16 Nov. På vej ud til Bali's østkyst.
Set I bakspejlet burde jeg nok være taget helt ned til det sydligste af Bali, hvor der skulle være masser af fine hvide beach områder i Sanur, der måske var bedre end her i Kuta. Men jeg tænkte at der sikkert var endnu mere turistet end her.
Jeg besluttede mig for at bevæge mig helt over mod østkysten for at se om jeg ikke kunne finde et hotel ude ved Bangsal Beach. Derfra ville jeg så forsætte op ad vulkanen Mt. Bantur til Lake Batur.
Der var slet ikke noget hotel langs Østkysten, så jeg besluttede at krydse lidt ind I landet til den lille landsby Pande. Jeg fandt et hyggeligt Home Stay/Hotel.
Jeg tog en lille gåtur rundt I byen på marked og nød den ro, der var her tidligt på aften. Jeg er stadig ligesom den eneste turist i byen, så man er til meget bevågenhed. Jeg fandt en internetcafe, for at tilføje nogle tanker.
17 Nov. På vej mod toppen af Mt. Batur
Det bliver noget køligere når jeg kommer lidt op i højden, så jeg må have den tynde jakke frem. Samtidig er der ret skyggefuldt på vej op, da jeg køre gennem store skovarealer.
Lake Batur ligger i en højde af 1300 m. Jeg forsøgte at køre højre om den, af den lille grusvej. Den var indtegnet på kortet og regnede derfor, med at man kunne kommer hele vejen rundt ned til templet Pura Ulun Danu Batur. En rundtur på 40 km. Efter af have tilbagelagt mere end 12 km med nogle heftige op og nedstigninger langs kanten af søen, valgte jeg at stoppe for en kop Teh, for at give min krop mulighed for at hvile lidt.
Der har undervejs været spredte beboelser. Desværre havde jeg ikke læst ordentligt i alle mine turist guider. Jeg havde overset, at der var en meget gammel kulturelt isoleret landsby Trunyan Bali Aga landsby. Landsbyboere her behandlede deres familie medlemmers døde kroppe, på en speciel måde. De bliver placeret i huler der er skabt af klæder og bambus baldakiner. Påvirkningen fra et gammelt træ siges at bevare de afdøde fra forrådnelse.
En ung mand tilbød, at sejle mig derud til de Dødes by i en kano på 1/2 tim. Jeg kunne også overnatte hos ham. Jeg har stadig meget lidt overskud i denne varme og efter denne vanskelige bjergkørsel på den en hullede grusvej.
Det kræver overskud, hvis man skal være imødekommen over for fremmede og det havde jeg ikke. Han gjorde mig opmærksom på, at jeg ikke kunne klare bjergkørslen på min MC. det sidste stykke rundt om søen. Han glemte at fortælle at jeg faktisk ikke var langt væk fra landsbyen og at jeg sikkert kunne nå den på min motorcykel.
I Lonely Plantet guide står der specielt om dette sted. Hvis man forlader sin MC. skal man ikke lade sin hjelm eller bagage blive på sin MC. da det ellers kan forsvinde mens man laver lidt bjergvandring. Alle andre steder er der altid en form for parkerings vagter, der kikkert efter de parkerede MC. derfor lader alle her i Indonesien deres hjelme blive siddende på deres MC.
Godt træt og skuffet kørte jeg tilbage, men havde så ikke overskud til at besøge templet den anden vej rundt. Jeg forsatte min kørsel videre op til toppen af Mt.Penulisan og derefter gik det ned mod Balis nordligste punkt byen Kubutambahan.
Lovinga Beach som står for 'I love Indonesia'
Jeg havde besluttet at jeg ville nå Lovina Beach hvor stranden også er en mixture af grå og sort vulkans sand.
Da jeg er på vej gennem byen Singaraja og kort har stoppet op for at orientere mig om hvor langt der var igen til Lovina Beach. En mand på en scooter stopper op og spørger, hvor jeg skal hen. Jeg nævner Lovina Beach og han fortæller mig, at der er 8 km. dertil og at han godt vil anbefale et hotel han arbejder for som manager. Jeg gjorde ham klart, at jeg ville tage dertil og så finde et hotel jeg synes om. Så kørte jeg videre mod Lovina Beach. Blot 1/2 kilometer før jeg når dertil, drejer manden på scootere ind foran mig og køre et stykke videre og gør tegn til mig, at vi skal dreje over mod strandsiden og at vi nu var fremme ved det hotel som han arbejder for. Modvilligt drejede jeg med over vejen og ind mod et meget stort fint hotel i moderne Indonesisk stil.
Jeg steg af min MC. og gik med manageren op til skranken. De fortalte mig priserne, der slet ikke var urimelige, men dyrt nok. Da jeg sikkert har virket noget tøvende, og det nu var udenfor turistsæsonen, tilbød de mig en bungalow for halv pris. Igen med et halvt åbent udendørs baderum. Skønt. Her ville jeg kunne nyde et par hviledage.
Her er bungalow alléen ned til restaurant, swimming pool og videre ned på stranden. Læg mærke til de lidt kiksede smedejerns espalier.
Her sidder jeg og nyder min afslappet turist status i min sarong. Jeg købte den, for så slap jeg for hele tiden at skulle leje en, for at komme ind i de forskellige templer. Den var også handy, når jeg blot skulle ned til stranden og bade.
Manageren ville stadig ikke give slip på mig. Jeg var fuldstændig færdig efter en utrolig hård 10 timers transport og turist dag. Han blev ved, om jeg ikke var interesseret i at se delfiner næste morgen kl. 6:00 i 1 1/2 tim. og derefter 1 1/2 snorkelling og kigge ned på koralerne.
Jeg var ikke sikker på at det var en god ide for mig at dyrke diving. det var jeg nok ikke fysisk parat til endnu. Så jeg sagde ja til denne turistpakke, selv om jeg ikke havde særlig meget lyst til at se delfiner der springe lidt op og ned. Men jeg ville kunne nyde sol opgangen og havet og derefter se lidt af koralhavet med en snorkel og svømmebriller.
Sammen med to andre var jeg så ude og jage delfin finner i en båd næste morgen. Langsomt dukkede der flere og flere både op, der ligesom os var på jagt efter de stakkels delfiner, der sikkert gerne ville have deres morgen svømmetur for sig selv.
Efter at have været heldig at se nogle halefinne lige i starten, forsvandt de pludselig og så gik ellers den vilde jagt efter dem over de næste 45 min. hvor man led under larmen fra bådens motor.
Vi i vores båd sluttede denne jagt på rygfinner og sejlede retur til nogle koral områder, hvor vi så havde snorkel og briller på. Liggende i overfladen kunne vi se ned på denne forunderlige verden af fisk i næsten alle farver. De var så tæt på en at jeg nogle gange forsøgte at fange dem med hånden. Men de er for hurtige. De største fisk var nok 40 cm. Det var utroligt smukt med sollyset, der brød gennem vandets vandoverflade, specielt ved kanten af det rigtig dybe vand hvor ens blik via sollyset på koralerne kunne forsvinde ned i dybden.
De røde nuancer var ikke repræsenteret. Blå, virkelig blå søstjerne, der mindede mere om søpølser. Jeg var lige nede og mærke på en. Sikke mange former for fisk og koraller.
19 nov. er en rigtig turist dag
Jeg beslutter at tage på en dags tur op til Mt. Penggilingan til Lake Bratan. Jeg havde dårlig samvittighed over at jeg ikke havde mere energi til at være turist da jeg i går var oppe på den anden vulkan.
På vejen ser jeg først det Kinesiske Hinduistiske Tempel Pelabuhan Buleleng i byen Singaraja.
Templet Ulun Danu Bratan, fik man ikke set så meget af men en rigtig fin park. På vejen så jeg også et vandfald. Det lå ganske langt væk fra vejen, så man måtte passere utrolig mange turist boder hen til stedet. Jeg synes det var meget anstrengende.
Når man sådan tager af sted for at se noget, så forventer man sig altid lidt mere end man får. Når man så desuden er godt træt efter en køretur på 40 km. hvor man fryser. Jeg havde glemt at tage jakke med selv om jeg vidste at det ville være noget køligere her oppe i højden. Igen kom der en voldsom regnskyl, der gjorde mig gennemblødt igen. Heldigvis havde jeg min Sarong med som jeg kunne binde omkring brystet så jeg havde lidt beskyttelse.
20 nov. Jeg forlader Bali
Jeg har beslutte at forlade Bali og mit næste mål er at nå en lille by Pasir Putih som ligger på nord siden, den østlige del af Java. Det blev en tur på små 200 km. Ifølge kortet et lille Beach Ressort.
På min vej besøger jeg først Brahma Vihara-Arama Buddhist Monostery.
Derefter en hotspring, som jeg virkelig havde set frem til af hensyn til min ryg. Det var utroligt helsebringende med 45 min i denne kilde. Jeg fik bagefter Javanesisk massage.
Hele den dag havde jeg ikke problemer med min ryg på min lange dagsrejse tilbage til Java.
Jeg tager min sarong rundt om livet og besøger dette tempel helt uden på kanten af det lidt mere barske og ikke så frodige nordvestlige hjørne af Bali. Templet trænger virkelig til en genopbygning.
Bavianer har jeg ikke mødt så mange af på min vej. Men nu havde de konkret sat sig på min MC.
Bavianen på MC. tanken forsøgte at bide sig igennem plastikken ind til mit kort.
Templet Pura Puluki ligger ved kysten NordVestBali. Jeg er på vej til færgen tilbage til Java.
Hermed nogle solstrejf fra Bali og mig.
AUM
Bjarne v.H.H.Solberg
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www. BvHHS.com
+45 30230036
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www. BvHHS.com
+45 30230036
