MC.INDONESIEN/BALI REJSE 2009 nr.3

MC.Indonesien/Java/Bali 2009 / 2.505 km / 15 Køre Dage /
Yogyakarta/Sarangang/Tulungagung/Ngliyep/Lumajang/
Banyowangi/Lemondang/Berawa/Pande/Lovina Beach/
Pasir Putik/Jombang/Ngawi/Sragen/Yoyakarta/

11 Nov. Goodbye Java og Hello Bali

Jeg var lidt hurtig i sidste rapport, det er kun d. 9 nov. og jeg har stadig et par dages kørsel før jeg kommer til færgen der kan sejle mig til Bali.

Jeg nyder en kop morgenkaffe kl. 6:30 sammen med den smilende og konstant rygende cafe ejer ude ved det klippefyldt hav ved Det Indiske Ocean ' Nglieyp'. Alt ånder fred og ro. Her sidder vi to ældre livserfarne herre, med hver vores viden om hvordan livet hænger sammen, skal tolkes og leves. Vi behøver blot at kommunikere med et alt vidende og forstående smil til hinanden for at bekræfte vores nærvær her i nuet.

Den creme fyldte store bolle, jeg havde modtaget aftenen før, er nu en sand drøm der smelter i min mund.

Da jeg ankom i går besluttet jeg med det samme, at jeg måtte hurtig videre. Stedet virkede for gråt og trist på mig. Der skal ikke mange grimme boder, boliger eller affald til, før det går ud over mine æstetiske fornemmelser. Jeg havde ellers planlagt at have mindst en hviledag her ved havet af hensyn til min ryg.

Jeg nåede frem til byen Lumajang efter 186 km. kørsel. Totalt udkørt. Få fotos fik jeg taget, men mange hvil af hensyn til ryggen samt for at fugte min tørre mund og hals.

Jeg finder en internetcafe for at downloade fotoer. Det viser sig at være en meget langsommelig proces. Det gælder alle internetcafeerne jeg har været på.

Det var ikke kedelige naturområder jeg kørte igennem. Men jeg var alt for fokuseret på at komme frem til målet og ikke som var ideen med min tur, at nyde det at bevæge sig fra den ene lille observation frem til den næste. Når jeg vælger de store lige hovedveje for at komme hurtigt frem, så ser jeg for det meste noget jeg har set før.

Indonesien virker som et meget fundamentalt sundt land, med hensyn til at holde fast i deres egne kulturelle rødder på det visuelle plan. Efter en uge, kom der ikke så mange overraskelser mere, man synes man havde set det meste før. Det var helt anderledes i Indien, hvor variationen af det visuelle udtryk var så forskelligt, da man støtte ind i så mange forskellige kulturer.

Her på Java og Bali skal jeg lidt mere ud i afkrogene, ud på bivejene, for at finde visuelle billeder der bryder den pæne, normale og ensrettede stil.

Dagen efter videre mod byen Banyuwang, som ligger meget tæt på den lille færgeby Ketapang hvor båden mod Bali sejler fra. Det blev igen en 180 km. kørsel uden nogen fotostop. Næste formiddag sad jeg på færgen og så frem til at slappe fuldstændig af og blot give mig hen til, ikke at være på vej, men at nyde nuet.

11 nov. / Bali ligger foran mig som en dis

Færgen fra Ketapang sejer hele tiden. Det tager ca. 1/2 tim. men lige så lang tid får man lov til at vente på at komme ind i havnen, da der er alt for mange både der vil ind. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville køre så langt inden jeg fandt et hotel. Jeg valgt at ville tage til Templet Perancak ved kysten og regnede med, at der sikkert lå et skønt hotel i nærheden.

Igen kørte jeg mange omveje før jeg endelig var på den rigtige vej. Her støtte jeg på et hotelskilt, ikke var mere end 100 m fra havet, så det lå helt perfekt og virkede tiltalende og ikke spor opstyltet. Jeg blev mødt af en venlig balineser, hans navn var Badi. Jeg fik et skønt værelse med view, ikke til havet, som jeg havde håbet, men til en skøn have som jeg kunne forstå, hele tiden skulle holdes som en slags Japansk have. Det vil sige næsten støvsuget selv om der sikkert meget af tiden, ikke er en sjæl herude. Få foretrækker denne dejlige stille fred og ro, som man oplever her uden for højsæsonen.

Badi og hans kone bringer mig sort Bali kaffe.

Mange af de visuelle genstande i haven var inspireret af Japansk havestil. Jeg var totalt alene på stedet sammen med hans familie. Der var ingen andre hoteller i dette område, så jeg var heldig. Da jeg skulle ned til vandet for at bade, måtte jeg igennem et øde område med et kæmpe bådehus. Jeg skulle igennem en gitter låge ud til det åbne hav. Helt alene fik jeg mulighed for at boltre mig i bølgerne. Den første aften var der dog en gruppe unge drenge der nøgne boltrede sig i bølgerne.

Det var nok dagens fangst de lokale fiskere beskuer.

Muslimske sejlbåde

Næste dag sørgede Badi's kone for at jeg igen fik en gang massage. Denne gang kostede det ekstra da, massøsen boede et stykke derfra. Kulturer er så forskellige, her troede jeg at de var kropslig blufærdige. Nu var det dog ikke muslimer men hinduer jeg var sammen med. Massøsen der havde en ven med, der havde kørt hende hertil, sad i mit rum og snakkede med Badi. Så dukkede også Badi's kone op samt deres dreng og en kammerat.

Så pludselig var mit rum og min massage sektion blevet til en fælles oplevelse. Jeg var jo på en måde blevet optaget i deres sammenhæng. Jeg lå med lukkede øjne og fulgte lidt med. Jeg tog mig ikke rigtigt af at jeg her laa til offentligt skue. Massøsen snakkede lidt men mistede aldrig koncentrationen.

Jeg tog en hviledag på dette meget isolerede skønne sted, hvor jeg i bælgmørke, skulle finde vej henover moser og snørklede smalle veje. Det var den lokale smutvej til den lille by, hvor jeg kunne komme på internet. Den første gang tog jeg en forkert side vej og endte faktisk ude på små sumpede veje og sad fast.

Efter en hviledag, havde jeg lyst til at komme videre. Måske er det en letter stress der ligger i mig, der vil videre i min udforskning af Bali. Jeg satsede på, at der ville være et skønt hotel ude ved kysten, ved det meget berømte Tempel Tanah Lot, der er bygget på en klippe ø ude i havet. Det var en oplevelse at se Tempel øen, som man desværre kun kunne beskue på afstand. Der var et turistcirkus omkring templet. Der var et hotel, der var i kitsch turist Indonesisk stil når den er værst. Så jeg måtte bare videre.

Tanah Lot

Trafikken var ved at blive rigtig heavy. Nu bevægede jeg mig nærmere selve turist hjertet af Bali tæt på hovedstaden Denpasar. Jeg var opsat på at finde et hotel ved havet, for ved hjælp af svømning at gøre alle mine stive rygmuskler mere smidige. Hele området langs kysten og helt ned til Kuta var i en rivende udvikling med hensyn til at bygge smarte design hoteller. Alm. rimelige hoteller tæt på havet var ligesom forsvundet fra dette område.

Priserne var fra 350 kr. og opefter. Som sagt var mit budget ikke rigtig til disse priser. Disse smarte hoteller var heller ikke mig, det var ikke det jeg søgte.

Tilfældigt kom jeg forbi et sted der opreklamerede sig som et Yoga Center. Det var udformet som et lille kunstig stamme landsby fyldt med forskellige udformet hytter i en primitiv miks af afrikansk, asiatisk kultur still. Utroligt vel designet, det var en fryd for mit æstetiske sind. Udført på en moderne afslappet meget visuel og kunstnerisk måde. I en meget afslappet californisk stil. En slags drømme oase med en swimmingpool i midten.

Den billigste hytte/bungalow jeg kunne leje var til 200 $ for en enkel nat. Jeg besluttede at jeg ville se bungalowen. Jeg var blev tiltrukket af stedet, da de kaldte sig et yogacenter. Et yoga center plejer at være helt enkel i sin stil. Jeg måtte ikke tage fotoer af stedet, da jeg ikke skulle bo der. Jeg fandt aldrig ud af om de evt. underviste i yoga på stedet.

Det afslappede frie design look, som jeg kun nåede at tage dette foto af.

Nogle af Yoga Centrets forskellige bolighytter set på afstand.

Jeg var ved at opgive at finde et hotel nær kysten, da jeg så et meget diskret skilt hvor der stod de have værelse til leje ved kysten 'Berawa'. Så jeg kørte ind i den lille smalle allé og fandt villaen der lejede værelser ud. Det var helt perfekt. Desværre var der først et værelse ledig næste dag. Hun henviste derfor til et andet hotel. Et sted hvor unge surfer boede, der var heldigvis et ledigt værelse. Det var blevet sent så jeg var kun lykkelig over at finde et rimeligt hotel for natten, før det blev helt sort.

Åbent baderum.

Næste morgen flyttede jeg ind i dette familie villa kompleks. Ejeren som var turguide rundt på Bali, fortalte mig, at stedet havde tilhørt han familie i generationer og for 4 år siden havde han fået bygget hele villaen med tilhørerne hellige bygninger samt tilbygningen med 3 gæsteboliger som de havde indrettet, for at give hustruen en mulighed for at have noget arbejde. Han fortalte meget om hvorfor alt ting var placeret i forhold til nord og syd. Gæsteboligerne blev som regel lejet ud til unge surfer.

Stranden var kedelig grå, som på Java. Lidt affald fra kilderne der løber ud i havet, skal man visuelt lære at se bort fra. For vandet er skønt og friskt. Desværre tør jeg ikke prøve at surfe af hensyn til min ryg. Det skulle ellers være helt fantastisk i følge en af de unge surfer jeg snakkede med.

Det var på en måde hyggeligt et par dage, at have en familie omkring sig, der hele tiden var beskæftiget. Værtinden der var højgravid vaskede og strøg hele dagen. Søsteren var på besøg med sit barn så hun tog sig af børnene. Bedstefaren gik og ordnede haven. 

Bedstemoderen havde hele tiden travlt med at feje eller at lave hellige blomster anordninger til diverse højtider ved fuldmåne eller nymåne. Der skal så pyntes op for de døde og alle guderne.

Her tager bedstefar en middagslur i skyggen.

Familiens hellige sted for deres døde familiemedlemmer.

Familiens alter.

Når et familiemedlem dør, ligger de her på lit de parade i ca. 3 dage før liget bliver brændt og der bliver holdt højtidelig ceremonier for dem. Alle andre fælles højtider samles også om dette sted.

Natten før oplevede og hørte jeg, hvordan regnen stod ned i torve. Næste aften da jeg var på vej de 5 km. tilbage fra internet cafeen, oplevede jeg hvad det vil sige at blive total gennemblødt i løbet af ingen tid af den trommende regn. Jeg kunne mærke små floder løbe ned af benene, men heldigvis var det varmt i vejret.

Næste morgen skulle der igen fejes da regnen havde ødelagt alle blomsterdekorationerne. Bedstemoderen måtte igen lave nogle nye. Smukt symbol på livet og os menneskers cyklus.

      AUM         

 det universelle yoga mantra

Bjarne v.H.H.Solberg

Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www. BvHHS.com
+45 30230036