Royal Enfield 500 Bullet
MC.India 2008 / 1.800 km / 14 Køre Dage /
Delhi/Mardiwar/Rishikesh/Mussoorie/Yamunanager/
Chandigarn/Shilma/Bhunter/Manali/Ner Chowk/
Karsog/Shimla/Renuka/Kurukshetra/Delhi/
2 - 30 Sept. 2008
Motorcykel rapport B.v.H.H.S.
Kære venner, så er jeg igen på en MotorCykel Journey, denne gang har den ikke noget direkte formål, men med håbet om at opnå lidt af det kick jeg menneskeligt, visuelt og fysisk oplevede på min 12.000 km. Motorcykel-Pilgrimsfærd til Mellemøsten 2003. Sammen med Instruktør Nullo fra Teatret Cantabile2, kørte vi på hver vores motorcykel gennem 11 forskellige lande på 2 mdr. Formålet var at møde den Islamiske kultur som Kristen og samle oplevelser og historier til performance forestillingen '7 Prinsesser'.
På den sidste MC.Journey, hvor vi hele tiden var i bevægelse gennem forskellige fremmede kulturer, på vores store larmende MC, benyttede jeg det skrevne ord til at holde fast i tid og sted og alle de tanker jeg gjorde mig under turen. Via Internetcafeer havde jeg samtidig mulighed for at delagtigøre nogle af jer i min oplevelser.
I skal på ingen måde føle jer forpligtigede til at læse disse måske lange rapporter, men i kan blot vælge at skimme henover overskrifterne, så I på denne måde ved, hvor jeg i store træk befinder mig i denne store globale verden og blot tage mine email som en kærlig hilsen fra en ven.
Hvorfor har jeg så valgt at foretage min rejse specielt til Indien på MC.
Indien har i utrolig mange år været i mine tanker, kun få af jer ved sikkert at jeg har haft en Guru siden 1972 (han døde for en del år siden). Jeg forsøgte at gå hele Yogavejen. Blev Hatha Yoga lærer og underviste i 10 år. Det var min spirituelle filosofiske og religiøse periode. Jeg måtte dog langsomt erkende, at jeg var en del af den verdslige verden med alle dens sanselige fristelser.
Jeg og min ekskone Elsebeth, der også blev Yogalærer, kom aldrig til Indien dengang vi virkelig var optaget af yogafilosofien. Vi havde lige fået Zabel og jeg kan huske, at jeg synes det ville være for farligt med en nyfødt, at rejse til Indien med alle de smittesygdomme. At rejse alene ville også være svært af hensyn til familien.
Når jeg nu tænker tilbage, var det nok mere en undskyldning, for at undgå den fysiske og sanselige konfrontation, det er for en følsom social bevidst sjæl med socialistiske tanker fra det rige Norden, at blive konfronteret med den fattigdom Indien havde tilbage i 70'erne. Jeg havde lige set filmen Calcutta af filminstruktør Louise Malle. En to timers visuel nightmare af fattigdom og forkrøblede fysiske skæbner. Før min religiøse periode havde jeg gennemlevet min meget aktive politiske periode. som medlem af Det Internationale Socialistiske Parti. Som rig social tænkende vesterlænding ville jeg moralsk føle skyld og føle at jeg burde gøre noget. Men ens indsats ville blot være som en dråbe i havet.
En anden grund, var måske angsten for at blive konfronteret med bagsiden af min egen yogafilosofi.
Jeg oplevede at det åndelige Indien på en måde vendte ryggen til den verdslige verden i stedet for at finde en balance med den politisk økonomiske verden. Hindu filosofien med deres kastesystem bremser for et mere demokratisk system. Jeg var sikkert bange for, at min religiøse yogafilosofiske drøm måske ville briste, når jeg blev konfronteret med den konkrete verden.
Skoletransport / Delhi
Min Journey er startet
Jeg har faktisk forberedt mig. Læst en del guidebøger om de forskellige delstater i Indien samt set i arkitektur bøger, med alle de hellige templer og bygninger og besluttet mig for, at udforske Nord Indien da de gamle Hinduistiske træ templer visuelt tiltalte mig mest. Desuden er jeg mere draget til den mere voldsomme natur i bjergene. Det er ikke af lige kontrollere veje men mere skabt i dialog med naturen. Da jeg ikke har ungdoms kræfter og lyst mere til at bestige bjerge til fods er det stadig lidt af en udfordring at bestige dem med motorkraft.
Jeg valgte først ruten langs den hellige flod Ganga med alle dens hellige templer og byer i de mere sumpede områder over mod østkysten fra, som jeg ellers i starten havde tænkt. Jeg blev faktisk bange for at blive konfronteret med for mange Inder hele tiden og fattige der via betleri forsøger at overleve samt tætheden af trafik.
Jeg havde først valgt at tage turen fra Delhi op i bjergende nordpå helt op til byen Leh i Kasmir, det nordligste område af Indien. I dette område findes de smukkeste træ templer. Jeg hørte så, at der i rigtig mange årtier har været uro i dette område på grund af uoverensstemmelse mellem Indien og Pakistan, om hvem denne delstat egentligt tilhøre og for blot et par uger siden, var der igen uro i området.
Tæt trafik i Delhi
Min rute er blevet lidt forandret hele tiden, så først da jeg befinder mig her i Delhi hos en Travel Agent. Den samme person som ejer, det hotel jeg har booked ind på via internet. Så han ser en mulig kunde, som han kan guide gennem Indien. Jeg har efterhånden lært, ikke med det samme at stritte voldsom imod, men gå lidt med strømmen. Han tegnede en cirkelrute med diverse byer samt km. afstand som han kunne udelade. Cirkelruten bestod faktisk af de fleste byer, jeg selv havde tænkt. Han havde uden at vide det skabt den endelig rute af byer for mig. Men hans agenda med denne ruteoptegnelse, var sort på hvidt at fortælle mig hvor lang og hvor besværlig, farlig og dyr turen ville blive. Det ville være billigere med tog eller at leje en bil, eller endnu bedre at hyre en bil med chauffør.
Han tilbød mig til sidst en bil med chauffør for lidt under 100 kr. til at kører mig hvor som helst hele dagen. Det tog jeg imod, da det var vigtigt for mig at finde et sted hvor jeg kunne leje en MC. Chaufføren var Sikh og talte flydende Engelsk, så han fandt hurtigt MC. området . Han pegede hen på en handlende som havde masser af Enfield MC.
Her sad en ung Franskmand og hans veninde, de var lige kommet tilbage efter en tur også i det nordlige område. De sagde god for hans MC'er og service. Han gav mig nogle tip. Jeg skulle bede om at have 2 ekstra slanger, pumpe, gear wirer, bremsewirer, tændrør, 2 sidespejle, et virkelig godt horn, helt nyt batteri, 2 sidetasker, sidebøjler til beskyttelse af benene,2 liter benzin, 2 liter væske til kroppen samt det vigtigste et horn med tydelig og høj lyd for det ville jeg virkelig få brug for.
Jeg fik anvist hvordan baghjulet nemt tages af. Fik instruktion i hvordan jeg skifter gearwire og bremsewire. Han havde både prøvet at kører på en Enfield Bullet 500 cc og en 350 cc. Synes ikke der var den store forskel. Enfield er en Indisk gammel MC. model ,der stadig laves. 500cc er en noget mindre model af en Harley Davidson MC. Lyden på Enfield 500 er også stor og opmærksomheds krævende.
Mandi er en af de nordligste byer jeg har tænkt at nå (Se min endelige rute på vedhæftet foto). Den ligger i 4000 m. højde. Det skulle være lidt af en udfordring rent MC. køreteknik og fysisk at når dertil ifølge en ung Hollandsk MC-biker, men det var hans største oplevelse.
Jeg besluttede mig først for kun at leje en 350cc, da jeg ikke påregnede at kører stærkt overhovedet, da vejene og ruten ikke egnede sig til mere end 80-100 km. Jeg læste samtidig at marchhastigheden på Ensfield var ca. 80 km. Jeg skiftet dog mening i løbet af dagen. Jeg ville undgå for mange rystelser i cykel og styr. Hvorfor ikke betale for lidt mere lux og komfort, så det blev til en 500cc. Jeg skulle leje den for 26 dage, så jeg havde fået forhandlet 350cc ned på 50 kr. om dagen. Det er nemlig lidt uden for den store sæson. 500cc. fik jeg ned på 75 kr. om dagen samt et depositum 2.500 kr.
Han lovede mig en ny køreklar MC dagen efter, men jeg modtog i stedet en lidt ældre slidt model.
Heldigvis havde jeg læst, at man også skulle sørge for en forsikring, der dækkede hvis jeg forvoldte skade på tredje person. Desværre fik jeg ikke læst papiret grundigt nok, da jeg er lidt for optimistisk. Ved grundig nærlæsning dækker den kun for 20 dage og ikke 26 dage. Nu befinder jeg mig i Rishikesh 250 km. fra Delhi.
