BvHHS: MOTORCYKEL INDONESIEN / JAVA / YOGYAKARTA REJSE 2015 nr.1

MC. Honda 200 cc. Sport Tiger årgang 1998

MC.Indonesien / Java Rejse 2015

27 april -17 maj 2015

Motorcykel rapport B.v.H.H.S.

Så er jeg igen på min, efterhånden årlige MotorCykel. Journey nr. 7. Denne gang er det igen, blevet til Indonesien med udgangspunkt fra Yogyakarta. År 2009 foretog jeg en 4 ugers MC.Journey rundt i Indonesien også med udgangspunkt fra byen Yogyakarta der ligger på øen Java og videre rundt på Bali (se min BvHHS.BlogSpot.com - Arkiv 2010 Februar). En fantastisk smuk og meget anderledes tur end de 4 MC.Journey jeg har fortaget i forskellige dele af Indien.

Denne gang har jeg tænkt mig at udforske West Java på min MC.Journey og ikke et gensyn med smukke poetiske men også turistet Bali, der ikke rigtig repræsentere den Indonesiske muslimske Kultur.

Da jeg før denne MC. Journey har været Artist In Residence i Yogyarkarta i 7 uger, hvor jeg har skabt 3 Installationer direkte til Kersan Art Studio, med udstilling 19 marts – 19 maj samt under Jogyakarta Open Studio 29 maj – 14 june 2015, har jeg ikke behov for at gøre denne MC.Journey for lang og krævende. (se BvHHS.Blogspot.com – Residency nr.1+2+3)

Hvis du vil se og læse mere om udstillingen
(se min BlogSpot ) Artist In Residence nr.3

Jeg kan lide at rejse at skrive og indfange visuelle billeder

Igennem et helt liv er jeg trænet til at være aktiv billedkunstner, udforske, skabe og producere i en konstrutiv dialog med et publikum. Derfor har jeg det bedst når jeg er aktiv.

Min aktivitet indenfor kunsten er aftaget de sidste par år, da jeg ikke har haft økonomiske midler samt haft svært med at finde museer og udstillingssteder. Som scenograf har min aktivitet også været på vågeblus.

Da jeg godt kan lide at rejse at skrive og indfange visuelle billeder samt bevæge mig i en vis hastighed, er MC. blevet mit fortrukken transportmiddel. Det giver mig en dejlig fornemmelse af frihed, som a lonely Cowboy, der søger eventyr, men også udfordringer og hurtigt kan komme videre. Man er mere påvirkelig og i dialog med naturen, som man bliver en del af.

Med disse rapporter, hvor jeg koncentrer mig om at være udadvendt og indfange visuelle situationer samt via ord beskriver nogle af mine tanke refleksioner, jeg får når jeg på Motorcykelen, surfer henover overfladen, får jeg dække mit behov for at se og opleve verden, på en mere dynamisk og aktiv måde.

Via min BlogSpot indgår jeg med mine visuelle billeder og ord i en konstruktiv dialog med jer venner samt interesseret rundt om i verden, der vil se og læse, hvordan det er at møde verden på en MC.

Jeg har med Motorcyklen, Kameraet og Computeren fundet nogle redskaber jeg kan møde verden med på en aktiv måde. Det er anstrengende, men på en positiv måde.

Da jeg før i tiden rejste, opsøgte jeg mest de sublime værker og kulturbyer rundt om i verden, nu er det menneskene og de sociale omgivelser jeg opsøger, og går tæt på via mit kamera.

Med mit kamera giver jeg mig tid til at udforske temaer og emner jeg ellers hurtigt ville have passeret forbi visuelt. På denne måde opdager jeg nye vinkler, at se og opleve verden på.

Nogle fakta om Indonesien

Indonesien består af seks hovedøer samt 13.677 mindre øer. Kun 3.000 af disse øer er beboede. Indonesien er verdens største øgruppe med 250 mil. indb. hvor 86 % er muslimer, 10 % kristne, 2 % hinder – især på Bali, 1 % buddhister. Gummi er landets hovedeksportvare, andre vigtige afgrøder er ris, bananer, kaffe og kokosnødder.

Indonesien dækker kun 1,3 pct. af Jordens overflade, men udgør en region med meget stor naturlig variation inden for flora og fauna. 10% af Jordens blomstrende planter, 17% af dens fugle,12% af dens pattedyr og 16% af dens reptiler og padder findes repræsenteret i Indonesien.

Yogyakarta der er en mindre by med kun 400.000 indb. Hvis Jakarta med 10 mil. indb. Er Java’s finansielle og industrielle kraftcenter, er Yogyakarta dets spirituelle sjæl og siges at være den mest aktive og dynamiske by i Indonesien indenfor de forskellige kunstretninger.

Problemer med forlængelsen af min opholdstilladelse

Først her til formiddag d. 27 april.- 8 dage efter åbningen af min udstilling fik jeg mit pas retur samt papir og stempel på, at jeg har fået forlænget mit ophold i Indonesien , så jeg kan tage på min MC.Journey. De krævede, at vi troppede op hele fire gange på Immigrations kontoret der lå 45 min. kørsel væk. De havde ikke fra starten, fortalte præcis hele procedure forløbet og hvad de skulle bruge af informationer og hvilke papirer. Det ene kontor viste ikke rigtigt hvad det andet forlangte. Så den ene dag tog den anden. Om fredagen fik vi som aftalt betalt, men vi var ikke blevet informeret om at der skulle gå en arbejdsdag før de kunne godkende betalingen. Derfor kunne jeg først få mit pas i dag. I lignende situationer er det smart at koble en fx resemanager på opgaven der kender hele proceduren. Det kan betale sig.

MC.Honda / Sports Tiger 200 cc. årg. 1998

Fra min MC.Indonesia Journey 2009 var jeg godt klar over, at det kunne blive et problem at leje en MC. der var større end 125 cc. Det var den størrelse MC. og scooter alle udlejer havde og der var flere hundrede til leje. Jeg kunne se at der var mange flere private der have de større MC. end i 2009. Her i Indonesien er der ikke mange turister som mig, der køre MC. joruney. Derfor er der få til leje.

Efter Åbningen af min udstillingen brugte jeg to dage på at spørge forskellige udlejere. De fleste henviste til det område ved jernbanestation, hvor jeg i 2009 lejede min Honda Tiger. Udlejeren og hans butik fra dengang eksisterede ikke mere. Jeg fandt kun to store MC. Den ene var en ældre Honda den anden var alt for sporty. Begge udlejer og deres MC. så ikke helt pålidelige ud, så jeg søgte ihærdigt videre. I 2009 opstøvede jeg også kun et par MC. til leje.

En rejse manager kunne huske, at der var et guesthouse der måske lå inde med en større maskine. Han ringede. De havde en Honda tiger på 200 cc. og den ville koste 75 IDR. Pr. dag (ca. 40 kr.)Næste dag troppede jeg op med kopi af pas, samt 200 $ i kontanter som sikkerhed i stedet for mit pas for MC. Den var ikke forsikret, men havde en forhjulslås påmonteret. Så min 1 ½ kg. tunge kædelås, jeg havde taget med fra Danmark fik jeg så ikke brug for, denne gang.

Det var en MC. Honda 200 cc. årg. 1998. Fuldstændig magen til den jeg lejede i 2009 der tilfældigvis også var fra samme årgang ifølge mine notater. Dengang i 2009 fik jeg påsat en bagagebæger på Honda’en. Så måske er det den samme Honda, da denne har en påsat bagagebæger. Det kunne ellers blive svært at finde en bagagebægre til en gammel model.

Den havde start problemer, så kickstarteren skulle anvendes. Jeg gjorde udlejeren opmærksom på, at hvis jeg skulle leje den for 3 uger og da jeg skulle på en længere rejse, så var det vigtigt, at den havde fået et generelt værksteds tjek. Den skulle i hvert fald have et helt nyt batteri, så den kunne starte uden problemer med startknappen, så jeg ikke behøvede at benytte kickstarteren. Det skulle også tjekkes hvornår, den havde fået olie skift. Hun gik med til at sende den på værkstedet og de skulle så tjekke hvor meget der evt. skulle laves og prisen for dette.

Incl. batteri samt håndbremse problemer, blev det 450 IDR. Jeg gik med til at betale halvdelen af regningen. Samtidig fik jeg tilføjet, at jeg måtte køre MC. på hele Java. Det var ret billig leje. I 2009 betalte jeg samme beløb pr. dag.

