28 Feb / MC.Vietnam Rejse er startet
Hanoi - Phu Yen 170 km.
Kl. 10:30 er jeg klar
til at starte. Min første destination er byen Phu Yen vest for Hanoi.
Solen skinner gennem den
grålige morgendis 20 c. varmt, så jeg kan lige holde varmen, da vinden på MC nemt
går gennem marv og ben, når man er lidt oppe i fart. Jeg havde beregnet, at det
var en del varmere på denne årstid. Så denne gang havde jeg valgt kun at have
min lidt tynde læderjakke med. Inderst har jeg en tynd langærmet uldtrøje, sikkerhedsvest i net stof med skjold på ryg og
arme, cowboyskjorte og så igen en uldtrøje Så læderjakke og et stort ulden
tørklæde samt mine tynde hansker. Mine læderbukser var tykke nok til at hold
vinden ude.
Det var skønt at slippe
ud af den grå masse af u inspirerende visuel ordinære larm som jeg umiddelbart
oplevede i Hanoi. Jeg havde svært ved at finde det specielle visuelle, det
ekstra ordinære, det der bryder med normen. Noget jeg havde lyst til at
indfange med mit kamera.
Jeg er nok blevet en del
forvent efter at have været på 4 MC Indien rejser hvor jeg konstant er stødt
ind i det ekstremt visuelle eksotisk og excentrisk fremmedartede billeder,
fyldt med historier og meget mere taknemmeligt at formidle videre.
Hanoi er ikke helt så
let at forlade, det gælder om at komme ud på den rigtige hovedvej. Efter lidt
omkørsel finder jeg den rette vej. Trafikken er heldigvis ikke så tæt, som jeg
havde frygtet. Der er faktisk utroligt lidt trafik, når man kommer væk fra
centrum. Så efter 20 km. kørsel er jeg kommet ud af Hanoi og nu er der virkelig
plads på den udemærkede vej med få huller. Når frem til Phu Yen kl. 16:00
Jeg finder hurtigt et hotel, der er enkelt og klassisk i sit visuelle udtryk
Jeg nyder min køretur
gennem dale med rismarker der stadig har den brunlige farve samt de
karakteristiske Vietnamesiske små toppede bjergtinder i horisonten. Bønderne er
i fuld gang med at så. Om nogle uger vil de små grønne ris spire livsbekræftende og den
grønne farve vil dominere fuldstændig. Des mere sydpå jeg køre dets større og mere grønne bliver rismarkerne.
Lige ved siden af
hotellet, ligger et par genbrugssorterings steder
Næste morgen i Phu Yen
vælger jeg at få ordnet speedometeret, da det psykologisk er rart at vide hvor
langt der er igen og hvor hurtigt jeg køre. Der er dog nogle km. sten der
engang imellem fortæller hvor langt der er til nogle af de største byer. Der er
ikke noget byskilt der fortælle hvad byen, man nu passere igennem hedder.
Lyset har der også været problemer med, så jeg vælger også at få et nyt batteri, så jeg undgår at
gå død for strøm.
Støder ind i en form for hellig politisk ophøjet
cermoni
Jeg har besluttet ikke
at stoppe alt for mange gange undervejs, for ikke at gøre den første køredag
for lang og mere anstrengende end nødvendigt.
Oppe i bjergene støder jeg på en Vietnamesisk ceremoni. Jeg standsede
for at tage nogle fotos. Straks er man centrum, hvad ikke rigtigt var tanken.
Men jeg er gæsten, de alle nu viser opmærksomhed. Jeg kan se at hele ceremonien
er til ære for personen på fotoet der er placeres på en slags alter. Er det en
politisk hædersceremoni til ære for ham eller er han leder af en religiøs
retning.
Jeg bliver fortalt, at det sikkert er den årlig dødsdags fejring,
af en betydningsfuld person i området. Så politiske betydningsfulde personer
bliver på denne måde forgudet, som små symbolske guder. En sammenblanding af
følelser og rationalitet, der skaber social sammenhæng.
Jeg skænkede, i respekt for den ophøjede person, nogle vietnamesiske
dong. Måske får jeg kontant afregning for min indsats. Spil i lotteriet.
Kirkegårde og gravsteder
er skulpturelle Installationer
I har sikkert lagt mærke til, at
jeg på alle mine MC ture har fotograferet kirkegårde og gravsteder. Som
skulptør er jeg meget fascineret af kirkegårde, der på en meget skulpturel og
symbolsk visuel måde, giver et indblik i det almindelige menneskes
kulturhistorie.
De store politiske og religiøse ledere har gennem tiderne sørget
for, at efterlade sig store markante skulpturelle gravmonumenter samt historiske
bygningsværker, som visuelt har præget folkets symbolske og visuelle kultur.
Derfor blev jeg meget opløftet, da jeg støder på de første
Vietnamesiske Buddhistiske gravsteder, hvor det visuelle sprog, var ganske nyt og spændende
for mig. Mange af de Buddhistiske gravesteder lå desuden ude i rismarkerne.
Nogle familier har begravet overhovedet i midte af deres ris mark, da det betyder lykke og frugtbarhed.
1 Marts /
Videre ad bjergvejene
Phu Yen- Mai Chau 160
km.
Solen er igen kommet
frem efter et par dages gråvejr. Så det er perfekt at komme videre.
Jeg passere igennem de
smukkeste landskaber. Bjergvejene er helt Ok med få huller og utrolig lidt
trafik. Man føler sig lidt som ’The Loney rider on the road’.
Efter 50 km. kørsel skal
jeg krydse en flod for at komme videre
Jeg når frem til Mai
Chau 16:00. Men det er ikke helt let at finde det overnatningssted som jeg
havde valgt via Lonely Planet, Mai Chau
Nature Lodge (place). Det ligger et par kilometer ud over nogle rismark imellem
nogle plantager fra selve byen. Til sidst lykkedes det med lokal hjælp.
Jeg overnattede i en
skøn bambushytte med udsigt ud over en lille sø.
I dette område var det
vigtigt at benytte moskitonet samt myggespray mod malariamyggen. Jeg var godt
klædt på om natten, da det stadig var koldt og bambushytte var godt utæt. Om
aftenen blev alle stedets gæster budt velkommen til Barbecue. De sørgede for, at
der var nogle grønsager, så jeg kunne deltage. Lidt afslappet samvær over
aftensmaden.
Selve
byen Mai Chau var kedelig. Men jeg nød rismarkerne og min terrasse hvor jeg
kunne sidde og skrive, selv om det var gråvejr.
Kærlige Tanker
Bjarne v.H.H.Solberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar