Fødselsdag.
Skønt at have kærlige venner og familie, der kan fortælle en hvor man er placeret i tid og rum. Hvis de ikke havde sendt en fødselsdags hilsen, havde jeg nok glemt, at jeg i dag, efter vores tidsregning bliver 66 år.
HIP, HIP IN INDIA, HIP-HIP :-) Kære Ven
Vi ønsker dig mange gange til lykke med fødselsdagen, som vi er sikre på, at du selv vil sørge for foregår under behagelige former, hvis det da ikke er umuligt. På den anden side er der da også en chance for, at du fuldstændig glemmer, at du har fødselsdag ;-) Varme hilsener fra os i Dannevang
Kærlig hilsen Svend Erik
I en email til nogle venner dagen før min fødselsdag, skrev jeg:
Jeg sidder lidt mørbanket og træt på sengen og skriver til jer om min Kamel Safari.
Den var spændende men også en prøvelse for ens baller og ryg. Det var en lang ulidelig nat, at ligge direkte på det fine sand, der var hårdt som et brædt.
Jeg kæmpede hele natten for at holde den kolde vind og det fygende sand væk fra at krybe ind under vattæpperne.-
Næste morgen var jeg helt radbrækket.- Jeg har derfor lige fået en skøn massage.- Jeg skal videre på farten I morgen, som igen er en lang tur på 280 km.
Denne fødselsdagsrespons modtog jeg derefter fra Kirsten:
Kære Bjarne
Ja, men du bliver vel også 60+ og jamrer alene derfor, lige så meget over skrogets stivheder, kuldskærhed og manglende fleksibilitet, som alle vi andre, hvor formen ikke vil passe med indholdet.
Er motorcykel nu en rigtig god ide Bjarne?
KHK Kirsten
Kære Kirsten
MC er for mig, det helt rigtige valg af transportmiddel fysisk og psykisk, da den med sine hestekræfter, giver mig nogle ekstra muligheder, udfordringer, fart, spænding og en kæmpe frihed til at se og opleve maximalt på minimal tid.
MC hjælper mig til at komme nærmere naturen, jeg mærke den og må forholde mig helt konkret fysisk til den. De mennesker jeg møder føler sig friere til at komme en i møde, end hvis jeg kom i en lukket bobbel, en bil.
Jeg har valgt at rejse rundt i Indien. Da det er et sikkert land at rejse rundt i, der vil altid være hjælpsomme mennesker i nærheden, hvis der sker en ulykke. Min rute er ikke særlig fysisk krævende og foregår det meste af tiden på alm. asfalteret vejstrækninger. Jeg har desuden denne gang valgt en mindre tung og noget langsommere MC. Jeg beholder min sikkerhedsvest på hele tiden, selv om det er varmt.
Jeg har på alle mine MC Journey sørget for at få alle de vacinationer man skal have i det pågældende land, haft en lille førstehjælps pakke, nogle ekstra sprøjter, Primcillin mod luftvejs feber, Cirofloxacin mod forstoppelse med feber, Imodium mod akut diaré, Ipren smertestillende piller, Auton afskrækningsmiddel mod tropiske myg. Hver dag har jeg desuden taget Lactoghurt for at skabe balance i min tarmflora.
Det farlige i Indien er deres trafikkultur, som virkelig kræver, at man er på dupperne hele tiden og er hurtigt i sine reaktioner. Det er en form for anarkistisk trafikmønster, der passer mit temperament helt fint, men det er utroligt anstrengende og stressende.
At køre en MC kræver 100 % opmærksomhed. Anstrengende men skønt. Når jeg beskriver min træthed i ryggen, er det en direkte beskrivelse af hvad jeg føler, tænker og mærker, så dem der evt. bliver inspireret til at tage på en lignende tur som mig, ved lidt om hvad der kræves.
Det er klart at en ældre herre som mig, der ikke kan lade være med at presse sig selv til det yderste bliver træt og udkørt. Men det er jo også det jeg gerne vil. Nemlig afprøve mine egne fysiske og psykiske grænser som jeg ikke har mulighed for i min hverdag.
Du har fuldstændig ret, jeg er ikke ung længere med en strømlinet form. Derfor denne mere afslappet MC tur, der passer til min nuværende form, som jeg fysisk og psykisk har forsøgt at udfylde før denne journey, så indholdet udfylder formen nogenlunde.
Jeg har valgt at rejse her og nu, mens form og indhold stadig følges ad og jeg stadig føler jeg er fysisk og psykisk stærk nok. - Hvor længe vil jeg være det.–
Rent økonomisk har jeg slet ikke råd til denne MC.Journey, men igen er det ikke fornuften der har overtaget men sanserne der skriger på at blive luftet.