Så torsdag havde jeg derfor satset på at komme af sted.- Jeg satsede derefter på Fredag efter betalingen af visum.- Desværre blev min satsning flyttet til i dag, mandag.

Jeg har lige skulle samle mig efter det store arbejdspres med min Udstilling

Som altid i min karriere som billedkunstner, er hele opløbet for at nå at blive færdig til tiden, en meget hektisk og presset periode, der suger det sidste overskud ud af en. Derfor havde jeg regnet med, at jeg behøvede nogle dage, hvor jeg langsomt kunne give slip på alle de spændinger jeg gennem 7 uger havde opbygget i krop og sind.

Men først nu, en uge efter, kan jeg mærke i kroppen, at jeg er tilbage i normalt leje, og har overskud til at glæde mig til at komme af sted. Først og fremmest vil jeg ud til det Indiske Ocean og mærke havet, bølgernes kraft, den friske vind og de uendelige vidder.

På denne MC.Journey vil jeg udforske West Java og har derfor valgt at køre direkte syd mod kysten og følge kystlinjen et godt stykke mod West, derefter vil jeg køre direkte mod nordkysten og så køre direkte mod øst i en blød bue tilbage til mit udgangspunkt Yogyakarta. Intet i min planlægning af turen ligger fast, udover at jeg vil nyde nogle dage ved havet.

Jeg har desuden planlagt, at jeg vil besøge en Kunstner koloni Jatiwangi Art Factory, som Kersan Art studio kender godt. Som ligger i Majalenka distriktet noget øst for storbyen Bandung.

Ved åbningen af min udstilling, snakkede jeg en del med en Indoneser som tilbød, at jeg kunne overnatte hos ham, hvis min vej kom forbi Salatiga.

Så nu bør jeg blot se frem til at møde og nyde de nye situationer, jeg automatisk vil komme ud for på min MC. Journey.

'FLOATING SOUL'

SALT LIFE / LIFE CIRCLE

TIME LIFE / LIFE TIME

27 april kl 14:00 er jeg parat til at tage af sted

Nissak får hentet mit pas og visum her mandag formiddag, mens jeg ordnede de sidste ting vedrørende Installationerne.

Jeg har svært ved at komme af sted, da jeg stadig forsøger at tjekke det hele. Sørge for at farvepulverblanding er helt perfekt osv. Kontrolfreak

Kystvejen er ind imellem, fyldt med dybe krater der ligger rigtig tæt

Nu er jeg endelig på vej, ud til nye udfordringer. Jeg har valgt ikke at ville køre længere end ca. 100 km. for at nå frem til et overnatnings hotel, inden det blev mørkt. Jeg havde valgt at tage de store veje og ikke undervejs stoppe for at tage fotos. Jeg skulle gerne nå frem til en by, helst ved kysten, der måske have et skønt Guesthause eller Losmen, som de kalder de mindre hoteller her i Indonesien.

Jeg når forholdsvis hurtigt ud til kystvejen, da vejbelægningen er perfekt og trafikken kun er lidt tæt ved de større byer. Trafikken glider stille og roligt alle holder deres afstand og gennemsnitlighastigheden for de hurtigt kørende er ikke mere end 70- 80 km. Desuden er området omkring Yogyakarta ikke et industriområde, så der er ikke mange store lastbiler. Der er heller ikke mange personbiler i forhold til de små MC og scooter.

Kystvejen løber parallelt med kystlinjen, men 2-3 km. inde i landet, så jeg kan ikke se havet fra vejen. Denne kystvej er indimellem fyldt med dybe krater der ligger rigtig tæt, så jeg kan godt forstå, at google fortæller mig, at for at nå kystbyen Ambel, der ligger ca. 33 km. borte vil det tage 1 ¼ tim. at køre.

Byen Ambel har intet Hotel og dem jeg spørger om der evt. findes et hotel i nogle af byerne tæt ved havet, svare de alle, at det kun er i storbyen Kebumen, der ligger lidt inde i landet, der findes hoteller.

Jeg vælger af erfaring at køre til Kebumen. De har ret, det er kun byer med 100- 500.000 indb. Man har chance for at der findes et hotel hvis det ikke er på turistøen Bali.

Denne type triste og anonyme hotelværelser, minder en om en dramatisk krimifilm

Jeg når frem til Kebumen og nu begynder jagten på at finde et nogenlunde ordentligt hotel til en fornuftig pris. Jeg er først kritisk, da jeg er heldig at køre på hovedvejen hvor det lader til at alle hoteller findes. Først er jeg kritisk, men så bliver jeg bekymret, for alle Hoteller, ca 8 stk. melder om fuld belægning. Jeg prøver en gang til om et af hotellerne alligevel kan finde plads eller kan henvise til et hotel, der ikke har fuld belægning.

Det er efterhånden blevet mørkt og det er begyndt at regne.

Jeg er heldig at blive henvist til et hotel, der viser sig at være et mere lokalt hotel. Et hotel hvor fx lastbilchauffører søger overnatning. Prisen pr. værelse går fra 60-100 IDR.

Jeg er heldig, de har ledig værelser. Jeg vælger luksus sweet.

Præcis da begynder regnen at styrte ned, så jeg får MC. og bagagen ind i tørvejr. Heldet er med en.

Værelset ser med sine skrigende lidt beskidte grøngule farver OK ud, ved det første overfladiske look, med sin tavelige køligt lysende pære i loftet.- Jeg har ikke så mange valg.

Efter at have pakket ud, opdager jeg at gulvet henne ved døren ind til badeværelset er fyldt med vand. Badeværelsesgulvet er også fyldt med vand. Badekarret er fyldt til toppen med vand og vandet løber ud af vandhanen ved den lille håndvask.

Vandet på gulvet og i badeværelset skyldes, at det drypper kraftigt fra aircondition. Jeg henter portieren. Der på Indonesisk sikkert beklager, at det er vand fra aircondition. Han stiller en plastikpapirkurv hen under de kraftigste dryp. En alm. måtte tager resten af vandet. Så nu lyder der et ordentligt klask, når de store tunge dråber efter et frit fald på 2 ½ m. lander i spanden.

Jeg tager et hovedpudebetræk og lægger det henover plastikspanden med en lille fordybning. Det stopper larmen fra dryppende.

Jeg forsøgte ikke at spørge ham, hvorfor badekarret er fyldt med vand.

Da jeg skal på toilettet, finder jeg ud af, at toilettet ikke kan skylde ud og at vandet i badekarret sikkert er for, at man med øseren, der ligger og flyder rundt i badekarret sikkert skal bruge vandet til dette formål. Godt at jeg ikke har tænkt mig at tage et bad, selv om jeg selvfølgelig er blevet godt svedig i løbet af dagen. Toiletbrættet er totalt i stykker.

Lyden fra dryppene er den rene totur, men også lidt tragikomisk, da jeg lige har skabt to symbolske Installationer, hvor livets kilde langsomt symbolsk rinder ud og lyden fra karrene, var poetiske i deres klang.

Udenfor mine små vinduer, der befinder sig helt oppe ved loftkanten, kan jeg høre lyden af et tungt lastet slowmotion kørende godsvogne.

Der er ikke noget, som denne type helt nedslidte, forfaldne, triste og anonyme hotelværelser, der i deres forfald minder en om dramatiske krimifilm med uhyggelige badekar scener, med lyden fra tungtlastede godsvogne der passere uden for de beskidte vinduer.

Mens jeg sidder på det ødelagte toiletbræt, ser jeg en kæmpe meget behåret kakerlak komme op af afløbshullet, der befinder sig lige foran mine fødder. Afløbs risten er halvt forvundet i hullet. Kakerlakken søger henover badeværelses gulvet i lidt siksak og vælger derefter at søge hen til afløbet igen, hvor den heldigvis forsvandt ned i. Jeg håber ikke at den kryber ind i min bagage, der flyder rundt på værelsesgulvet.

Jeg havde ikke direkte lyst til at benytte det gamle vand fra badekarret til at skylle mig med, så jeg forsøgte med vandhannen, at fylde øseren med vand. I bunden af øseren, så jeg mange små sorte levende kryb der plaskede rundt. Men det var nok mere i min fantasi.