17 feb. BUNDI – JAIPUR 274 km.
8:30.- Skønt igen at være på farten.
På det første stykke vej mod byen Tonk, som ifølge mit alm. kort ikke er meget længere end af hovedvejen, kommer jeg igennem utrolig mange små skønne og meget poetiske landsbyer med deres sanselige enkle stenhuse.
Det er ikke helt tidligt mere, men alligevel ser jeg rigtig mange, der er i gang med deres morgen toilet, som foregår ved den lokale brønd eller foran deres huse. Fine livsbekræftende lidt intime poetiske billeder af en verden, der langsomt er ved at gøre sig klar til endnu en dag.
Disse situationer er lidt for personlige, så jeg stopper ikke op og tager fotos. Men billederne er indprentet på min nethinde og en dag kan jeg måske sende dem videre i detaljeret pixels opløsning.
Du kan dobbeltklikke på fotoerne og gøre dem store
I byen Tonk stopper jeg op og tager nogle fotos af gadelhandler og disse skønne pottemager.
Fra Tonk var mit alm. kort over Rajasthan ikke til meget hjælp. Jeg har ingen google map der dækkede dagens rute i detaljer, da jeg ikke hjemmefra havde planlagt, at ville besøge byen Jaipur. De lokale henviste mig hele tiden til hovedvejen.
Jeg forsøgte nogle gange at tage en sidevej for at finde en parallelvej. Men hele tiden endte jeg igen op på hovedvejen. Den var rigtig slem, da der kørte mange traktorer og trucks, der kun kørte 40 km. i timen. De andre langsomt kørende trucks forsøger derfor i slow motion at overhale.
Selv på en MC er det stressfyldt, da man hele tiden skal sno sig imellem disse kolonner af biler, for at holde en nogenlunde hastighed.
Jeg beslutter igen at holde en pause, ved en truckercafé, for at stresse lidt ned. Her holder der rigtig mange trucks. Nogle af chaufførerne får et bad og får samtidig vasket lidt tøj.
Efter min pause, gør jeg et nyt forsøg på at komme væk fra hovedvejen. Denne gang ender mange af de mindre veje jeg følger, ved et mindre husmandssted eller jordvejen bliver langsom mere ujævn og bombet og mindre og mindre farbar. En enkel landsby kørte jeg gennem hele 4 gange, i mit forsøg på at undgå hovedvejen.
De sidste 60 km. valgte jeg derfor at køre af hovedvejen.
Jaipur / 3,2 mill. indb. / Pink City / Hovedstaden i Rajasthan.
Jeg nåede endeligt frem til Jaipur der er en miniudgave af Delhi hvad angår trafiktæthed og kaos.
Denne gang er jeg foruden, at være naturlig træt efter en hård stressfuld dag, hvor jeg igen ikke havde den fulde kontrol men mistede orienteringen, fået ondt i røven efter de mange timers kørsel på ujævne jordveje.
Min ven Sandy fra Bikaner havde også kontakt til et hotel i Jaipur. Jeg fortalte Sandy, at denne gang ville jeg se på hotellet han havde forslået, men at han ikke skulle tage det personligt, hvis jeg valgte ikke at ville bo der.
Jeg havde aftalt med hotellet, at de skulle hente mig ved den store togstation. Jeg vente et stykke tid, før en ung fyr fra hotellet dukker op på sin MC.
Jeg forsøger at kickstarte min MC. men den er fuldstændig død. Der har den sidste uge været problemer med tændingen. Jeg har ikke kunne starte den med startknappen alene, men har måtte benytte kickstarteren. Men nu er den fuldstændig død.
Den unge mand forsøger at skubbe mig i gang. Det lykkedes, men den går død igen. Efter et par forsøg lykkedes det dog, at holde gassen oppe. Jeg følger efter den ung fyr til hotellet.
Det er et OK hotel, men jeg synes ikke jeg helt kan ånde frit i de værelser jeg ser på. Fra vinduet fornemmer jeg ikke nok udsyn til den ydre verden,- det er et rart sted at opholde sig udover at sove. Jeg må kunne finde et bedre hotelværelse med dagslys, hvor jeg synes om at opholde mig, så jeg kan komme lidt længere med mine rapporter.
Uden for hotellet er der en tuktuk chauffør, der kontakter mig mens jeg kigger i min Lonely Planet efter et alternativt Hotel. I denne by, er der ikke foreslået nogle Hoteller/Guesthouse i den gamle del af byen, udover nogle i den helt dyre ende. Derfor må jeg affinde mig med, at finde et Hotel af nyere dato, uden for den gamle bykerne.
Kan jeg i det hele taget starte min MC. Efter nogle kick får jeg den heldigvis startet og jeg kan følge efter tuktuk chaufføren, som jeg har aftalt med, køre foran og viser vej. Solen er nu gået helt ned og det er ved at blive rigtigt mørkt.
Hotel Anuraag Villa er lidt for eksklusivt og prisen lidt for høj synes jeg. De giver mig et tilbud og jeg slår til, da jeg ved det kan være svært at finde et hotel der er billigere og bedre end dette, der er utroligt tjekket og rent med en meget fin Garden Restaurant.
Jeg nyder en god middag og kommer i snak med en ung Franskmand. Han er lige blevet færdiguddannet som lærer og underviser i Paris en klasse med mange indvandre børn. Hans synes det er en stor og meget spændende udfordring. Vi får vendt en del tanker om den Globale verdensorden.
Denne aften får jeg desuden lidt kulturelt teaterinput, da en ung dukkefører og en musiker indbyder nogle stykker af gangen til at sidde lige foran deres lille intim dukketeater, de har sat op i haven. De fremførte 5 forskellige korte dukkescener. Dukkeføreren gør et sublimt arbejde i sine overraskende bevægelser med dukkerne, mens musikeren mangler den sidste oktav.
Her til morgen er det ikke så meget hundeglam jeg hører men høje nasal skrig fra en han påfugl tæt på mit vindue. Ganske rigtig højt oppe i træet lige ude for mit vindue på en gren, sidder en flot påfugl der gentager sine nasale skrig, sikkert for at tiltrække nogle hunner. I det fjerne høre jeg en anden påfugle skrige.
Under min morgenmeditation var det påfuglens nasale kaldelyde der fyldte mit hoved.
Om eftermiddagen ser jeg påfuglen nede i haven, denne gang har den direkte kontakt til en hun påfugl (Helt til v. på det næst nederste foto) som den derefter forfølger hen ad husmuren.
18 feb. Honda service Center
Næste morgen ligger den internationale avis på mit gulv. Velkommen tilbage til den globale verden. Faktisk har jeg ikke hørt eller set nyheder een hel mdr. Men det lader til at den har klaret sig nogenlunde uden min involvering.
Jeg slipper de globale problemer og koncentrer mig om mine egne små her og nu problemer. Jeg får receptionisten til via internet, at finde et Honda Service Center her i Jaipur for at få løst mit MC strøm problem.
Heldigvis kunne jeg kickstarte MC og fandt derefter nemt værkstedet, takket være en meget fint tegnet kort og beskrivelse fra receptionisten.
Jeg regnede med at jeg blot skulle have et nyt batteriet, men nej det lod til at det var hele strømrelæet, der var noget galt med. Det skulle grundigt tjekkes og dele skulle udskiftes.
Først havde de sagt, at MC ville være klar om 2 tim. Da jeg kom var de næsten lige gået i gang, så de 2 timer blev til 4 timer. Igen var jeg tvungen til at stå og kigge på mekanikeren, for ellers gik han i gang med en anden MC eller forsvandt.
Efter denne lidt stressfyldte venten på værkstedet, nyder jeg at være tilbage på mit hotelværelse.
Jeg får mad bragt op og kan nu koncentrere mig om at forsætte min rejsebeskrivelse. Efter nogle timers koncentration, tænder jeg for fjernsynet, som jeg kun et par gange har gjort i løbet af denne mdr. Hver gang har jeg hurtigt zappet mig igennem alle kanalerne uden at finde en kanal der kunne holde mig fanget.
Igen zapper jeg igennem alle programmer, som jeg synes minder utroligt meget om hinanden. Jeg kan vælge imellem mere end 100 kanaler. I 2008 da jeg var på min MC. rejse til Nord Indien, kunne jeg i Delhi se 60 kanaler.
Jeg finder frem til MTV kanalen, for med lyden at skabe lidt baggrundsstemning, mens jeg arbejder videre med mine rejsebeskrivelser. Jeg startede med at høre og se nogle sange af Lady Gaga, hvad var helt fint. Men hendes lyde, rytmer og intensitet ligesom forsatte, selv om det var andre grupper der spillede. Det var ligesom om alle grupper havde fundet ind til tidens fælles lyd og rytme.
I 1876 fik Maharaja Ram Singh alle husene i den gamle bydel malet lyserøde. Farven symbolisere gæstfrihed. Dette blev gjort for at hilse Prince of Wales velkommen til byen. Traditionen er derefter blevet holdt ved lige.
19 feb. Den gamle bydel
Jaipur er en rigtig mill. by og da jeg befinder mig uden for den gamle bymur benytter jeg min MC til at komme rundt med. Selv inden for bymurene er afstanden stor.
Jaipur’s gamle bykerne er meget charmerende med sine smukke lyserøde facader at bevæge sig rundt i, men samtidig også utroligt svært da man nemt mister orienteringsfornemmelsen, da alt er pink. Selv rhesusaberne har en mere selvlysende rød bagdel her eller også skyldes det, at jeg nu psykologisk ser alt igennem et lyserødt filter.
Hele denne bydel er delt op i forskellige sektioner af kunsthåndværk boder.
Jeg blev meget fascineret af hvordan disse smykke kunsthåndværker benytter fødderne som hænder og hvordan de hurtigt binder forskellige farvestrålende tråde, bånd og perlestykker sammen til 1001 nats smykker. De havde kun få færdiglavet smykker. Mit køber gen, sørgede for at jeg erhvervede dette enkle men farvestrålende perlesmykke, der minde mig lidt om min hippie tid. Guldviklingen hvor de to bunder af grønne perler mødes, var ikke helt i orden, så jeg bad ham om at rette op på skønhedsfejlen.Han var faktisk ved at aftale et smykke, med nogle tilsløret kvinder. Måske var han derfor lidt for hurtigt i sine bevægelser, så han kom til at klippe nogle forkerte tråde over, så perlerne rullede.
Den ene af kvinder var ganske ung og smuk med nogle store smukke mørke øjne, som jeg tydeligt kunne se, da sollyset skinnede igennem det tynde røde silkestof, der lå som en tynd hinde foran hendes ansigt. Hun så direkte ind i mine øjne og jeg gengældte hendes intense nysgerrige eksotiske blik. Jeg var fascineret af, at jeg kunne se hende så tydeligt, selv om hun var tilsløret og at jeg bevægede mig ind på et forbudt moralsk område. Med mit blik løftede jeg hendes slør, hvilket jeg tror hun selv var helt bevidst om.
Jeg slap fascinationen og aftalte med smykkehåndværkeren, at jeg ville komme tilbage næste dag og hente halssmykket, som jeg havde betalt for, så han kunne afslutte sin forretning med kvinderne.
Jantar Mantar / Astronomisk Observatorium 1734.
Hvis man benytter en guide til at føre en rundt, vil man få et spændende og fascineret indblik i hvordan, hver af de astronomiske konstruktioner skal aflæses og ud fra disse iagttagelser foretages de astronomiske udregninger. Dyb respekt for de gamle astrologer.
Jeg har set utrolig mange håndværker, på min MC journey rundt i Rajasthan, skabe forskellige brugsgenstande, man ellers skulle tro var billigere at masseproducere. Men det lader til at industrien stadig i denne del af Indien, har svært ved at udkonkurrere de billige håndværkere som kan skabe alt som fx gryder, potter, pander, økser og knive. Forbrugeren her, lader til at vælge de produkter de kender til, hvis de ikke er dyrere.
Jeg har heller ikke stødt på nogle stormagasiner (Jeg har hørt at der skulle være en del her i Jaipur) eller større suppermarked. Det skyldes måske at jeg i de fleste byer, har boet i den gamle bykerne og ikke har bevæget mig så meget uden for denne.
Farvel fra den gæstfrie 'Pink City'
Bjarne
Farvepulver til pletten mellem øjenbrynene, symbol på 'Det Tredje Øje', 'Den Indre Guru', 'Væren I Verden'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar