BvHHS: MC.INDIEN / SRINGERI / KOLLUR REJSE 2014 nr.7

22. feb. Bekal – Sringeri 242 km.

En hellig tyrekalv går til angreb

Jeg havde stoppet på min MC. på den lille hovedgade i Sringeri, en lille Hindu Pilgrims tempel by oppe i bjergene i ca.1000 m. højde. Jeg forsøgte at orienterer mig,- hvor pegede pilen på skiltet hen, der henviste til Doctor’s Heritage Lodging.

En hellig tyrekalv, der nok har følte sig provokeret af min MC. buldrende dybe lyd, tog nogle hurtige skridt hen imod mig med hornene let sænket. Hurtigt fik jeg vendt MC. og kørte ind på parkeringspladsen jeg troede skiltet henviste til. Den hellige tyr fulgte lettere galoperende efter mig. Jeg fik klemte mig ind mellem en bil og en anden parkeret MC. i håbet om, at den aggressive tyrekalv ikke kunne nå mig med sine horn. Tyrekalven forsøgte at masse sig ind på mig. Siddende på MC. og med ryggen til dens horn, var jeg lidt hjælpeløs. Heldigvis var der en politimand, der fik den jagede bort. Hvor hellig eller hvor heldig kan man være.

Jeg spurgte en af de politibetjente der stod i foyer, om dette var et Lodge. Han bad mig om at sætte mig ned. Jeg gjorde ham klart, at jeg ikke havde lyst til at sætte mig, men blot ville høre, om de havde et ledigt værelse. De forstod ikke hvad jeg mente og jeg forstod ikke dem. De bad mig igen om at tage plads. Jeg ville blot have svar på, om dette var et hotel eller Lodge, som der stod på skiltet udenfor ved vejen. Pludselig gik det op for en af betjentene, hvad jeg mente.- jeg var ikke en turist med en politisag.- Og samtidig gik op for mig, at dette var en politistation og ikke en Lodge.

Øjenlæge parret

Doctor’s Heritage Lodging ’Room with Daylight and View’

Pilen på skiltet henviste til en gangpassage, som førte til et nybygget baghus, der var indrettet som lodge. Det gamle forhus var bygget i 1870 og var nu omdannet til lægepraksis samt bolig.

Jeg lejede det største rum med 3 senge, da det havde 2 store vinduer og vendte rigtigt i forhold til solen. Døren kunne også åbnes med udsigt til en kokospalme baghave. Jeg var også alene på dette lodge de 3 nætter jeg boede der. Lodge havde 10 værelser, som han og hans kone drev, samtidig med deres øjenlæge praksis.

Selve turen Bekal – Sringeri, var kørsel af tusindvis af snoede veje, heldigvis var de i god stand. Kun nogle enkelte gange, kom jeg ud for nogle ordenlige kratter, men slap for vejstrækninger med konstante huller.

Vejret var lidt køligere her i 1.000 m. højde,- det drejer sig dog kun om 1-2 graders forskel.

Det er en meget stille lille Tempelby der sikkert lever af at være i nærheden af et Hindu Pilgrims Tempel, hvor de lokale hinduer søger til. Men det er slet ikke som i Nordindien fyldt med hellige Sadhuer, her er det den helt almindelig troende.

Jeg mødte kun 4 turister, hvor 2 af dem bar hindu-beklædninger, under mit ophold i byen.

Det Indiske national problem ’Strømsvigt’

Efter en varm, svedig og anstrengende dag på MC. er det skønt med et bad. Men der var midlertidig strømsvigt, derfor måtte jeg taget et koldt bad. Det betød ikke så meget med strømsvigt på nuværende tidspunkt.

Man skal ellers hele tiden være forberedt på strømsvigt her i Indien. I byen Mahe hvor jeg befandt mig på et luksus Hotel for nogle dage siden og hvor jeg indtil da, have nydt den kølighed bygningen samt vindventilatoren sørgerede for. Men efter 4 timer uden strøm i eftermiddagsheden, med solens stråler på ens vinduer, var det ulideligt at befinde sig i værelset. Samtidig havde jeg glemt, at sørge for at min computer var opladt ordenligt, så efter 2 timer gik den død.

Næste dag, her i Sringeri var der allerede strømsvigt fra kl. 8:00. Jeg besluttede derfor fra morgenstunden, at besøge Hindutemplet samt gå rundt i den meget hyggelige og fredelig pilgrims by. Det var søndag og der var næsten ikke et menneske eller køretøj på gaden.

Da jeg kom tilbage var der stadig ikke kommet strøm. - men sikke en ro sikke en stilhed jeg oplever her midt i byen kl.13. Ingen lyd fra en højt talende Inder, en hund, fra noget køretøj eller fra en generator. Der er stille som i et gravkammer. Man har ikke kun trukket powerstikket ud fysisk men også psykisk, tiden står stille den totale energiudladning er lig 0.

Jeg benytter stilheden til at lægge mig i yoga stillingen savasana (hvilestillingen) i 20 min. og går jeg ind i mig selv. Vågner op igen til en total stilhed og tænker,- hvor er jeg heldig der blot kan tage på denne MC.Journey og samtidig har fundet en tilfredsstillelse i at visualisere og verbalt dokumentere, de oplevelser jeg støder på i mit kulturmøde.

Tegn på at jeg nu helt er på bølgelængden med mig selv og omgivelser, så jeg ikke reagere negativt på grund af ’communication’ problemer.

Jeg skrev et par timer, men så var det ved at blive alt for varmt i værelset og min computeren var ved at køre dø.

Jeg tænkte, at jeg ville forsøge at gå ned på den eneste netcafe i byen der havde åben, måske havde den sin egen nødgenerator. Rigtigt nok, de genererede strøm, så jeg kunne tilslutte min computer og arbejde videre, under den kølende roterende vindfane. Strømmen kom først kl. 16:00. Ejeren at mit lodge kunne fortælle mig, at det faktisk var normalt, at der var strømsvigt hver dag mellem 8-9:00.

Jeg har oplevet, at det mest går ud over de mindre mere isolerede landsbyer i Indien.

Stille søndag morgen.

Peg og tryk på fotoet, hvis du vil se det stort

Denne Blog henvender sig ikke kun til jer kære venner, - men også til andre globale MC. freak

Jeg har benyttet min Blog til at nedfælde tanker og visuelle billeder, af det jeg har set og oplevet på de 6 motorcykel rejser jeg har foretaget de sidste 11 år, hvor jeg har bevæget mig gennem fremmede kulturer. Jeg har verbalt gået i dialog med disse visuelle oplevelser og har trukket dem på en snor som ’perler’ og sendt dem videre til jer.

- En af mine venner skrev,- at mine Indiske nedslag, var inspirerende læsning og ramte ham som knaldperler. Og fotos som skrammelmusik.

Mine observationer kan måske inspirere nogle af jer, der synes det kunne være spændende at rejse som mig på MC. journey på trods af alderen. Min Blog giver lidt indblik og lidt førstehåndsviden, hvad det vil sige at bevæge sig hurtigt på en MC. gennem en anden kultur.

Andre af jer, kan jeg forstå, har stor glæde af mine observationer og synes det er spændende blot at følge min lidt vovede færd gennem fremmed kulturer og hvad dette medføre at overraskelser og misforståelser.

Det gode ved denne digitale tidsalder er, at jeg med mit visuelle trænet blik kan indfange og videresende visuelle oplevelser i billeder, der nogle gange fortæller meget mere end ord og samtidig supplere mine tanker.

Jeg kan godt mærke, at denne blog driver mig videre og faktisk tvinger mig til at opsøge billederne og historierne. Jeg er ligesom på en slags visuel opdagelses rejse, hvad skjuler der sig i helheden, kan jeg nå lidt længere ned i detaljen eller visuelt anskue den fra en anden vinkel. Men jeg holder stadig MC. energien i mig som driver mig videre.

Min Blog er også en form for dialog og nogle enkelt respondere på denne. - Her sidder jeg i Indien og skriver og skriver. Gør et forsøg på at kommunikere bedst muligt, for at ens tanker og visuelle billeder bliver hørt og set. Jeg kan jo ikke se, fornemme eller høre hvem jeg snakker til, - og derfor har jeg svært ved at bedømme, om I kære venner og tilhører om I faktisk keder jer og synes jeg blot slynger banale uinteressant observationer og historier i hovedet på jer og at jeg faktisk burde holde kæft.- Dem der synes det, har fornuftigt nok forlængst forladt min Blog.

Som svært tilgængelig Billedkunstner, er jeg vant til ikke at modtage så meget direkte respons, da publikum sikkert føler sig ’Lost in Translation’. Men man håber altid, at der er flere, der forstår og synes at ens budskab er interessant.

– Men som sagt, skriver jeg ikke kun denne blog for jer venner. Min blog er global via internet. Det er derfor jeg også har oversat hver rapport til Engelsk. Det vil sige at hvis man googler på Motorcycle Journey India, kan man finde frem til min Blog.

Via googles status oversigt, kan jeg se, at min blog: Torsdag d.13/3/2014 har været besøgt i alt 27 gange den dag og i 9 forskellige lande, som Danmark, Peru & Taiwan.

Så min Blog når vidt omkring og har på nuværende tidspunkt snart har været set af 17000.

BvHHS · Status › Målgruppe

13/03/2014 11.00 – 14/03/2014 10.00

USA	9
Storbritannien	6
Danmark	4
Israel	2
Peru	2
Kina	1
Japan	1
Filippinerne	1
Taiwan	1

MC.India Journey ’Bagage’

Dette er min 6 MC. journey, så jeg har efterhånden fundet frem til hvor meget og hvor lidt tøj og udstyr, jeg skal have med på sådan en tur.

Udover en svensknøgle, har jeg opgivet at tage værktøj med, da jeg i Indien altid har oplevet, at være ganske tæt på et værksted eller at der er nogle der kan hjælpe. De har som regel mere erfaring end mig. Jeg ved også, at jeg ikke altid kan forvente den bedste service, for de fleste er selvlærte. Så det der lige er blevet lavet, af en ung uerfaren mekanikker, skal måske igen ordnes 200 km senere.

Det koster ikke mange penge og du bliver de fleste steder serviceret med det samme. Så jeg tager mine MC. værksteds besøg, som en del af oplevelsen, selv om der selvfølgelig er mange af værksteds besøgende du godt ville have været uden.

MC. Udstyr

Hjelm

Rygskjold & Sikkerhedvest (Der beskytter skuldre og albuer)

Læderjakke

Læderbukser & Læderbælte

Tynd langærmet t-shirt (uld)

Underbukser (uld)

Kraftige sko

1 par Sokker

Tynde+Kraftige læderhansker (Ikke med på denne tur)

Jakkefoer/Vindtæt (Havde ikke brug for det på denne tur)

Buksefoer/Vindtæt (havde ikke brug for det på denne tur)
Regnjakke & Bukser (Ikke med på denne tur)

Tynd+kraftig Halsklud

Lille Rygsæk (Har den på ryggen under MC. kørslen. Til min computer og kamera)

Kort-tank-taske (Fungere med sine magneter kun på metaltanke)

Blæksprutte-elastikker (Til at spænde bagagen fast med)

Kraftig MC. Kædelås (I Indien er det svært at finde en ordentlig sikker kædelås)

Vandtæt Rygsækbeskytter

Evt. 1 stk. pudseklud (Til at rense hjelmvisir, sidespejle og lygter)

Svensknøgle (Det eneste værktøj, jeg har med fra København)

Extra baghjuls slange (Baghjulet er meget udsat og kan nemt punktere)

Tøj

1 stk Kraftig Cowboyskjorte

1 par Cowboybukser

1 par tynde lange yoga/natbukser

1 par korte bukser

2 stk. kortærmet t-shirt (uld)

2 stk. lommetørklæder

1 par badebukser

1 stk. underbukser (uld)

1 stk. tynd/kort Kimono

1 par sandaler

1 par tynde sko

1 par sokker

Extra Udstyr

Tyndt lagen (Benyttes hvor der ikke er et ekstra lagen. De fleste steder forstår de ikke, at man ikke kan lide, at havde et nusset tæppe direkte mod sin bare overkrop).

Tyndt uldtæppe (Jeg har svært ved at klare nærkontakt til akryltæpper)

Underlag Oppusteligt (I Indien er de fleste hotellers madrasser lidt hårde, derfor har jeg valgt at medbringe dette oppustelige underlag på 2 cm. tykkelse. Jeg benytter det også som yogamadras).

Hovedpude Oppusteligt (Vigtigt med en ordentlig hovedpude)

Ørepropper (I Indien, kan man blive vække at en moske, gøende hunde, højt talende hotelpersonale, larmen fra raslende lastbiler etc.)

Håndklæde (Lille)

Køkkengrej

Termokande

Tallerken

Stor theske

Gaffel

Skarp frugtkniv

Vaskepulver

Personligt grej

Iphone (gps)

Indien kort

Evt.Guidebook

3 stk. pasfoto

Sort log/notatbog

1 stk. pensil

1 stk. pen.

1 stk. limstift

1 viskelæder

Sygrej

Pandelampe (Benytter til at læse bøger)

Diodecykellygter (Strømsvigt eller når man går i mørke, så bilerne kan se en)

Toilettaske

Lille First aids box (extra sprøjter/ plastre/ termometer/ pincet)

Medicin (Yoghurt piller stabilliering af maven/ Piller mod diaré)

Disse 2 forladte farvestrålende dukkefigurer møder jeg på min vej fra den ene Hindu Pilgrims Tempelby til den næste. Gad vide hvor længe de har stået der på sidelinjen og betragtet verden køre forbi. De var ca. 60 cm. høje. Har de deltaget i et Indisk helligt drama eller er de blot et synligt tegn på en af dagliglivets dramaer. Et af hjulene bryder sammen og man er derfor nød til at efterlade disse to kære personer, der sikkert var blevet en del af familien. De ville ellers bremse familiens videre fremfærd i livet.

25. feb. Sringeri – Kullor 160 km.

Vejen fra Sringeri til Kullor var en rigtig behagelig tur, mange lange stræk med bløde vejkurver og ikke konstante hårnåle sving, som det var da jeg kørte fra Mahe til Sringeri. Vejene var for det meste helt fine og trafik var der ikke meget af mellem disse to Tempelbyer.

Kullor har ikke den samme charme som Sringeri, da de fleste af de gamle bygninger er erstattet med nyere og dertil mange nye større hotelbygninger, men det lader til at være en mere aktiv pilgimsby end Sringeri.

Jeg var heldig denne gang af finde Lalithambika Guest House med en balkon, med en fantastisk udsigt og det kostede kun 20 kr. pr. nat. Når jeg kiggede henover det grimme nabo hotel, ser jeg blomstrende træer og palmer i forgrunde og bagved forskellige bjergformationer. Helt ideelt at side ude og skrive.

Omkring solnedgangs tid, var der et utroligt aktivt fugleliv i de blomstrende træer. Værelset er kæmpestort men meget bart og med sine store cremefarvede marmorfliser, minder det om et stort offentligt badeværelse.

Desværre er der ikke mange visuelle spændende motiver i Kullor, der kan fange min interesse, så jeg bliver kun 2 nætter her i Kullor, selv om jeg fra min balkon har en fantastisk udsigt med masser af fugleliv.

Det vigtige hindu Mookambika tempel i Kullor er ikke noget særligt set udefra og desværre må jeg ikke besøge eller fotografere inde i de hinduistiske templer.