Jeg havde hørt at trafikken ville være tæt og at inderne kører helt vildt. Da jeg var i Bombay 2004 synes jeg ikke trafikken virkede speciel tæt og skræmmende. Så jeg troede faktisk at trafikken ikke kunne blive være end i Istanbul, hvor jeg var på besøg i 2003 på MC. Her kørte man utroligt tæt og forsøger hele tiden at presse sig aggressivt men dog lidt reglementeret frem. I Dehli kører man også utroligt tæt, men samtidig meget ureglementeret men ikke så aggressivt. Alle MC. kørende, cyklister, taxi cyklister, tucker, forsøger på alle mulige måde at sno sig igennem ved hjælp af deres larmende horn, om det så er i den forkerte side. De hellige køer blokere nogle gange hele trafikstrømmen.
Da jeg modtog den lidt ældre udgave af 500cc, bad han mig om at få luft i dækkene samt sørge for luft i de hydrauliske affjedringer. Jeg måtte kører rundt til nogle Enfield værksteder, hvor man fortalte mig, at de burde skiftes ud. Tilbage til udlejeren, der måtte skifte dem ud til to helt nye. Så nu troede jeg at jeg var godt kørende. Jeg afprøvede MC, ved at kører rundt i Delhi. Der var et par templer jeg synes jeg burde se. Men det var utroligt svært at finde rundt. Gearene var svære for mig at beherske, så jeg gik tit i stå midt i trafikken. Så skulle jeg kick starte, hvad ikke var lige nemt, når man sad på MC. Så måtte jeg have den ind til siden. Op på stå foden og så hen på siden og give den nogle kick før den startede. Nå det var nok blot mig, der skulle vænne mig lidt til en ny MC. Jeg havde jo ikke kørt siden 2004.
Den første morgen i Delhi efter en nats søvn i heden under propellens larm, følte jeg mig meget svimmel og dårlig med opkastningsfornemmelser. Lidt hen af formiddagen fortog svimmelheden sig heldigvis. Den samme tilstand følte jeg igen næste morgen. Den forsvandt også hen af formiddagen. Jeg fandt ud af at det måtte skyldes de malariapiller jeg var begyndt af tage. Jeg havde taget dem tidligt om morgenen på hel tom mave. Det er sikkert stærke sager.
Reparation/ Delhi
Delhi
4 sept. på vej mod den hellige by Haridwar 225 km. nord for Dehli
Den unge Hollænder havde rådet mig til at tage ud af Delhi kl. 5 om morgenen. Det havde taget ham 3 timer at komme ud. Jeg havde ikke rigtig lyst til at stå så tidligt, da jeg normalt går sent i seng.
MC. var dog pakket og klar ved 9 tiden,- så var det blot at komme af sted. Jeg var allerede helt gennemblødt af sved. Nok havde jeg læderbukser på og støvler i 36 graders varme, men havde kun en tynd langærmede trøje på. Sådan set har jeg det helt fint med varme, men mit indre kølesystem fungere ikke helt så perfekt mere. Når jeg anstrenger mig en lille smule, så pibler sveden frem.
Nå, nu var det blot at komme derudad, så ville jeg blive gennemblæst. Men det er ikke sådan at komme ud af Delhi. Hele tiden kørte man ind i en ny slow down situation, hvor man igen skulle forsøgte at sno sig igennem. Jeg havde stadig ikke helt kontrol over gear og gas, så igen gik jeg i stå nogle gange.
Kun 22 km. fra Delhi sad jeg i en utrolig hektisk trafikprop og var igen gået i stå. Jeg skubbede MC. hen til siden af hovedvejen. Jeg følte mig fuldstændig udkørt af varmen samt larmen og den utrolig tætte trafik, - jeg var sat fuldstændig fysisk udkørt. Jeg fandt en ensom stol, der stod mellem alt skraldet langs hovedvejen foran nogle sølle barakker. Skulle jeg vende tilbage til Delhi og få udskiftet min MC. eller køre videre og finde et værksted.
Jeg var lidt overrasket over, at jeg efter kun 22 km. følte mig så udkørt. Jeg havde ellers intensiveret min fysiske træning de sidste 14 dage, for at kunne holde til denne MC. journey.
Jeg fandt hurtigt et MC. værksted, der kunne stramme gearwiren samt stramme nogle andre skruer. Jeg kom videre men synes stadig, der var noget i vejen med gearet.
Først efter 3 tim. og 100 km fra Delhi, var der lidt luft i trafikken, så man kunne komme op på jævn marchhastighed på 60 km. Jeg kunne også sætte farten op til 80 km. hvad der faktisk var tophastigheden for de fleste. Det er meget få jeg har set kører hurtigere. