Den 7 m.store lercirkel bliver langsomt skabt
Efter mange forsøg, havde jeg besluttet mig for
at benytte det ler, som de fremstillede mursten af på den lille murstensfabrik,
der lå på den anden side af vejen. Det var det ler, der nemmest krakkelerede.
Vi tog kontakt med murstensfabrikken. Fik lavet
en aftale med en af håndværkerne, der ville stå for at blande leret i den
rigtige konsistens og skabe den 7m. i diameter store ler-cirklen i 3 cm tykkelse,
der gerne skulle krakkeler, som mine prøveforsøg. Håndværkeren og jeg regnede
os frem til at der ca. gik 600 kg. ler. Det samme som 700 mursten.
Ardi er min ass. på projektet
Jeg havde satset på, at lercirklen blev spredt ud mindst 12 dage før åbningen, for at nå at blive helt gennemtør og skabe de sprækker jeg håbede på, før åbningen.
Bambuscirklen blev forsinket, så det forhindrede
mig i, at blive helt klar med forskellige arbejdsprocesser, som skulle nås før
bambuscirklen kunne hænges op. Rebbene der holdt krukkerne, skulle også have
tid til, at nå sin max længde med vægten af krukkerne.
Alt dette skulle være på plads, før lercirklen,
der var fundamentet, det bærende ideologiske element i mit Global projekt,
kunne etableres.
Nu var øjeblikket kommet hvor leret, de havde
blandet og æltet grundigt i går foran Sarang bygningen, ved at trampet rundt i
det, blev båret ind i spande og spredt ud.
Langsomt blev den globale cirkel skabt. Jeg fik de to mænd der spredte leret ud, til ikke
at skabe en overflade, der var for glat og skabe en afslutning på kanterne, der
virkede som lava der langsomt var størknet.
Soundloopen lød som en skramlet variation
Jeg var meget lettet og glad for at det var
lykkedes at skabe en soundloop. Nu skulle jeg blot hører og opleve den i sammen rum som Global Hope
–Global Despair .
Sarang havde en stor OK højtaler, hvor
soundloopen via USB stikket automatisk vile gentage soundsekvensen.
Jeg satte stikket ind og ud kom en skramlet
variation. Jeg blev slået fuldstændig ud. Var det virkelig den lyd jeg havde
skabt i går, sammen med lydteknikeren. Denne skrammel variation jeg hørte,
kunne jeg på ingen måde anvende i Installationen. Jeg blev helt slået ud også
på Blacks vegne.
Jeg og Black på åbningen
Jeg kontaktede Black og han spurgte om højtaleren
var sat til stereo. For hvis jeg havde benyttet mono, blev det bare støj. Jeg
kunne ikke se noget stereo eller mono tap. Jeg prøvede i stedet, at overspille
musikken til mit USB stik. Jeg tilsluttede mit USB stik og lyden der nu
strømmede igennem højtaleren, lød nu som den soundloop jeg var med til at
indspille i går.
Jeg gjorde tiden mere visuel synlig
Jeg manglede nu blot at fremhæve ’Tiden der går’.
Selve lercirklen skulle helst være helt tør, før jeg med en sort spray skabte
en stor cirkel rundt om ur-viserne og på denne måde gjorde tiden mere visuel
synlig. Nu var der skabt en bedre visuel dialog mellem det store globale og det
mere lokale tidsunivers.
12 Lertallerkner bliver tilføjet Installationen
Lercirklen var blevet meget dominerende, så selv
med cirkler rundt om urene, manglede den Globale lercirkel stærkere visuelt
modspil. Så 5 dage før åbningen, besluttede jeg, at tilføje 12 lertallerkner,
drejet op i samme lertype som lercirklen, da tallerknerne også skulle
krakkelere
Jeg tog en klump ler med ud til drejeren der 2015
drejede 365 skåle op til min Installation ’Salt Life’. Hun fortalte mig, at det
var meget svært at dreje en tallerken i den type ler, da leret ikke holdt
særlig godt sammen. Det manglede sand.
Hun drejede den op .Vi lod den tørre i løbet af natten. Næste dag var den allerede krakkeleret, men alt for meget.
Vi aftalt at hun drejede 12 tallerkner, i en lidt bedre type ler. Så måtte jeg blot håbe at de krakkelerede lidt mindre voldsomt.
’Life
Tunnel’ får jeg placeret i sit eget univers
Jeg
havde bestilt 8 ekstra krukker, så jeg fik mulighed for at skabe en 4 m. høj
’LivsTunnel’. Jeg fandt et ideelt sted at placere den, hvor den ikke tog energi
fra min ’Global Hope’ Installation, men havde sin helt eget univers og dog var
i forbindelse med denne.
Af
hensyn til sikringen af de sammenkoblede krukker via wirer, blev ’Life
Tunnel’ på 7 krukker. Vi var 3 personer
til at sammenkoble og sikre krukkerne.
Udstillings
Invitation og Presse Tekst
Nu
da lercirklen er skabt, har jeg lidt mere ro på, så jeg har mulighed for at
tænke på udstillings invitationen samt presse tekst.
Denne
gang synes jeg Installationen er fyldt med symbolske tegn, så det vil være lidt
banalt at beskrive Installationen.
I
forbindelse med at skabe lercirklen, har jeg fået taget nogle fotos jeg kan
anvende til invitationen. Jeg har Indesign programmet liggende på min computer,
så jeg får skabt en helt OK invitation. Da jeg har tilføjet stikord på kortet,
hjælper det til forståelsen og symbolikken i Installationen.
Presseteksten,
er altid en krævende proces for mig, da jeg med få ord skal beskrive en visuel
Installation, der reelt kræver at blive oplevet og
sanset.
Press Release
GLOBAL
HOPE - GLOBAL DESPAIR
INSTALLATION 700 X 400 cm./ Soundloop by Black
600 kg. CLAY,
12 JAR, 12 PLATES, 12 CLOCKS, BAMBOO, ROPE
This 'Global Time Installation' with 12 ticking
clocks raises a visual question to some of the major global problems in the
world. Has the time run out ?
The large dried-up and sprawling clay circle and
the 12 life jars hanging empty tightly in the air, held up by a life umbilical
cord, which can easily burst. Is there any HOPE?
- GLOBAL CLOCK- WATCH UP - CLOCK TICKING - LAST
DROP - STARVATION -
- LIFE UMBILICAL BURST - EARTH & SKY - UPSIDE DOWN -
- LIFE UMBILICAL BURST - EARTH & SKY - UPSIDE DOWN -
__________________________________________
Som
analytisk menneske, er jeg blevet dygtigere og dygtigere, til at sætte ord og
betydning på mit symbolske univers, der hvirvler op fra min underbevidsthed.
Det visuelle formmæssige udtryk dannes altid først i mit univers,- før det
transformeres og tænkes i ord.
Som
billedkunstner, er det vigtigt først og fremmest, at formidle sit visuelle
sprog. Men det skrevne ord er også vigtigt, da det kan give beskueren nogle
link, nogle kodeord, til at aflæse, det visuelle sprog.
I
den første del af min karriere skabte jeg mere metafysiske installationer, der
forholdt sig til de indre og ydre rum, i en dialogproces mellem det bevidste
filosofiske, teknologiske og æstetiske - og det ubevidste psykiske og åndelige.
Vi lever i
et informationssamfund, hvor de visuelle informationer bliver mere og mere
dominerende, da de opfanges hurtigere end tekst og kan forstås og tydes på
forskellige niveauer. Det er derfor vigtigt, at vi lærer at “læse verden”,
skabe sammenhæng.
Choi Koreanske
fotograf
Choi den Koreanske
fotograf havde åbning sammen med mig i sit eget rum. Hun har via foto valgt at
vise Indonesiske kvinders situation i dag. De 9 kvinder hun har portrætteret
og udstillet har selv via fotoer og tekst fortalt om deres dagligdag og liv.
Ferniseringen gik god
Ferniseringen
gik godt. Der kom ca 60 personer.
Ferniseringen var mellem 16-20:00, for at vise det specielle haveanlæg frem
også i dagslys.
På
åbningsdagen, var der flere Indonesere, der ville have mig til at forklare hvad
det var jeg ville med Installationen, da der endnu ikke lå nogle presse
skrivelse på Indonesisk, men kun på Engelsk.
Indoneserne
er ikke trænet til at tænke kreativt, men til præcis at gøre og tænke det der
bliver sagt og forventet.
På den
umiddelbare respons, fornemmer jeg at Indoneserne synes godt om Installationer,
vis de har et tydeligt symbolsprog og derfor lette at gå til og opleve.
Min arbejdsrytme har været helt ideal.
Jeg har nydt at være Artist in Residency her i
Sarang. Mit værelse har været perfekt med den lille terrasse, som jeg har kunne
benytte som arbejdsrum, da det har været beskyttet for den direkte sol.
Græsplænen som jeg ser ud på, har været bestrålet af solen, mere eller mindre
hver eneste dag.
Mine arbejdsvilkår har være helt ideelle. Jeg har
fra starten kunne overskue projektet og tidsplanen. Jeg har denne gang været
heldig med at få fat i de materialer samt den professionelle assistance jeg
havde brug for.
Tiden er gået meget hurtigt, og jeg har ladet mig
føre med af den rolige flydende strøm her i Yogyakarta, der også går for at
være den mest afslappet og mest kunstneriske by I Indonesien.
Man kan ikke sige at indoneserne arbejdsmæssig er effektive, men det er en følelsesmæssig positiv strøm, af velvilje der møder en. Jeg forsøger at give mig hen, flyde med og nyde den rolige strøm, i et forsøg på at slippe den hektiske ild, der ellers altid har fået mit blod til at cirkulere hurtigere når jeg begynder på et Installations projekt. Det kommer til at fylde utroligt meget i mit sind, da mine tanker bliver 100% fokuseret om dette.
Det gav mig ro i sjælen, at jeg fra starten
viste, at jeg kunne rykke ind i udstillingsrummet allerede 2 uger før åbningen.
Normalt har jeg kun haft 1 uge til at etablere en Installation.
Jeg har nu været her 1 mdr. og der er kun 10 dage
til ferniseringen, så stressen er langsomt begyndt at fylde mit sind, selv om
jeg denne gang har tid til også at få alle detaljerne ordnet.
Som
kunstner har jeg kastet en sten i vandet, der danner ringe og spreder sig
Det er
heller ikke det store begejstret publikum, der dukker op til mine udstillinger
i Danmark. Min kunst er svær tilgængelig og derfor
kommunikere jeg, med et begrænset antal mennesker. Det er ikke via
mængden af skuldreklap jeg kommer videre, men det er troen på, at jeg i mit
kunstneriske udtryk formidler noget essentielt, der rammer dybt i nogle enkelte
personer. Disse personer formidler direkte eller indirekte denne oplevelse
videre. Jeg har kasten en sten i vandet, der alt efter vandets beskaffenhed
danner ringe, der udvider og spreder sig
Jeg
tror det er vigtigt for et demokratisk socialt samfund, at vi hver især
udnytter den viden vi har og udvikler og videregiver denne og ikke forfalder
til trivielle gentagelser, som det materialistiske samfund kræver man gør for
at blive en succes.
Ligesom
inden for videnskaben, er det vigtigt hele tiden, at dele sin viden med sine
kollegaer indadtil for fremskridtet,- og med omverden på et bredere informativt
niveau udadtil, for forståelsen og for at denne nye viden bliver inkorporeret i
den fælles kultur.
Kunstsamlerens
private kunstpalace/museum i Jogja
En
indonesisk kunstnerkollega Tri Suhardjanto, der var god ven med Choi,
inviterede mig hjem for at vise sit værksted og bolig, der var under
konstruktion. Han arbejder med store naturalistiske tableauer som han visuelt
bearbejder.
Foto
: Tri atelier
Det
var blevet sent og mørkt, men alligevel ville Tri gerne have vi tog med ud til ’Agung Tobing Museum’ der var et
privat museum, hvor han i øjeblikket havde flere store skulpturer udstillet. De
ville holde åbnet for os.
Vi
kørte igennem et par kunstneriske portaler, før vi stod ud af bilen. I mørket
trådte en lysende paladsagtig bygning os magisk i møde. Hele bygningen var
oplyst af kæmp prisme lysekroner. I vandbassinerne foran bygningen så man heste
skabt af Tri, komme galopperne mod én. Et overdådig overflodshorn.
Foruden de galopperende
heste har Tri også skabt oksen med menneskefødder der tramper på Balinesiske
galamen/gong gonger samt den fascinerende drage, der folder sig ud midt i en eventyrbog
Hele
bygningen var fyldt med kæmpe skulpturer og kæmpe malerier idenfor mange
forskellige stilarter, moderne og mere klassisk. Hele samlingen virkede meget
stærkt på mig, det var en fascinerende samling værker der gav et fantastisk
indblik i Indonesisk kultur gennem100 af år.
Det
er blot ærgerligt at alle disse fantastiske kunstværker, kun bliver set og
oplevet af de få, nemlig dem som kunstsamleren invitere. Dette private museum,
som mindede mere om et palads var stadig ikke helt færdigt, de manglede at
færdiggøre et par andre bygninger. En fascinernde og meget speciel oplevelse.
Verden er blevet mere Global bevidst i denne ’Trump Time’
’Global’ er et vigtigt tema jeg 3 gange tidligere har beskæftigede mig med som kunstner
Global ’Supper’ Overgaden/København 2005
Global ’Heart’ Cirkulation Arken Kunstmuseum 2002
’Global Inhallation Expiration’ Waterresevare Berlin 2001
Jeg har altid opfattet mig som en mere global person, som verdens borger, derfor har alle mine titler gennem årene, være på Engelsk et internationalt sprog.
Global Holy Night in New York
I mine helt unge dage, da jeg var aktiv politisk, var jeg medlem af det internationale Socialistisk parti, hvor jeg forsøgte at følge med i de internationale bulletiner, hvis jeg ville være med i den ideologiske debat.
Denne trotskistiske internationale organisation, var jeg medlem af nogle år. Ifølge Trotskis kunne socialistisk kunst, kun skabes i et socialistisk samfund.
Jeg har som kunstner, altid opfatte mit visuelle sprog som mere globalt end dansk.
Den globale bevidsthed startede i slutningen af 60’erne, da jeg var ung og grøn og let påvirkelig for de store internationale ideer og kampe. Kampen for social retfærdighed, demokrati og kampen mod imperialismen. USA ud af Vietnam. ’Ho Ho Chi Minh
Da jeg 1970 befandt mig i New York, havde jeg en forrygende jule aften. Sammen med min ven Lukas, nød jeg i fulde åndedræt, nogle joins rullety i kulørt papir, derefter gik vi ned på gaden i greenwich village, hvor vi deltog i en mindre demonstration, hvor vi gik rundt i cirkel og rytmisk råbte ’Black Black Power to the Black Black people’, ’Red Red Power to the Red Red People’, ’Gay Gay Power to the Gay Gay People’. Vi deltog i denne kædedans et stykke tid, for at vise vores solidaritet. Jeg kan ikke huske, at der dengang blev råbt Femal Femal Power.
Vi tog videre uptown til central park, hvor der inde midt i parken blev holdt en on going ceremony denne holly night, mod krigen i Vietnam. Et tyndt tæppe af hvid sne dækkede græsset som vi betrådte, denne stjerneklare stemningsfyldte aften. Da vi var kommet et godt stykke ind i parken, kunne vi i det fjerne, svagt skimtede de mange tændte stearinlys, som deltagerne holdt i hånden. Vi kunne nu også svagt høre denne smukke, genkendelige messende stemningsfulde hymne ’We shall overcome We shall overcome one day’. Utrolig smukke toner, der rammer en ung sjæls indre, der kæmper for Peace and Love. Samtidig var jeg meget politisk orienteret.
Vi trådte op på den permanente musiktribune, hvor de syngende deltager i denne ceremoni, holdt hinanden kærligt i hånden. Vi tog vores stearinlys frem og tændte det og på denne måde, skabte vi en stærk samhørighedsfølelse med stærk positiv energi.
Jeg ved ikke, hvor længe vi stod i en slags trance, syngende med blikket vendt mod den stjerneklare himmel. Mine tanker og sind var på en sjælelig vandring.
Vi tog videre til en skøn restaurant ved Union square og derfra videre til en jazzklub som blev afslutningen på en helt speciel Holly Night.
Peace
and Love
AUM AUM
AUM
Bjarne
v.H.H.Solberg / Artist
Ingen kommentarer:
Send en kommentar