På sådan en MC Journey bliver ens sanser sat på højkant og nogle gange overbelastet, - men utroligt skønt. - Jeg kan virkelig mærke forårs solen her i Indien varme min sjæl.
Den massage jeg modtog i går, har løsnet op for de sidste dages spændinger, så jeg har det helt fint i ryg og lænd her til morgen. Så det er en rigtig fin dag i dag. Jeg har også sagt til mig selv, at denne dag skal stå i positivitetens ånd.
Meditation.
Igennem årene er jeg blevet påvirket til, at lægge en vis symbolik i den dag, man er født og fylder år. Denne symbolske energi har jeg besluttet, at benyttet til at genoptage meditationen, som jeg slap for mange år siden.
Hatha Yogaen har jeg aldrig sluppet, den har gennem alle årene holdt min krop sund og rask. Den langsomme meditative form for kropsøvelser kombineret med åndedrættet, har lige fra starten haft en meget positiv indvirkning på mit sind. I mine unge dage hvor jeg var hyperaktiv, kunne jeg mærke hvordan Hatha Yoga tog broden, af den indre uro i mit sind og krop.
Jeg har også denne gang taget min Mala med, da jeg igen håbede på, at jeg kunne blive påvirket, af de åndelige vibrationer her i Indien. Det vil være sundt for mig igen at meditere, det vil hjælpe mig med at falde endnu mere til ro.
På denne hellige morgen for mig, har jeg så genoptaget min morgen meditations ritual, lige efter min Hatha Yoga session. Lige da jeg begynder at meditationer, sætter en generatorvogn i gang med at larme.
- Er det min underbevidsthed der larmer.- Dobbelt krævende at holde koncentrationen.
Lidt ude for Jaisalmer, ser jeg denne vindmølle park. Jeg kan se at de arbejder på at sætte mange flere op. Det blæser også en del herude.
9:30 Kick starter MC. og er på vej mod ’Den Blå By’ Jodhpur.
Jeg kom desværre galt ud af byen, da mange veje føre til Jodhpur. Jeg krydser ind i landskabet, for at finde de mindre veje jeg har valgt at køre til Jodhpur.
Køre forbi skolebørnene et par gange, da jeg ikke er helt sikker på hvilken vej, der er den rigtige.
De ny asfalterede veje ligner sorte fladmaste skovsnegle, der er rullet ud i dette tørre ørkenagtige landskab.
Jeg nyder at have hele vejen for mig selv og køre en pæn fart.
Igen deler vejen sig, hvilken skal jeg vælge. Selv med mit mere detaljeret Google Map udprint og kompas, må jeg opgive fornuften og lade instinktet råde. Da jeg endelig er fremme ved Jodphur, har jeg kørt ca.40-50 galt.
Cosy Guest House.
Min unge ven Sandy fra Bikander har også en kontakt til et billigt og godt Guest House i Jodhpur ifølge ham. De har allerede flere gange kontaktet mig, for at vide hvornår jeg ankom.
Efter det sidste Hotel, som Sandy havde anbefalet mig i Jaisalmer, som ikke var helt godt og da jeg samtidig ikke rigtig kunne lide deres lidt for aggressive og ufine forretnings metode, ville jeg denne gang vælge et af dem Lonely Planet anbefaler.
Jeg ville finde et mere visuelt æstetisk sted, selv om det ville kostede mere. Jeg havde behov for, at hvile min professionelle kritiske og sikkert også borgerlige æstetiske sans.
Tag restaurant.Jeg valgte at forsøge med ’Cosy Guest House’ et 500 år gammelt blåmalet hus i hjertet af den gamle bydel, lidt op af bjergsiden i flere etager med en tagrestaurant og udsigt til ’Meherangarh Fort’.
Et skønt gammelt Guest House fyldt med hinduistiske malerier på væggene, lige noget for en gammel hippie som mig. Det var dobbelt så dyrt som sidst, men utroligt healende for min sarte visuelle sjæl.
Det var lidt af en prøvelse at køre MC op af de meget stejle smalle gyder med fuld oppakning. Jeg kunne mærke jeg var lidt ude af træning. Der ligger altid en lille angst i baghovedet, at motoren måske ikke har kraft nok til at klare opstigningen. Man skal lige igen havde det ind i kroppen.
Jeg var lige kommet ind i Cosy Guest House med min bagage, da regnen stod ned i torve de næste 20 min.
Dobbelklik på fotoet hvis du vil se det i større størrelse
8 feb. En dejlig stille blå morgen.
Nyder min morgen chai på taget og ser aberne i det fjerne der også nyder morgensolen. Aberne kommer nemlig ind til byen hver tirsdag, da man den dag fejre, den hinduistiske gud Hanuman, også kaldet Abeguden, der symboliser fysisk styrke, udholdenhed og hengivenhed, ved at give aberne mad.
Jeg får taget nogle fotos af fortet fra en skrå vinkel og den fascinerende udsigten, ud over denne pastel lyseblå by.
’Meherangarh Fort’.
Jeg forsøgte at tage den direkte vej fra mit Guest House, gennem de små beboede gyder længere op af bjergesiden, for at nå helt op og hen til indgangen til ’Meherangarh Fort’, der ligger i 125 m. højde.
Jeg kom virkelig til at klatre på bjergskråningen, da den sti jeg forsøger at følge, stopper ved et hinduistisk tempel som er låst. Jeg må derfor kravle højere op af bjergskråningen for at komme videre. Her holder nogle herreløse hunde til og de flytter sig ikke uden kamp, det vil sige hundeglam og snerren.
På min vej rundt i byens gyder blandt de lokale beboer, tiltaler de mig direkte, kommenterer og peger efter mig. Men det var ikke efter mig som mand og person, men mine læderbukser, der fanger deres opmærksomhed. De spurgte ’is it leader’ – ’is it real leader’ og nogle tager mig direkte på bukserne og mærker efter, om det virkelig er læder og nikkede så anerkende.
Her i Jodhpur modtager jeg mange flere anerkende blikke både fra mænd og kvinder, end jeg har gjort i nogle af de andre byer her i Rajasthan. Det er selvfølgelig mest de unge fyre.
Det styrker selvfølgelig ens ego at omverden synes, man er noget specielt. Jeg er jo ejeren af disse 25 år gamle udtrådte læderbukser, godt med knæ i samt hul efter et mindre uheld. Foret er utroligt slidt og hænger i laser.
Det er ikke sandt, jeg sad faktisk et par dage før jeg tog af sted og syede de tyndslidte laser lidt sammen. Jeg ville undgå, at det ikke hver dag under min journey, blev en kamp blot for at få bukser på.
De synes læderbukserne er rigtig seje og de kan lide at de skinner. Læder bukser lader til at være noget helt specielt her, måske fordi de ikke har og heller ikke dræber så mange køer her i Rajasthan. Læder er måske en ekstra dyr vare og kamellæder er nok for kraftigt til at lave bukser af. Hvor mange har også brug for læderbukser i denne varme.
Men læderbukserne har været rigtig behagelig at have på da de ikke er varmeledene, selv om vejret nogle dage i dagtimerne, har været oppe på 28 graders varme.
9 feb. MC. på værksted igen.
Dagen før havde jeg lagt mærke til, at der dryppede ret meget olie fra motoren, så jeg værten på Cosy fandt frem til den lokale Honda Service Center.
Jeg tog derhen 9:30. De mente det igen var noget med gearkassen og motoren, jeg vil kunne hente den 17:30.
16:00 ringer de og fortæller mig, at de desværre ikke havde nået at reparere min MC. Den ville først være klar den næste dag 11:00. De havde haft min MC. hele dagen og reparationen af min MC. ville højst tage 2 tim. Så med store ord fortæller jeg dem, at det for mig er uforståeligt at de ikke har lavet den klar i dag. Jeg gør dem klart, at jeg skal af sted næste morgen kl.8:00 og ikke kan og vil vente. De beklager endnu engang. Jeg bruger igen store ord og får så en anden person i telefonen, der igen beklager og siger at de har haft flere syge mekanikker.
Jeg gør dem klart, at jeg kommer ned med det samme og henter min MC. Jeg har besluttet, at så må den næste by tjekke min MC. Da jeg står der og forlanger at få udleveret min MC dukker en ny manager op, der kan engelsk og han forsøger, at finde ud af hvad der er sket og da han forstår alvoren, at jeg vil havde MC udleveret med det samme, bliver den mekaniker, som var på i formiddags igen sat på min MC. Og de ville så ordne den, selv om det måske blev lidt over deres lukketid der var 18.00.
Mekanikeren fortæller mig, at mange af de dele der står på de 2 tidligere regninger igen skal udskiftet med nye. Den væsentlige årsag til olielækagen er, at den del der holder alle de roterende dele i motoren sammen er flækket i det ene hjørne. Denne mekaniker forsvinder også ud af syne nogle gange og igen kan eller vil ingen fortælle mig, hvor han nu er eller hvad han nu laver.
Denne gang ser jeg med egne øjne, at de skifter delene samt får udleveret poserne med påskrift, hvor reservedelen har ligget i samt de udskiftet nedslidte motordele i en pose. Mekanikeren mener, at det sidste Honda værksted heller ikke har skiftet de reservedele ud med nye dele, som står på regningen.
Opslidende episode. Men heldigvis er det igen ikke det store beløb for mig, men utroligt tidskrævende og stressende. I alt ca. 150 kr. Jeg slap dog for igen at skulle vente en dag ekstra. Det ville ellers have været tredje gang på grund af MC.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar