selv. Der kommer ikke ordentligt dagslys ind. De fleste indonesere har måske behov for skygge, da de har sol hele tiden. Jeg vil have udsigt og lys og har ikke behov for at kigge indad.

Det blev en meget anstrengende køre tur, da jeg var uheldig at støde ind i en voldsom regnskyl, hvor vandet fossede på vejene og man derfor måtte sætte farten ned. De store lastbiler begynder så at overhale en meget tæt og sammen med de modkørende desuden, at sendte kaskader af vand mod en.

Det var lidt for risikabelt at køre videre, derfor valgte jeg som mange andre på MC. at køre ind til siden og benytte en af de mange læ skurer hvor vi MC. folk kunne søge ly. Jeg stoppede ved en, jeg kunne se også servere lidt at drikke. Efter 1 tim. havde regnen lagt sig en del og jeg tog chancen som mange andre og kørte videre. Heldigvis regnede det mindre og mindre.

Læskur på den modsatte side, hvor jeg sidder og nyder en kop kaffe

I byen Ngawi finder jeg et low budget hotel, der visuelt er enkelt og OK. På deres seng ligger jeg dog og vipper skævt med ryggen. Jeg vender den tunge madras, men stadig er det den samme skævhed. Jeg finder ud af det er selve træbunden i sengen, der har slået sig kraftigt. Jeg folder et tæppe og lægger det under madrassen for at udjævne skævheden så meget som muligt.

Før jeg gik i seng havde jeg besøgte et par internetcafeer i byen, hvor man sad direkte på gulvet, som muslimer gør i moskeerne. Det kunne min ryg ikke rigtig klare, derfor var jeg ekstra træt i ryggen og hele kroppen.

Næste morgen vågnede jeg hel stiv i hele kroppen. Jeg burde have tænkt mig til at jeg under ingen omstændigheder burde ligge skævt med mine ryg problemer og specielt ikke efter en meget fysisk hård dag.

Fra min balkon kan jeg om morgenen nyde skolebørnene der cykler i skole på beskyttede vejstrækninger. Et sjælendt syn her i Indonesien.

Jeg måtte have fat i en massør, hvis jeg skulle have nogen chance for at forsætte. Jeg gik ned i receptionen og spurgte om de kendte en massør. en halv time efter Kl. 7 kommer der en ældre massør. Skønt langsomt at få blødgjort ens stive krop via massage.

Efter 60 km. stoppede jeg i byen Sragen. Det virkede som en hyggelig by. Jeg fandt et skønt moderne hotel og valgte den bedste suite, for at få lidt udsigt. Det gav mig mulighed for at nyde solopgangen bag vulkanen Mt. Merabu på 3.142 m.

23 Nov. valgt jeg at køre en meget kort distance for at skåne min fysik

Jeg havde igen behov for massage og blev i hotellet henvist til en Japansk massageklinik, hvor de gav mig Japansk Kiropraktik. Et meget smukt indrette rum med halvskillevægge og japanske massage bænke. 2 andre personer fik også massage.

De anvendte en massage form, hvor de langsomt lægger større og større pres på ens rygsøjle, for på denne måde at presse den ind på sin rette plads. Alt skete til stille og meditativ japanske toner, samt dryp fra en lille kilde.

Besøgte et par internetcafeer, som kun engang imellem havde konkret internetforbindelse. Temmelig frustrerende.

24 Nov. på vej mod Yogyakarta

Vinden er en del kraftigere og samtidig er det blevet noget køligere siden jeg forlod Bali. 

Vejret er helt fint til MC. kørsel. Jeg nyder samtidig at jeg har kunne sætte farten op og komme hurtigere frem, da vejene her er noget bredere.

Jeg havde ellers igen sagt til mig selv, at jeg skulle vælge de mindre veje, for at opleve noget på det sidste stykke vej tilbage til Yogyakarta. De store veje vandt, jeg havde ikke overskud til at køre af de mindre veje. Min krop havde behov for totalt hvile så hurtigt som muligt.

Da jeg kom til Yogyakarta kunne jeg mærke hvordan hele kroppen og psyken gav efter. Nu kunne jeg endelig give total slip på alle tankerne om ’Where to go the next day’, og give efter i hele kroppen.

Tilbage på dette skønne hotel jeg kender, med en god restaurant i nærheden der laver vegetariske retter. En velfungerende internetcafe, uden støjende musik og godt tastatur.

Det eneste minus var de mange larmende moskeer der udsendte deres budskab henover hinanden hele døgnet og ikke særligt musikalsk. Jeg troede faktisk at det var et hinduistisk drevet Guest House jeg boede på, da det mindede meget om mange hindu hoteller på Bali. Nej det var muslims drevet.

På denne ellers stille og rolig internetcafe her I Yogyakarta er der en skole lige ved siden af og de er begyndt at synge og slå meget ensformige lyde på mange slag instrumenter her om aften. Det lyder ikke særlig godt men er meget levende. Den anden aften var slagene heldigvis blevet lidt mere rytmisk og musikalske at høre på. Den tredje aften hørte og så jeg dem så, i det lokale optog på gaden i forbindelse med en højtid.

Om dagen når man passerede skolen kunne man også høre hvordan de højt i kor, repeterede forskellige tekster efter læreren.

Nogle gange når man passerede en af moskeerne i byerne, fik man nærmest et chok når man fik sendt de høje skrattende og messende toner direkte i hovedet fra nogle dårlige højtalere. Muslimerne kan ikke visuelt konkurrere med Hinduerne, men det kan de så på det lydmæssige plan.

      AUM             

Bjarne v.H.H.Solberg

Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www. BvHHS.com
+45 30230036