30 Jan. - 2 Feb. Allahabad 'Kumb Mela'
Jeg sidder med jakke på under det tykke vattæppe. I går
aftes var jeg lidt uheldig. Jeg havde efterladt min styrthjelm på MC. Jeg havde købt den i Yogyarkata, da jeg var på min MC.Indonesien/Java/Bali Rejse
2009. Den var væk, da jeg kom ud fra Internetcafeen. Jeg har ellers forsøgt
ikke at efterlade noget på MC der ikke er låst fast, specielt når det er mørkt.
Butikkerne der sælger MC udstyr, har først åben her i
byen kl.13:00. Jeg tager på en fin indisk cafe, en slags konditori hvor de
bager og kreere lagkager etc. Her er det muligt at sidde og skrive på computer
og få en kop cappuccino i nogenlunde rolig omgivelser. Men roen er kun ganske
kort, så tænder de f or ventilationssystemet, der larmer som et tærskelværk. Pludselig
går strømmen og en saglig fred hviler pludselig over hele stedet og en himmelsk ro forplanter sig i mit sind. En stilhed og ro jeg har savnet
de sidste 14 dage. En konstant larm har omgivet mig hele tiden, siden jeg ankom
til Indien. En meget stress skabende factor.
Jeg køber en ny hjelm, en af de dyreste de har for at
sikre mig, at den lever lidt op til de standarder vi har i Europa. Den koster
ca. 150 kr. I Danmark koster en sikkerhedstestet styrthjelm fra 1.000 - 4.000
kr.
Royal fingeraftryk
Fingeraftryk
På Royal Hotel bliver jeg igen bedt om at underskrive samt give et tommelfinger aftryk i deres lovbefalet registreringsbog. Den unge mand smiller da han fra mit sidste visit kan huske, at jeg kategorisk nægtede at give mit fingeraftryk. Den unge mand henviste til at det skulle man ifølge Indisk lovgivning, når man tjekkede ind på et hotel.
Men det er kun udlændinge, der skal give deres aftryk, ikke Inderne. Jeg ved ikke hvor ejeren af dette hotel, har fået denne fikse ide fra,- måske fra kolonialtiden, hvor det derimod var de analfabetiske Inder, der på denne måde afsatte der signatur.
Når jeg ser tilbage på mit livsforløb, kan jeg se at jeg altid har haft det svært med autoriteter og derfor nægter, at lade mig registre mere end højst nødvendigt. Jeg er lidt bange for at blive holdt fast i en fysisk og psykologisk spændetrøje. Det er også derfor at jeg bruger mit kunstner navn B.v.H.H.S. som meget få ved hvad virkelig står for.
Derfor nægter jeg at lade min tommel blive dyppe ned i den blå tryksværte. Det var lidt af en attitude kamp, for den unge mand ville og mente at det skulle jeg. Men han forstod på mit kropsprog, at det ville jeg ikke. Han var ikke parat til at sige til mig, at så kunne jeg ikke bo på Hotel Royal. Denne gang spurgte han i stedet halvt smilende, om det virkelig var sandt, at det kun var i hans hotel, at man bad om at få et fingeraftryk.
Hinduismens Guddomme
Hinduismen
rummer et forvirrende stort antal guder og guddomme, fra magtfulde
sanskritguder, der nogle gange opfattes som udtryk for flere manifestationer af
en enkelt guddommelig eksistens, til lokale gudinder.
Hinduismen er blevet kaldt ’religionen med de 330 mio. guder’
– en bevidst overdrivelse for at henvise til, at det guddommelige er til stede
i alle levende væsener. Men det er også sandt, at den meget heterogene religion
formår at favne mange og meget forskellige guder og gudinder.
Nogle hinduer tror, at gudernes forskellige inkarnationer
alle nedstammer fra én central og upersonlig guddom, Brahman. Andre tror, at
Brahman er en kraft, der manifestere sig som Trimurti , treenigheden af guderne Brahma, Vishnu og Shiva. Og
atter andre tror, at de tre hver især er én gud, der skal tilbedes i egen ret.
Naturligvis er dette ikke nødvendigvis gensidigt modstridende holdninger, og
der er næsten lige så mange variationer og nuancer af tro, som der er guder og gudinder.
