21- 22 Jan. - Kort ophold på Hotel Royal i Allahabad
Jeg forsøger at vågne, min forkølelse er taget til i
styrke og de små myg der befinder sig i dette fugtige område af Indien og i mit
guest house rum, har været utrolig aktive hele natten. Jeg mærkede hele tiden
disse små stik i overhuden, da de ikke har styrke nok til at stikke igennem. Der
var også et lidt større insekt, der som en lille helikopter gav en kildrende
hvirvelvind af frisk luft først mod den ene side af min næse og så den anden.
Jeg forsøgte ellers at barrikadere mig med lagnet godt op over hovedet. Jeg
fornemmede også at der ligesom var lopper der sprang rundt på ens ansigt. Men
det har nok kun været min fantasi, på grund af den uæstetiske situation jeg
befinder mig.
Langsom kommer jeg til bevidsthed og fornemmer den kolde
virkelighed, min næse befinder sig i 8-10 grader. Her ligger jeg godt udkørt
efter nogle hårde MC. dage, under to kæmpe vattæpper på en kæmpeseng med 5 m.
til loftet og forsøger at finde mig selv. Jeg fornemmer, at her i dette rum, er
der sikkert i tidernes morgen blevet tænkt store tanker, da der er tilpas højt
til loftet. Det siges at man i store rum tænker store udadvendte tanker og i
små rum tænker mere nære og indadvendte tanker.
Forfaldet af storhed er virkelig indtruffet i disse
tidligere kongelige gemakker. Jeg ligger og fantasere hvordan dette rum har
funklet som et smuk sleben diamant i tidernes morgen. Jeg føler mig som en
Baron, i denne kæmpe seng og ligesom Jeppe På Bjerget i Ludvig Holbergs
Komedie, der pludselig vågne op i Baronens seng, gør jeg mine tanker. I stedet
for som Jeppe i komedien, der pludselig er kommet til magt, føler jeg mig lidt
magtesløs i denne kæmpe kasse af en seng, det føles som at befinde sig på en kæmpe
skude, alle for længst har forladt, hvis de har kræfter, økonomi, indsigt og
fornuft nok til at gennemskue at dette Hotel Royal er en synkende skude.
Så er der personer som mig, der blot er på visit, for at
se hvordan nogle mennesker på trods af fremgang i verden som helhed, alligevel
må tage sig til takke med det, de velhavende har kasseret, som fx denne skude
som Hotel Royal, hvor kun mus og rotter sammen med rygsæk personer ikke har
noget mod at bo, for et kort visit. For des mindre man betaler for det
nødvendige, des længere har man økonomisk råd, til at holde sig ude fra
arbejdsmarked. Det kræver økonomi og indsigt at være et frit menneske, der ikke
bliver indfanget af kapitalismens tandhjul af forbrugerisme.
Royal balkon dør
Mit tredje og
fjerde MC. værkstedsbesøg
Kl. 10:00 kørte jeg ud til et Royal Enfield reservelager
der findes i byen. De havde det relæ jeg havde brug for. Forhandleren ringede
efter en mekanikker, som gjorde et ihærdigt forsøg på at få starteren til at
virke. Vi søgte ekspert hjælp pr. tlf. via Lalli i New Delhi. Men det hjalp
ikke. Jeg købte relæet og satsede på, at den lokale Royal Enfield ekspert på
gadeplan jeg havde benyttede dagen før, teknisk kunne klare det. Det tog ham
ingen tid at få det hele samlet og få starteren til at virke. Han kiggede på
olien og synes den lugtede slemt. Oliefilteret skulle udskiftes samt al olie på
hele MC. i alt 3 l. Normalt skal olien først skiftet hver 3.000 km.
Denne jernbox med stor hængelås, fyldt med det vigtigste håndværktøj, er The Royal Enfield værkstedet
Tilbage på Hotel Royal får jeg mig 20 min. hvil i Savasana/
hvilepositionen i yoga hvor man ligger på ryggen med armene ned langs siden og håndfladerne vender opad for fysisk at åbne op og modtage energi fra universet. Hvis man falder i søvn er 20 min. helt fint, da man
ikke når at komme ind i den dybere søvn og derved vil have sværere ved at vågne
igen.
Det er i
Allahabad den store Kumb Mela finder sted og ikke i Varanasi
Jeg beslutter mig for at køre ud for at se byens
Historiske Fort. Trafikken er heftig, så efter et par forsøg på at finde
indgangen opgiver jeg. Der er et menneske mylder uden lige og en kæmpe teltlejr,
der hvor Ganga og Yamuna løber sammen. Det helligste sted at bade.
Jeg parkere MC. og blander mig i menneskemængde med deres
salgsboder og kæmpe telte.
Fascinerende men også trættende, da området er utroligt stort. Du føler dig som
en lille båd på det store ocean, der ikke rigtig kan finde retning eller mål,
så du vugger lidt hvileløst omkring. Jeg er på dette tidspunkt fyldt til
bristepunktet med visuelle oplevelser, så jeg har besluttet at tage tilbage til
hotellet, da jeg dagen efter
skal videre til Varanasi, hvor jeg har læst og forstået, at den helt store Kumb
Mela finder sted. Derfor havde jeg hjemmefra bestilt Guest House og et rum, som
skulle have balkon ud til Ganga.
Dagens forskellige strabadsér, min forkølelse og nu også
begyndende tynd mave, har nok gjort, at jeg har været lidt ude af fokus. Jeg
var helt bevidst om, at jeg både i går og i dag havde kørt på reservetanken. I
formiddags burde jeg derfor have fået fyldt benzin på tanken. Så pludselig gik
jeg i stå, tanken var helt tom.
Royal Enfielden på 160 kg. er ikke nogen let sag at
skubbe, da den ikke er særlig godt vægtmæssigt balanceret. Det blev ikke bedre
af, at kun den ene af sideboksene var fyldt med værktøj og reserve dele ca. 15
kg. Den var utroligt anstrengende at skubbe, da den samtidig skulle holde i
balance. Jeg fik virkelig brug for mine sidste fysiske reserver.
Tilbage i mit
Hotelområde fandt jeg efter megen søgen en Thaimassage klinik. Det var noget
dyrt i forhold til hvad jeg tidligere har givet for massage her i Indien. Men
da mine lægmuskler og nu også min overkrop, var blevet lidt for overspændte,
måtte jeg sige ja. Jeg fik først fodbad og derefter massage i et koldt rum. Jeg
måtte bede hende at dække alle de dele af min krop hun ikke masserede med
håndklæder. Hende massage var ikke særligt dybtgående, så jeg nåede aldrig
rigtigt at få varmen, hvilket sikkert også skyldes at jeg er forkølet. Men massagen
virkede og fjernede nogle af mine spændinger i kroppen.
23 Jan.
Allahadbad – Varanasi 123 km.
Mit femte MC. værkstedsbesøg
Nærlyset fungerer ikke, hvilket jeg opdagede aftenen før,
derfor ventede jeg på at MC. mekanikeren dukkede op hvilket han først gjorde kl
11:00. I mellemtiden havde jeg nået at få lidt yoghurt / hadi som morgenmad, af
hensyn til min mave.
Så først 11:30 var jeg på vej til Varanasi. Efter 85 km.
forsøger jeg en mindre vej, det gav hellere ikke i dag noget særligt positivt
resultat udover en omvej. - Nåede uden videre besvær frem til Varanasi og dens
tætte storbytrafik.
Når frem til dette mørkrøde skønne gamle Guest House
Jeg når frem til den gamle bydel med snævre gyder der
ligger langs Ganges. For at komme frem til Ganparti Guest House, hvor jeg har
bestilt værelse. For at komme frem til Ganparti, skal jeg virkelig sno mig på
min larmende MC igennem meget snævre gyder, fyldt med mennesker, cykler og
andre MC. Der var hele tiden nogle, der kunne fortælle mig hvilken gyde jeg nu
skulle vælge, hvis jeg skulle nå helt frem med til Ganparti Guest House.
Det var lidt af en prøvelse at køre MC det
sidste meget stejle stykke gennem de meget smalle gyder med fuld oppakning. Jeg
kunne mærke, at jeg var ude af træning med bjergkørsel. Der ligger altid en
lille angst i ens baghoved, at motoren måske ikke har kraft nok til at klare
opstigningen. Man skal lige igen have opbygget tilliden til ens MC og ens egne
køreegenskaber.
Sikke et skøn oplevelse at nå frem til dette mørkrøde skønne gamle Guest House fyldt med hinduistiske malerier på
væggene. Mit værelse havde balkon direkte ud til Ganges, fantastisk view. Lige
noget for en gammel hippie som mig og utroligt healende for min sarte visuelle
sjæl. Det var som at komme tilbage til Cosy Guest House i Jodhpur i delstaten
Rajasthan, hvor jeg boede op af
bjergsiden i et 500 år gammelt blåmalet hus med udsigt til Fortet.
Dette Ganpati Guest House var anbefalet af en kollega og
jeg havde allerede bestilt værelse før jeg rejste for perioden 23-27 jan. Min
krop får nu en chance for at finde tilbage i balance. Da jeg ankom her til
Varanasi, var jeg stadig i den tro, at det var her festivalen fandt sted og
hvor den store badning i Ganges skulle finde sted d. 27 jan. En anden Dansker
på Ganparti, der også var taget hertil for at opleve Kumb Mela, fortalte mig at
jeg tog fejl. For nu var han på vej til Allahabad, hvor jeg lige var kommet
fra. Han ville sammen med sin søn og en anden van overnatte i selve teltlejren.
De havde medbragt varme soveposer for at klare kulden om natten. Men på den
måde ville de være tættere selve begivenhedens kerne og alle de hellige mænd –
sadhuer.
Da jeg var i teltbyen i Allahabad, befandt jeg mig på en
måde uden for centrum der hvor energien samles nemlig inde i de forskellige
hellige teltcentre. Sadhuerne søger som sagt ensomhed, derhen hvor kun få
mennesker befinder sig som fx oppe i bjergende.
Nyder den hinduistiske Cermoni, der er meget visuel og musikalsk. Den finder sted hver aften
24 Jan. - Stadig meget lidt sol og varme
Sidder stadig med uldtæppe og jakke på om morgen i sengen og
skriver. Først 13:00 bryder solen igennem og varmer skønt. Det lader til
at jeg fik stoppet min diarre med mine stoppiller. Jeg spurgte personalet på Ganparti
om de kunne sørge for en massør. Det viste sig at han i øjeblikket var på stedet, så jeg fik min anden massage. Den var nu ikke så god som den første,
men kostede ¼ da jeg selv lagde rum til.
Tog fotoer af Elefantguden Ganesh der er en af de mest populære guder. Det var den gud, der blev bedt til da jeg skulle rejse. Ganesh står for visdom og lykke og det er derfor man anråber ham, før en rejse eller en ny opgave.
25 Jan. - Sarnath holdt Buddha sin første prædiken
I dag skinner solen igennem fra morgenstunden og skinner
hele dagen for første gang i de små to uger jeg har været her. Men himlen er
stadig ikke helt klar azurblå. Solen ses ligesom gennem et lysegråt filter.
En person fra Servas som jeg har kontaktet for evt. at
kunne bo hos kontakter mig. Hun boer 12 km. uden for Varanasi i den lille by Sarnath,
hvor hun med sin mand driver et lille Guest House ’Namo Buddha’. Jeg blev budt
på frokost og nød mit visit her i denne lille fredlige oase der er værd at
besøge og blive et par dage.
I byen Sarnath holdt Buddha sin første prædiken efter at
have opnået indsigt. Derfor er det et af de vigtigste buddhistiske pilgrimssteder.
Så der er opført en del nye buddhistiske templer i byen.
Japansk Buddhistisk tempel
Kinesisk Buddhistisk tempel
I Sarnath ligger også ruinerne af Dhamekh Stupa
Buddhah holdt sin første prædiken under dette træ
Mit femte MC.
værkstedsbesøg
I byen var der et MC. værksted jeg kunne se
sprøjtevaskede MC. Så før jeg tog fra byen fik jeg rengjort min MC. Da den var
køreklar, var der igen problemer med startknappen. Værkstedet forsøgte på alle
måder, at finde ud af hvad som skyldtes at den ikke virkede. Så forsøgte 4 mand
at kickstarte den. Til sidst lykkedes det og jeg kom afsted tilbage til Varanasi.
27 Jan. - Får sendt
den første rapport afsted
Her til morgen oplever jeg solopgangen lige ind af mine
balkondøre og jeg får taget nogle fotos. Skønt at kunne mærke varmen. Jeg kan
godt mærke, at jeg for 2 år siden kom 10 dage senere her til Indien.
Har endelig fået færdiggjort den første rapport til jer
venner og sendt. Det er et kæmpe arbejde at få oploadet så mange fotos,
beskåret og placeret ind i den rigtige rytme, så der skabes en vis visuel
harmoni i forløbet, det er som at lave visuelle sonater, nogle med mere
klangbund end andre. Google Blogprogram er stadig utroligt svært og
langsommeligt og uberegneligt at arbejde med. Pludselig rykker fotoerne sig fra
centreret til siden. Eller også forsvinder overførselen pludselig. Men det
skyldes selvfølgelig også Internet cafeens forbindelse. Så det er skønt, når
man får feedback for sin blog, det gør at man synes det er værd at kæmpe for at
få sine visuelle billeder og oplevelser videreformidlet.
Jeg forsøger at si al den visuelle støj og disharmoni fra
og finde ind til et mere enkelt og forståligt billede af, en dybere og mere
frodig Indisk kultur der nemt bliver overdøvet, det umiddelbare synlige.
Specielt i storbyerne bliver alt skidtet og støvet hvirvlet op og ligger som en
grå hinde henover det man umiddelbart ser.- Resultatet af et rigidt og stivnet kastesystemet
i samspil med en kapitalistisk politik, hvor overklassen helt konkret tramper på
de laveste og fattigste og bevidst holde dem nede i støvet.
28 Jan. Varanasi – Mirzapur 118 km.
Jeg gør et ihærdigt forsøg på at slippe ud af disse snævre gyder på min MC
10:00 er jeg på vej tilbage til Allahabad, men jeg har besluttet ikke at bo i selve teltbyen, selv om det ville være let nok at købe et tykt vattæppe. Jeg kan nok ikke klare den tæthed hele døgnet.
Der er mange gyder, man kan komme frem til Ganparti Guest House ad. På samme måde er der mange forskellige gyder, man kan tage for at komme ud af denne tætte bebyggelse langs Ganges. Derfor er det skønt, at der er en ung mand der tilbyder at hjælpe mig ud af gydernes tætte og klaustrofobiske helved, når man ikke er fortrolig med dem. Men det viser sig, at han faktisk føre mig længere ind i, for mig ukendte gyder, selv om jeg op til flere gange har gået rundt og fotograferet i dem. Han har blot ført mig til at andet Guest House. Jeg forsøger at gøre ham klart med store ord, at jeg ikke har brug for et Guest House. Jeg vil blot slippe ud af disse snævre gyder. Jeg tror nu at han forstår mig. Jeg er tvungen til at bruge mange kræfter for at vende den store larmende maskine i gyden på en skrående vej. Da starteren ikke virker tør jeg ikke at slukke for MC. Med alt mit køreudstyr på begynder det at blive varmt.- Jeg tror selvfølgelig at han nu havde forstået, at det ikke er et Guest House jeg har brug for, men blot at komme ud af denne labyrint af gyder. Igen bliver jeg ført hen til et andet Guest House. Han må blot have troet, at jeg ikke synes om beliggenheden af det første. Mine store ord bliver voldsommere. Jeg forsøgte at involvere andre Inder på Engelsk i håbet om, at de forstod mit engelske og at de ville fortælle den unge mand, at jeg blot ville ud i friheden, ud hvor vinden kunne afkøle mit ophede humør.
For tredje gang viser den unge mand mig hen til et nyt Guest House. Med hjælp fra andre får jeg vendt den 200 kg. tunge skude og kickstartet igen. Nu havde jeg ingen tiltro til at den unge mand, der ellers udtalte de få ord han kunne på et meget forståeligt engelsk, overhovedet forstod noget af det engelske jeg sagde.
Hele denne tour det force havde taget en lille time. Mine armmuskler var fuldstændig færdige, da jeg hele tiden skulle holde kontrol med ikke at ramme de modkørende MC, cykler ller gående og de handlendes boder. Jeg var fuldstændig færdig. Min frihed var kun kort, for nu sad jeg istedet midt i den tætte larmende trafik, hvor det gjaldt om at sno sig hvis, man ikke ville sidde fast i det kaos af larmende båthorn og motorer, trækvogne, cykelister og gående der alle forsøgte at komme frem i begge retninger.
Endelig, er man kommet ud af denne heksekedel af en storby som Varanasi men nej, for nu befinder man sig allerede midt i en ny mellem stor by med larm og tæt trafik. Endelig finder jeg et sted, hvor jeg kan få en kop thai og spænde lidt af fysisk og psykisk.
Bålpladsen for de døde, hvor man ikke må filme ligbrændingen. De døde bæres igennem byen ned til bålpladsen. Hver lig kræver 350 kg. Brænde, så det kan være svært for de fattige at skaffe penge nok til denne ceremoni
29 Jan. Mirzapur – Allahabad 140 km.
Mit sjette MC. værkstedsbesøg
Om morgenen i Mirzapur, må de unge mennesker skubbe mig i gang, da kickstarteren slet ikke vil mere. Efter kun at have kørt 1 km. på vej mod Allahabad går mit speedometer i stå. Sen eftermiddagen når jeg frem til Allahabad og køre straks hen til mit faste Royal Enfield værksted. Han kigger på starteren og må konstatere at et er selve sluk og tænd kontakten der også bør udskiftes det bliver den og speedometeret bliver ordnet. Back to ’Kumb Mela’
AUM
Bjarne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar