BvHHS: MC.MYANMAR / NYAUNG SHWE / REJSE 2017 nr. 6

9 Jan. / Konfronteret med mit blege spejlbillede

Loikaw – Nyaung Shwe / Inle Lake 170 km.

Jeg vågner tidligt, det er kulsort og jeg fryser. Solen er ikke stået op. I skæret fra det skarpe neonlys, bliver jeg konfronteret med mit blege spejlbillede. Mine trætte øjne forsøger at fokusere, men det venstre øje vil ikke følge med. Jeg ser ind i mine grå øjne, de ser noget matte ud, under de tunge hængende øjnelåg. Rynkerne i panden træder tydeligt frem og de dybe fuger der løber på hver sin side af næsen samt mine indfaldne kinder, viser et spejlbilledet på en ældre mand, der endnu ikke helt er kommet til live.

Det er heldigvis ikke så tit jeg bliver konfronteret, så brutalt med mit eget spejlbillede. Jeg tror jeg ubevidst undgår, at se mig selv dybt i øjnene. Jeg har det som mange andre på min alder, man er ikke meget for dette frontale møde med virkeligheden, erkendelsen af at man ikke har de samme kræfter som tidligere.

Jeg folder mine tæpper ud og gør klar til Yoga, for at få gang i kredsløbet, så jeg vågner helt og er parat til at konfrontere en ny spændende dag.

De røde trekanter viser hele min MC.Myanmar Journey. Mandalay / Bagan / Bago / Nyaung Shwe / Mandalay / Tryk på fotoet, så bliver det stort

Kakku / Tempelområde med 2.548 stupaer

På min vej mod Nyaung Shwe tæt ved Inle Lake køre jeg forbi Kakku der er et tempelområde bestående af 2.548 stupaer. Det ser helt fantastisk ud på fotoerne, så jeg ser virkelig frem til dette møde.

De 2.548 stupaer er placeret i sirlige rækker. Tempelområdet Kakku er grundlagt af buddhistiske missionærer i det 3 årh. f.kr. Så stupaerne er skabt i forskellige stilarter alt efter de fremherskende arkitektoniske tendenser på det tidspunkt de blev bygget. Nogle er enkle og prunkløst, mens andre er dækket af guder og mystiske dyr. Kakku er blevet grundigt restaureret med donationer fra pilgrimme.

Det er fascinerende at bevæge sig gennem dette hav af monumenter fra en svunden tid. Jeg tager det ene billede efter det andet, men får langsomt fornemmelsen af at jeg gentager måden jeg forsøger at gøre stupaerne levende på. Jeg vil godt have at stupaerne træder frem som selvstændige væsener og rækker ud i universet og ikke blot er lidt anonyme individer på rad og række under Buddha strenge og kontrolleret disciplin.

Anarkisten i mig, den individuelle personlighed, der tit og ofte stikker hovedet frem, har jeg lært at leve med inden for min Yogafilosofi.

Videre på vej mod Nyaung Shwee

Motorcykel udlejeren Zach, har frarådet mig at køre ind i området omkring Inle Lake, da regeringen også i dette område har forbudt MC. at køre rundt. Jeg regnede derfor med, at turisterne ligesom i Bagan området hvor det også er forbudt, at køre rundt på en MC. eller større scooter, i stedet godt køre rundt på de små langsomkørende el scooter i området.

Derfor tog jeg chancen. Jeg kunne blot lade min MC. stå ved hotellet og leje en scooter eller også kunne jeg køre videre til en anden by og bo uden for området.

Da jeg kommer til byen finder jeg ud af, at turisterne slet ikke må leje nogen form for tohjulet med motor, men kun almindelig cykler. Ingen af de lokale i byen forstod grunden til forbuddet. Turisterne er nu tvungen til at benytte taxa, da afstanden tur/retur til seværdighederne rundt om søen er 40-80 km.

Der er masser af lokale, der køre rundt på MC. og scooter i området. Ingen sagde noget som helst til mig, de fire dage jeg kørte rundt på min MC. i området.

Teak Wood Hotel

Jeg havde igen bestilt hotel via internet på Teak Wood Hotel. Jeg havde først planer om at være der 3 nætter men ombestemte mig til hele 4 nætter. Jeg havde behov for lidt mere tid til at tage fotoer og til at skrive.

Jeg havde ellers planlagt et ekstra stop, på vej tilbage til Mandalay, for ikke at skulle køre alt for langt på en dag. – Men det kræver også energi at omstille sig og at skulle pakke ind og ud, så jeg valgte en ekstra afslappet dag.

Mit værelse, helt yderst på Teak Wood Hotel

Det først rum jeg fik tilbudt til $30 pr. nat var helt fint,- men havde de ikke et værelse der vendte væk fra vejen. Jo han havde et perfekt og roligt værelse til mig hvis jeg skulle skrive, men det kostede $35. Værelset var helt perfekt.

Efter jeg havde bestilt værelse på Teak Wood Hotel sendte fotograf Torben Huus en mail om at han i byen Nyaung Shwe i 2005 havde boet på Teak Wood Hotel til $5 pr. nat. Altså samme hotel, så igen krydser vores spor hinanden. Torben er nu igen på vej til Rajastan i Indien med rygsæk.

Yadana Mon Aung Pagoda

Yadana Mon Aung Pagoda / Vægmaleri

Nyaung Shwe er en skøn afslappet lille landsby

Nyaung Shwe er ikke særlig stor og består mest af gamle træ- og bambushytter. Ligegyldig hvor jeg drejede hovedet, var de ved at bygge nye hoteller, foruden alle de mange hoteller små som store som allerede eksisterede.

Beboerne i de gamle træhytter i centrum, vil sikkert langsomt blive tvunget til at flytte for at give plads til endnu flere nye hoteller.

Man satser virkelig på, at der fremover vil komme mange turister til landsbyen. Kun i området ved Bagan, har jeg oplevet så mange turister. På denne MC.Journey har jeg ellers kun mødt ganske få turister.

Nyaung Shwe er en meget hyggelig afslappet lille turist by med en del restauranter og cafeer i vesterlandsk stil. Den er spændende at udforske med sine salgsboder samt alle bådene langs floden, der har direkte forbindelse til Inle Lake.

Desværre fik jeg ikke selv mulighed for, at tage et foto med nogle af de unge munke i døråbningen. Dette foto er lånt fra 'Guidebook Myanmar'. Symbolikken i dette ikoniske billede er utroligt enkel og stærk. Det uskyldige barn, der fra det trygge moderskød, klostrets trygge rammer, ser ud i verden. Med min kulturelle baggrund fascineres jeg af denne fremmedartet mystik, skønhed og sjælende harmoni, som dette billede udstråler.

Shwe Yaunghwe Kyaung / Munkekloster for drenge

Shwe Yaunghwe Kyaung / Munkekloster for drenge

Hele bygningen med dens detaljer og relikvier samt tilstedeværelsen af de unge munke der gør klar til deres formiddags meditation og katten sin middagslur, mens jeg og andre turister går rundt i bygningen for, at beundre dens forskellige udsøgte æstetiske detaljer. Solen skinner ind gennem de magiske ovale vinduer ud mod den ydre verden. Det er en sjælden skøn fysisk og psykisk totaloplevelse.

Jeg forsøger at tage nogle fotoer af de unge munke, - jeg kan fornemme at de ikke er helt glade for at man på den måde, fokuserer på dem.

Dette er indgangen til de unge munkes fælles privatliv

Shwe Yaunghwe Kyaung's Klostertempel

Jeg vil tro der går et par år, så får turister kun mulighed for at stå udenfor døråbningen og kigge ind.

Mange hellige steder er stadig åbne for turister her i Myanmar, men om nogle år ligesom i andre lande, bliver man sikkert tvungen til, at holde turister på en vis afstand af de værdifulde historiske genstande.

Lige ved side af Shwe Yaunghwe Kyaung Klostret er der nogle salgsboder med diverse halv/antikke Buddhaer, masker, smykker etc. I bagrunden sidder en tidligere munk Eal Winee. Han var 8 år da han kom i kloster og som 28 årig forlod han klostertilværelsen og blev gift og har nu 2 børn og er 38 år. Han viser mig, hvordan han lyn hurtig, med en stålspids tegner på bagsiden af et gammelt palmblad med gamle skrifttegn. Med lidt olie på fingeren, gnider han over den ridset tegning og den træder nu tydeligt frem. Han lever nu af at genskabe, tegne og udskære en ’Eight Days Week Calendar’ / Ifølge Myanmar astrologi kalender, er der otte dage i en uge. Han reparer og genskaber antikke tidligere kunsthåndværker genstande. Nogle af Buddha figurer er han med til at udskære og de antikke at reparere og male op. Mange munke udføre dette arbejde.

Får strammet min kæde og baghjul, så jeg undgår at kæden igen springer af.

12 Jan. / Pindaya Cave / 9.000 Buddha figurer

Jeg har besluttet, at jeg i dag vil besøge Pindaya Cave, der ligger 65 km. nord for Nyaung Shwe.

Grotterne ligger i en kalkstens bjergklippe. Kun den ene er åben for offentligheden. Den er 150 m. lang og indeholder mere end 9.000 Buddha figurer i forskellige størrelser og stilarter fra forskellige epoker fra Kongbaung dynasti fra midten af 18 årh.

Denne vifte, af stilarter af Buddha figurer fra menneskestørrelse til helt små udgaver i materialer som messing, bronze, gips, teaktræ med bladguld eller i hvid marmor, tyder på at alle, fra elite til bønder, har bidraget til denne enestående samling af Buddha statuer. Mange bære desuden navnet på den person, der donerede den.

På en måde fascinerende, at bevæge mig rundt i denne gigantiske ’Guld Buddha’ Installation, mellem tusinde af Buddha statuer,- men også skræmmende, for ser jeg én Buddha/Gud eller ser jeg tusinde Guder.

Som en person i ’Alice in Wonderland/Buddhaland’ forsvandt jeg ned og ind i en tidslomme, hvor der var stille som i en grav. Nogle steder måtte jeg sno mig mellem Buddha’erne der helt uberørte forsatte deres symbolske indadvendte meditation.

Selv om grotten er kæmpestor, får jeg visuel og spirituel ånde-nød. Jeg må ligesom ud under åben himmel, hvor jeg føler jeg kan ånde frit.

Efter flere ugers rejse rundt i Myanmar, hvor jeg har set og oplevet så mange variationer af Guld Buddha’er, kan jeg fornemmer en psykisk, fysisk og spirituel mæthed.