Sadhuer - Hellige mænd
Et særtræk ved det religiøse liv i Indien er det store
antal af Sadhuer. De omvandrende tiggermunke kan holde til i byer og landsbyer,
i skove, ved bredden af en flod eller i Himalayas bjerge. De er normalt klædt i
safran- eller okkerfarvede rober og med kroppen indsmurt i aske og panden
salvet med sandelpasta. En Sadhu bærer alle sine ejendele med sig, en skål, en
stav og et tæppe. Nogle rejser alene, andre i smågrupper. Nogle har afgivet
tavshedsløfte, andre prædiker eller synger hymner. De kan groft indeles i
tilhængere af Vishnu og Shiva. De Sadhuer der tilbeder Vishnu, kan kendes på de
tre lodrette striber i panden og de der er viet til Shiva, har tre vandrette
streger i panden.(2 udrag fra Rejsen
rundt i Indien. Politikens forlag)
’Maha Kumbh
Mela’ - Hvor floder og sjæle mødes
Kl.15:30 tog jeg ud til Fortet hvor de to floder mødes
Ganges og Yamuna, hvorfra den store teltlejr har sit udgangspunkt. Det er her
de fleste af de store vigtigste grupper af hellige mænd - Sadhuerne holder til.
Kumbh Mela
(urnens eller krusets fest) er hinduernes vigtigste valfart, som finder sted på
visse særlige, astrologisk bestemte dage, fire gange i løbet af en tolvårsperiode i en af byerne Prayag (hvor Ganges og Yamuna løber sammen ved Allahabad),
Haridwar (ved Ganges), Ujjain (ved Shipra) eller Nashik (ved Godavari), hvor
"udødelighedens nektar" en gang i mytologisk fortid skal være spildt
under en strid mellem det gode og det onde. Når Kumbh Mela falder særligt
favorabelt astrologisk, afholdes en "Maha Kumbh Mela" (Maha = store).
I år 2013 finder den store ’Maha Kumbh Mela’ sted i Allahabad. Man regner med at over 70 mill mennesker vil deltage i denne, som anses for den
kvantitativt største valfart i verden.
Festivallen fungere som en slags omega
Roskildefestival, hvor stedet er delt op i forskellige lejre, der er
installeret vandposter, så mange telte har deres egen lille vandforsyning. Hele
festivalen vare over 2 mdr. Så de forskellige grupperinger og enkle
sadhuer sørger for egen forplejning. Man har lagt jernplader ud over hele
lejren for at den kan bære den gående og den kørende trafik.
Specielt gælder det de store bredde sandboulevarder eller hærvej ligesom
boulevarden Champs Elysee i Paris, der passere igennem ’Triumfbuen’, skabt
under Napoleon. Hvor huse blev revet ned for, at skabe denne bredde boulevard,
så det var muligt for hæren at rykke hurtigt frem og for at kunne anvende deres kanoner. Sandboulevarderne må her på Kumb Mela være bredde for
at kunne tage millioner af mennesker på en gang.- Og det skal den mange gange i
løbet af de 2 mdr.
10 Feb. - Den helt store
badedag
Very nice blog Bjarne... I've been reading it.... sorry you
didn't know the Kumb Mela was in Allahabad. I should have told you when you
were here. In any case, you are not missing much. Your visit to the fort was an
accurate picture of what the Mela is like and is in the same location. Except
there were at least thirty million people here on the 10th. It was downright
horrible. Not worth getting up at 3am like we did to spend two hours to get
there to be squished with millions of indian pilgrims. UGH... then took two
hours to get back to hotel which was only 4km away.... 1.5 hours walk, then
20min rishaw ride...
(Mail fra Dave & Marie som jeg traf i
Allahabad)
Til forskel fra Roskilde festivalen, var der en meget æstetisk disciplin, hver et stykke papir blev fejet op og selv sandet blev med
fejkost fejet pænt. Toilet- og baderum var installeret og afdækket af
presenninger.
Roskilde Musik Festival
For 2 år siden besøgte jeg Roskildefestivalen. Når det
gælder fantasimæssige aktiviteter for de unge var det helt i top, men på den visuelle front
lige fra indgangspartierne, sceneopbygninger og selv lyssætningen af deres
musikalske ’events’ var det en kæmpe skuffelse. Roskildefestivalen savner
virkelig en visuel fantasifuld scenograf, fyldt med visuelle farverige
inspirerende ideer. En der har sans for at sammensætte en visuel total helhed.
Inden for filmbranchen kalder man det Visuel art director.
Selvfølgelig skal man tage i betragtning, at på
Roskildefestivalen er det uorganiseret grupper af unge, der blot er
interesseret i at få en fed oplevelse. Her drejer det sig ikke om at nå ind til
en dybere forståelse af universet.
Men ligesom Roskildefestivallen stiller krav til den
musikalske kvalitet, der helst skal være helt i top, bør de også stille krav
til de visuelle overordnede rammer, der er med til at give en større total
sanseoplevelse. Hvis rammerne er visuelle og spændende, vil det også påvirke de
unges adfærd, hvad gælder affald og pissen i alle hjørner.
De fattige bespises
Søger ind mod
centrum
Denne gang ville jeg søge længere ind i lejren, for at
møde nogle af disse Sadhuer.
Dem der er sad langs sandboulevarden, uden for de
store indgangsporte, var de lidt udstødte Sadhuer. De tiggede blot om penge og tilhørte
ikke de sande ægte sadhuer, de mere etablerede grupper af sadhuer, dem der befandt
sig indenfor triumfbuerne. Det kunne jeg forstå, på en sikkerhedsvagt, der hev
mig til side for at fortælle mig, da jeg var ved at sætte mig ned blandt en gruppe
af bedragere og tiggere.
Sikkerhedsvagterne der bestod af militær og politifolk fortalte mig også, at det
var forbudt at sidde på selve sandboulevarden uden for lejrområderne.
Jeg passerede ind gennem en af triumfbuerne hvor jeg kunne se, at der ligesom var et mere åbent teltmiljø
med sadhuer siddende, forbi nogle sikkerhedsvagter. Jeg blev inviteret
til at sidde ned. Jeg spurgte om jeg måtte tage fotoer af dem, hvilket de tillod.
De indtog værdige positioner som gerne skulle udstråle en bevidst holdning til
det ydre rum. Jeg fik dem til at skrive deres adresse i min lille logbog så jeg
kan sende dem kopier af fotoerne
Disse stolte Sadhuer fra Rajsthan nedskrev deres adresse i min logbog
Logbogen er en optegnelses bog og et kummunikations middel
I min logbog nedfælder jeg kort, hvor jeg har været og
hvad jeg fortager mig samt får personer og grupper jeg har taget fotoer af, til
at nedfælde deres adresse. Samtidig har jeg kort i bogen over de byer jeg har og skal besøge. Samtidig har jeg lidt af et minverdens kort, så de kan se hvor danmark befinder sig i forhold til Indien.
Logbog / Hotel visitkort
Verdenskort / Afstanden og størrelsen / Danmark - Indien
I logbogen har jeg også et kort, med min MC.journey afmærket
Når jeg er tilbage i Danmark kan printe nogle kopier af billederne og sende dem. Mange af dem jeg godt ville have sendt
nogle billeder, kan desværre ikke skrive eller kender deres egen adresse. Jeg
tager kopi af deres nedskreven adresse fra logbogen og klistre den på kuverten
samt tilføjer, hvilken større by deres landsby ligger i nærheden
af samt delstaten. På datoerne i min logbog, kan jeg regne ud hvor og hvornår
jeg tog billederne.
Jeg søgte videre ind i teltlejren, hvad meget få
besøgende ellers gjorde. Ikke fordi jeg fornemmede, at det ikke var tilladt
eller skabte vrede hos teltbeboer. Jeg havde snare en følelse af, at de ikke
havde noget imod lidt kommunikation. Så jeg blev ofte inviteret til at sidde
ned og fik lov til at tage foto af dem. Det var skønt, når man på denne måde
blev inviteret indenfor i deres visuelle univers. Nogle Sadhuer ville dog ikke have at
jeg tog foto, når jeg blot gik forbi og
ville tage et billede.
