BvHHS: MC.MYANMAR / BAGO / TOUNGOO / LOIKAW / REJSE 2017 nr. 5

3 jan. / Larmen fra hovedvejen vækker mig tidligt

Okkan – Bago 186 km.

Mit værelse lå lige ud til hovedvejen gennem byen, så jeg blev vækket tidligt. Værelset var lidt for lille, så jeg droppede at udføre mit fysiske hatha yoga program, der ellers ikke kræver mere plads end et yogaunderlag.

Kl. 9:30 var jeg klar til at køre videre mod byen Bargo. Efter at have pakket MC. trak jeg den ud af lobbyen.

De røde trekanter viser hele min MC.Myanmar Journey. Mandalay / Bagan / Bago / Inle Lake / Mandalay / Tryk på fotoet, så bliver det stort

Vejret var igen i dag lidt overskyet, men stadig lunt. Der kom flere og flere lastbiler på vejene des tættere jeg kom på storbyen Yagon. Jeg drejer væk fra hovevejen mod Yagon og køre ind på en stor 6 spors vej mod Bago. Nu er der rigtig mange af de helt store lastbiler på vejene, som det er svært ikke at køre om kap med, hvis man vil undgå at ligge bag en kortege af støvende og larmende lastbiler. De køre heldigvis kun 70-80 km.

Jeg har valgt at droppe storbyen Yagon, da jeg i planlægning af min rute, har været alt for optimistisk med hensyn til hvor mange byer, jeg har kunne nå på denne journey. Jeg har været tvunget til at revurdere og stryge en helt del steder og byer. Yagon tillader desuden heller ikke, at man køre på motorcykel indenfor byens grænser.

Mister min Iphone

Jeg nyder endelig at køre på en ordentlig vej, hvor man ikke får rystet nyrene så meget, når man er lidt oppe i fart. MC. lader til at have det fint med en marchhastighed på 80 km. Jeg tester lige hvor hurtigt Honda’en kan køre. Den sniger op på lidt over 100 km. Det føles dog meget hurtigt, da de fleste andre MC. kun køre 35-40 km. og man selv er kommet ned i et Myanmar tempo.

Min Iphone er en meget vigtig rejseledsager. MAPme som fungere som et GPS program på min iphone, da den ikke kræver internet for at fungere er den en stor støtte. Via internet har jeg downloadet Myanmar til MAPme. MAPme viser også hvor der ligger nogle hoteller samt pagoder. Når jeg har valgt et hotel viser den vej.

Da jeg drejede væk fra hovedvejen mod Yagon og kørte øst på mod Bago, stoppede jeg for lige at tjekke min Iphone, om jeg var på rette vej. Efter ca. 35 km. stoppede jeg igen for at tjekke min iphone.

Men den var ikke i min højre læderjakke lomme, hvor jeg plejede at have den. Jeg ledte febrilsk i alle mine lommer. Den var væk. Jeg må enten have tabt den ud af lommen under min kørsel eller have tabt den, da jeg sidst stoppede og tjekkede MAPme. Det var på en strækning med masser frugtboder.

Jeg regnede ikke med, at jeg havde store chancer for, at en af de handlende havde set mig tabe min iphone. Jeg besluttede alligevel at kørte de 35 km. tilbage til stedet. Jeg fandt stedet hvor jeg sidst var stoppet. Ingen af de handlende havde set nogle samle en iphone op.

Porten indtil Kanbawzathadi Palace

Jeg forsøger at ringe op til min Iphone

Det er nedtur at have mistet sin Iphone, da man på sådan en tur har stor glæde af den. Min Iphone er fra 2013, så den har været med mig på 3 tidligere MC.Journey

Hen af eftermiddagen, et par timer senere når jeg frem til Bago. Jeg fandt hurtigt Jade Garden Hotel, som var et af de hoteller jeg kunne huske, jeg havde udset som en mulighed. Hotellet var OK med lidt udsyn gennem nogle tremmer til lidt grønt.

Først da jeg nåede frem til hotellet fik jeg den ide, at jeg kunne prøve at ringe til min egen telefon. Jeg havde skiftet mit danske simcard ud med et lokalt Myanmar simcard med et lokalt telefon nummer. Måske ville personen, der havde fundet telefonen svare på opkaldet, hvis den ikke var faldet ud af min lomme under kørslen og var total smadret. Receptionisten forsøgte en del gange at ringe op, men ingen svar. Vi forsøgte igen senere på aftenen, men stadig ingen svar. Næste morgen fortalte telefonstemmen, at telefonnummeret ikke mere eksisterede. Mit simcard måtte derfor være skiftet ud med et nyt. Meget ærgerligt.

Shwesandaw Pagoda

Heldigvis har jeg også på denne tur, et stort landkort over Myanmar med. Det er mere besværligt at finde vej og være sikker på at det er den rette vej jeg følger. Nu har jeg desværre heller ikke noget kompas mere, da jeg brugte Iphone som et compas, når jeg blev i tvivl om jeg holdt kortet rigtigt.

På min computer kunne jeg heldigvis gå ind på GoogleEarth og via den se min næste rute samt afstande. Jeg kunne via internet bestille hotel uden at skulle ringe. Jeg købte desuden til computeren en vækkeur og vejrudsigt Aps.

Mit første lille MC. uheld i held

Min kæde springer af og sætter sig fast, så jeg må standse. Jeg er midt i byen Bago, så jeg er heldig, at der findes en handymand kun 20 m. fra mit uheld. Han tilbyder at ordne det for mig. Han har ikke al det værktøj han skal bruge, men låner værktøj af nogle andre. Efter en del mas får han kæden fri.

Der dukker en til op, der lader til at have lidt mere forstand på at spænde kæde og baghjul rigtigt. Dette uheld burde jeg havde forudset og undgået, da jeg dagen før, havde observeret at kæde var temmelig slap og jeg derfor burde få spændt kæde og baghjul hurtigst muligt.

Jeg var utrolig heldig, at det skete her i byen og ikke på en bjergvej uden trafikanter. Jeg har nemlig intet værktøj med mig. Jeg troede faktisk at jeg havde et sæt værktøj med mig og at det lå under sædet. Men sædet er fastspændt og krævede værktøj for at åbne. Så jeg var heldig igen.

Udover at have fået spændt baghjulsbremsen, har jeg ikke været i kontakt med noget værksted før nu.

Nawdawgyi Myathalyaung Buddha / 76 m. lang /2002

Som vegetar har jeg haft problemer i Vietnam og Indonesien

På min MC. Journey til Vietnam sidste år havde jeg problemer med at finde restauranter, der serverede et rent vegetarisk helt kødfrit måltid. Hvis der ikke var direkte kød i retten, havde de så benyttet en form for kødekstrakt eller kødboullion for at give deres retter kødsmag.

Det var en hård tørn, at gå fra den ene restaurant til den anden for at finde en, der var parat til at give mig lidt kogt spidskål med ris samt det kogte suppevand som suppe. Som lod til at være det eneste de kunne lave. I de helt store byer kunne jeg være heldig, at finde en lidt mere spændende grønsagsret.

Året før i Indonesien var det den samme problematik, så der havde jeg det også svært som vegetar.

Mahazedi Pagoda

I Myanmar har jeg ikke haft nogen problemer som vegetar

I Myanmar har jeg ingen problemer med at være vegetar, ligesom i Indien. I Myanmar laver de rene grønsagsretter uden kødtilsætning. Mange af de små hoteller jeg boer på har en lille restaurant, hvor man kan få fx Grønsager i karry og Aubergine i karry etc. og til kødspiserne fx. Chicken eller fisk i karry.

Så nogle steder var der lige så mange grønsags, som kød retter. Sikkert fordi kød er en dyr vare for de fleste i Myanmar, så derfor spiser de stadig mange rene grønsagsretter. Deres sauce til de forskellige retter var skønne. Men som sagt var det meget enkle retter.

I Indien får man alle steder fantastiske spændende meget varieret vegetarretter. Det skyldes selvfølgelig at Hinduer er vegetarer.

Hindu Tempel

I Indien, er 80,5 % Hinduer, 0,8 % Buddhister

I Myanmar er 89 % Buddhister, ca. 1 % Hinduer

Selv om de er Buddhister, må de godt spise kød bare de ikke selv har slå dyret ihjel.

Jeg nyder ikke at skulle ud i byen og finde et sted at spise under et grimt neonlys, men kan sætte mig hen i hotellets restaurant, Jeg nyder mit eget selskab. Som regel sidder jeg nemlig alene, da det er lidt uden for turistsæsonen.

Shwetalyaung Buddha / Skabt 994 / Restaureret 1880

6 jan. / Jeg kører nu stik nord

Bago - Toungoo 228 km.

Efter 3 dages gråvejr, skinner solen igen fra en skyfri himmel. Nu kører jeg ikke mere med solen i ansigtet, men solen rammer mig nu skråt bagfra, da jeg nu køre stik nord. Turen til Toungoo er igen en visuel nydelse henover den lange slette med lave bjergkæder i horisonten.

Jeg har valgt ikke at køre af motorvejen, der også køre lige forbi Toungo, men på den noget mindre hovedvej. Der bliver mindre og mindre trafik des længere jeg kommer fra Bago.

Efter en times kørsel begynder ens krop på forskellig måde at gøre opmærksom på ubalance. Forskellige muskler strammer til. Spændinger i skuldrene mærkes, ryggen og lænden smerter, venstre ben går lidt i krampe og må strækkes. Kroppen forlanger igen en kort pause. Som regel har jeg holdt min krop fastlåst et par timer, før jeg stopper og holder den pause, jeg måske burde tage lidt oftere, foruden de korte stop for at tage fotos.

Jeg forsøger at finde et sted i skyggen, lidt væk fra vejen. Hvor jeg har mulighed for at ligge helt udstrakt på ryggen nogle minutter.

Jeg får lidt vand og lidt frugt. Til frokost har jeg valgt kun at spise frugt. Da jeg både morgen og aften får et godt nærende måltid.

Dette er hvad de tilbyder mig til morgen kaffen. Jeg forsøgte at smage på alle de forskellige delikatesser. De smagte lidt af det samme. Men et tilløbsstykke, så jeg måtte tage et foto

Jeg har igen været inde over internet og har gjort et heldigt valg. Myanmar Beauty Hotel (II) har værelser som små træhytter med terrasse til kun $30 pr. nat

Shwesandaw Pagoda

Jeg er spændt på bjergturen i morgen på 217 km.

Hele aftenen gik med at skrive til alle de mange venner der har sendt feedback på mine rapporter. Jeg fik dem sendt på trods af at al el og WiFi flere gange i løbet af aftenen gik ud.

Jeg spurgte den unge i receptionen om han kendte til den mindre, men mere direkte bjergvej til Loikaw. Det gjorde han og han mente den var Ok at køre ad. Jeg spurgte ham også om hvor meget køligere det ville blive når jeg bevægede mig op i 2.000 m. højde. Han mente det ville blive et par grader køligere.

Det bliver nok en hård tur i morgen, hvor jeg skal køre 217 km. bjergkørsel, tværs over en bjergkæde. Min ryg er nemlig i forvejen træt, af alle de bump, den har modtaget på de ujævne veje på en MC. der er dårligt affjedret på baghjulet. Alle bump og stød forplanter sig op i ryggen.

Hun laver små pakker med de euforiserende blade Khat til at tygge

Han laver også små pakker med de euforiserende blade Khat til at tygge. Jeg er ikke klar over om nogle Buddhist munke også nyder Khat. Mange Hindu munke ryger hash

Efter at have set Schwesandaw Pagode, køre jeg tilbage til mit hotel via de små sideveje for at se om der ikke er nogle spændende træhytter. Jeg stopper et sted hvor jeg synes der er nogle huse der er lidt spændende. Jeg bliver vel modtaget og får taget nogle fotos af beboerne

8 jan. / De mange små stejle bjergsving, gør en helt svimmel

Toungoo - Loikaw 215 km.

Jeg kommer af sted kl.8:30, for jeg ved det kan bliver en lang og anstrengende dag.

Da jeg ikke er helt klar over hvor koldt det vil blive, har jeg taget mine lange underbukser på samt lagt en ekstra trøje øverst i min bagage sammen med tynde handsker.

Jeg når uden vaskeligheder frem til den mindre alternative mere direkte vej mod Loikaw. Det viser sig at den er i udmærket stand, men smal og man snor sig opad i meget små stejle sving, så man bliver lidt svimmel. Heldigvis er der meget lidt trafik hele vejen mod Loikaw. Det skyldes sikkert de meget små stejle sving man bevæge sig opad. Oppe på toppen af bjergkæden var der færre sving og de var noget større.

Jeg får ikke brug for min ekstra trøje eller mine handsker, selv om det ind i mellem blive lidt køligt, når jeg befinder mig på skyggesiden af bjergene jeg krydser.

Denne kun 125 cc Honda kommer virkelig på sin prøve. Men den klare selv de stejleste steder, hvor jeg er tvungen til at gå helt ned i 1 gear, men farten er ikke stor.

Godt udkørt nåde jeg frem til Nan Ayar Inn, Jeg havde valgt at forsøge dette billige ældre Guest House. Ifølge Lonely Planet lød det OK og det skulle ligge tæt på floden.

Da jeg så det, kunne jeg godt se at jeg nok skulle have bestilt hotel over nettet. Da jeg kun skulle overnatte og så ellers videre næste morgen og det desuden snart ville blive mørkt. Derfor blev jeg og pakkede hurtigt ud, da jeg ville nå ned til floden og nyde solnedgangen og evt. tage fotos. Floden og husene langs bredden var kedelige og de var næsten intet liv.

Igen en nat i neonlysets afslørende klare kølige farve.