BvHHS: MC.PUSHKAR/JAIPUR/ALWAR JOURNEY 2018 nr.7

Parkering foran selve indgangen til Bharatpur Palace Guest House

24 Feb / Heldig midt i uheldet

Bundi – Pushkar 186 km.

Mit baghjul er igen helt fladt, hvilket jeg først opdager, da jeg har pakket MC. og er klar til at køre mod Pushkar. Heldigvis er der luft nok i dækket, så jeg når hen til et værksted, der kan hjælpe mig. Sidst baghjulet var fladt var i Jaisalmere. Her kunne værkstedet ikke finde noget hul. Jeg valgte at få en hel ny slange sat i. For at være helt sikker.

Det er svært for mig at se om dækket er fladt. Normalt benytter jeg side støttefoden og så kan man ikke se, hvor meget luft der er i baghjulsdækket. Når jeg sætter den på midt støttefoden så svæver baghjulet.

Jeg er heldig midt i uheldet, at luften ikke er sivet hurtigt ud, for så er der en chance for at skride når man er oppe i fart og dækket kan tage skade. Jeg har ekstra slanger + andre reservedele med mig. Derfor er min bagagevægt kommet op på hele 30 kg.

Mekanikeren var temmelig grundig, han fandt 4 huller som han lappede. Han ville ikke skifte slangen ud. Det kostede mig 12 kr.

Indgangsportalen til Bharatpur Palace Guest House var samtidig nedgang for alle til den hellige sø også for de hellige køer, der bliver fodret nede ved søen. Af sikkerhed for min MC. har jeg den parkeret i denne passage.

Meget romantisk lyst rum, men desværre var der ikke plads til nogen stol, så jeg kunne sidde og skrive.

Pushkar,- et af de få steder i Indien, Brahman har et tempel

Jeg fandt efter en del besvær, frem til den hellige by Pushkar og Bharatpure Palace Guest House. Min Iphone var løbet tør for energi, så jeg havde ingen hjælp fra min GPS.

Byen Pushkar er bygget op rund om den meget hellig sø, da det er et af de få steder i Indien Brahman har et tempel. Der foregår derfor tusindevis af ceremonier, da hver gruppe hinduer har valgt deres måde at hylde Brahman.

Bharatpure Palace Guest House ligger helt ned til søen, så der er masser af liv samt en god udsigt, som jeg elsker.

De hellige køer befinder sig lige under Bharatpur Palace Guest House terrasse

Kl 6:00 starter de rytmiske trommelyde

- og forskellige ceremonier begynder at finde sted rundt om søen og forsætter hele dagen til ca. 22:00. Da forlader de hellige køer og de bedende det hellige trappeområde, da ceremonierne er overstået og guderne gået til ro. Det er som en kirke der åbner alle døre op om morgenen og lukker efter ceremonierne er overstået

Den sidste ko forlader den religøse ceremoni scene

Man har mulighed for at tage på en Kamel-Safari og nyde solnedgangen

27 Feb / Observatoriet Jantar Mantar

Pushkar - Jaiphur 168 km.

Observatoriet består af 16 store geometriske konstruktioner, som Maharaja Jai Singh skabte og anvendte til at beregne solen og planeternes baner. Der er opført 5 sådanne anlæg i Indien.

Dette sus af trafik tætheden, larm fra hornene og varmen overvælder een

Da jeg kommer ind til Rajastahns hovedstad Jaipur, den lyserøde by med 2,7 mill. indb. oplevede jeg igen dette sus af trafik tætheden, larm fra hornene, den enorme varme når man sad fastklemt mellem andre store larmende energi bundter, i fuld MC.udstyr. Varmen, stressen, larmen får mig til at huske på alle de andre gange, jeg har skulle passere disse enorme tætbefolket byer, hvor alle forsøger at løse den gordiske knude der igen vil opstå og alligevel vælger de ligesom jeg at opsøge og passere den næste knude. Gordiske knuder kan man løse ved overordnet trafik planlægning. Tænk på at der i Tokyo lever 38 mill. mennesker og togene køre til tiden.

Det kræver overskud at være nysgerrig, udadvendt og visuel undersøgende

Jeg har lige haft nogle dage, hvor jeg har følt mig udslidt og slet ikke har haft gejsten til fysisk og psykisk at udforske de steder, jeg har besøgt. Jeg har ikke haft det overskud det kræver at være nysgerrig, at være udadvendt og visuel undersøgende. Det plejer ellers at være min styrke, da det har givet mig skønne uventet oplevelser, som jeg synes det var værd at give videre via min blog.

Dette er min femte MC.Journey rundt i Indien. Men det er 4 år siden jeg foretog den sidste Indien journey og nu er jeg så blevet de 4 år ældre og har mistet noget af det ekstra fysiske overskud jeg havde 2014.

- Jeg må erkende, at jeg nok er nået til et mætheds punkt i mit kærlighedsforhold til Indien og fascination af dens filosofi. Nu fokuseret jeg mere på alle de negative sider af Indien.

I de mellemliggende 4 år har jeg været på en MC.Indonesien Journey, MC.Vietnam Journey og sidste år på MC.Burma Journey. Disse tre lande. har ikke på samme måde krævet de samme fysiske og psykiske kræfter, at rejse rundt i på MC. som Indien gør, hvor man konstant sansemæssigt bliver bombarderet. Det kræver psykiske kræfter, at man næsten hver dag oplever farlige køre situationer, fx at en Bus eller modkørende lastbil i overhalings manøvren virkelig var tæt på.

Det føltes fuldstændig som en mareridts drøm

En anden factor, der har tappet mig for energi, er den tørre hoste jeg igen kom til at døje med efter 1 uge her i Indien. Jeg var ellers sluppet af med denne hoste for 1 mdr. siden. Jeg fik taget en scanning af lungerne inden jeg rejste og de lod til at være OK.

Denne konstante hosten blandet med en slags allergi, der får min næse til at løbe samt holder mig vågen meget af natten, får mig til at føle lidt svag i koderne og har ikke helt det overskud, der skal til for at se livet ’from the bright side’. Jeg føle mig slet ikke syg og benytter dette som påskud for, at jeg ikke rigtig får samlet mig samme og kommer op på dupperne.

Forleden aften i Pushkar var den dog hel gal. Jeg havde virkelig gang i hosten samt halvdrømte, at jeg var glødende af feber, mit ansigt føltes helt mørkerødt og opsvulmet. Hele min krop rystede af kulde, så jeg måtte tage mere og mere tøj på. Jeg kastede op i halvbevidstløs tilstand i en spand, al den thai med ingefær jeg havde drukket for meget af i de 4 uger jeg har været her.

Jeg vågnede helt ør og fuldstændigt gennemblødt af sved, men jeg havde ingen feber og jeg følte at min hosten var ved at løsne sig. Det må have været en halv bevidst mareridts drøm jeg havde haft, - spanden stod ved sengen.

City Palace

Min fascination af Indien og dens filosofi har nået et mæthedspunkt

Jeg har sikkert mistet gejsten og energien, da jeg er nået til et mæthedspunkt med hensyn til min fascination af Indien og dens filosofi. Det er nok blot en midtvejs krise i mit forhold til Indien og til mine egne fysiske og psykiske kræfter.

Jeg har forsøgt at forstå hvor, min ekstra gejst er blevet af. Først og fremmest har det med energi at gøre. Fx er jeg holdt op med at køre de besværlige mindre veje, for måske at støde ind i en visuel interessant landsby. De mange huller samt ekstra timer og km. på MC trætter en utroligt.

Jeg stopper mindre op, når jeg ser noget spændende for at fotografere det, da det er opslidende midt i varmen.- Jeg synes pludselig, at jeg har taget tusinde billeder af lignende situationer. Gejsten for at tage det ypperste billede er forsvundet.

Det er ikke sjovt at formidle ordinær kedelig tekst og billeder, hvad det nemt kan blive, hvis man ikke gør en ekstra indsats for at opsøge historierne. Da jeg forsøger at være aktiv visuel dokumentarist er det kedeligt, at have mistet gejsten. Gejsten smitter af på det man oplever og det man giver videre.

2 Marts / Holi er festivalen hvor man i kærlighed kaster farvet pulver mod venner og familie

Jaipur – Alwar 160 km.

Holi er en berømt hinduistisk festival, der fejres i alle dele af Indien ved at kaste med farvet pulver, som symbolisere festen som en leg, der nedbryder de sociale konventioner. Den kaldes også ’kærlighedens festival’, da man denne dag bør glemme vreden og alle dårlig følelser over for hinanden.

Jeg oplevede lidt af festivalen, dagen derpå, da jeg køre ud af Jaipur. Jeg undgår med lidt kamp at blive smurt ind i farvepulver. Jeg nøjes med en streg i panden og en half selfie

Sparrow Inn

Nu sidder jeg endelig på en alm. stol ved et alm. hotelskrivebord. Her er også et workout room på hotellet. Men nej - jeg føler mig ’complet worked out’. Jeg har ikke mange kræfter i mine arme. De føles som to slatne kødpølser med hud på.

Skønt at sidde lidt normalt og skrive, med kendte toner i baggrunden, der blander sig med den trommende lyd af regn ude for vinduet. Det er første gang i 6 uger, at det regner ellers har det været klart solskin hver eneste dag.