Andre Sadhuer bad direkte om almisse, ligesom de udstødte
Sadhuer når man tog et foto, hvilket jeg kun kan opfatte som noget naturligt og
positivt, som en del af den indiske kultur, hvor alle Sadhuerne bruge al deres
tid og energi på at meditere og bede til de høje magter for at skabe et bedre
liv for os alle. De almindelige verdslige benytter i stedet al deres tid og
energi på alm. arbejde. Derfor er det naturligt for dem at de giver en
lille almisse, så de kan få mad og forsætte deres meditation og bøn for en
bedre verden. I danmark er det ikke en lille skilling med et pænt beløb de fleste Dansker automatisk betaler i kirkeskat
Der er mange spirituelle ånder, der har sat sig stævne her
De 4 dage hvor jeg besøgte området og bevægede mig rundt
i 3-4 timer for langsomt at nærme mig ånden i Kumb Mela, opdager man hurtigt,
at der er utrolig mange forskellige ånder, der har sat sig stævne her, specielt
for at styrke hinanden og styrke hver enkel i sin søgen, efter en større
forståelse af livets sammenhængskraft.
Men de Sadhuer, der virkelig har søgt indad i deres søgen
og fravalgt den materielle verdslige verden til fordel for den åndelige, tror
jeg ikke har ville forlade deres isolation fra oppe i bjergene, for at deltage i
disse mere sociale højtidligheder. Som en af Sadhuerne sagde til mig, at her er
vi en stor familie.
I min søgen efter åndelige forståelser på denne Kumb Mela,
følte jeg mig som en lille båd, der lå derude og sagte vuggede i et
fremmet kæmpe kulturelt ocean, hvor jeg engang imellem søgte ind der hvor det var muligt at kaste mit anker. Et sted hvor det kunne nå bunden. Så jeg ikke
blot blev ført rundt, af oceanets fremmede understrømme og af tilværelsen stærkere åndelige
og materielle kræfter.
Jeg nød de gange, hvor jeg blev inviteret indenfor i
deres åndelige univers og blev tilbudt en kop chai, det gav mig en fornemmelse
af fred i sindet. En sikker havn.
Denne Sadhu har bestemt sig for resten af sit liv at holde højre arm i vejret, den mest ekstremme Sadhu jeg mødte
Et
spirituel søgende sind
Hatha Yoga,
den fysiske yoga begyndte jeg at dyrke for 45 år siden, for at holde min krop
fysisk ved lige, efter at jeg have stoppet en kort karriere, som moderne
balletdanser. Hatha Yogaens, langsomme
meditative form for kropsøvelser kombineret med åndedrættet, havde lige fra
starten, en meget positiv indvirkning på mit sind. I mine unge dage var jeg
hyperaktiv, så jeg kunne med det samme mærke hvordan Yogaen tog brodden, af den
indre uro i mit sind og krop.
For at søge
dybere ind i yogafilosofien blev jeg Hatha Yoga lærer og underviste i 10 år. I
45 år har jeg gjort yogaøvelser dagligt for at hold mit sind og min fysisk ved
lige. Jeg har holdt mig til det samme yogaprogram gennem alle årene, hvor de 9
vigtigste stillinger i yoga indgår. Jeg har i lange perioder sluppet selve meditationen,
men begyndte igen, da jeg var på min sidste MC.Indien/Rajtsthan journey 2011.
Hippietid
At sidde samme
med disse Sadhuer, som på nær nogle enkelte, var mere eller mindre skæve, mindede mig meget om min hippietid i 70 ’erne.
De tilbød mig alle deres hashpibe. Ligesom dengang, var jeg ikke meget for at ryge mig skæv hele tiden, da jeg ligesom med alkohol
foretrækker at være i fuld kontrol med, hvad jeg fortager mig. Jeg havde ikke det
store behov for så tit at slippe tøjlerne. Den største rus var at vågne frisk
og udhvilet, med alle sanser skærpet til nye udfordringer. Yoga filosofien tanker påvirkede allerede tidligt min etik og moral.
Så Sadhuernes bevidste forsvinden ind i tågernes land er ikke i samklang med min
Yogiske filosofi.
I mine unge dage følte jeg også tit, at jeg befandt mig i min egen lille båd, når vennerne forsvandt ind i sig selv i en tåget hashrus. Nu befinder jeg mig på en MC. Royal Enfield der kan føre mig fra havn
til havn, her i det store Indiske kulturelle landskab.
Man vælger selv sine guder eller helgner
Når Inderne hilser på hinanden, samler de deres hænder foran brystet og bøjer overkroppen forover. Det er den yogiske og hinduistiske hilsen, hvor man symbolsk hilser det guddommelig i den anden person.
AUM er det universelle matra som alle kan benytte. Mange har deres eget mantra som man som regel modtager a fens guru. På hindi ser AUM sådan ud som på fotoet
AUM
B. v. H. H. S.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar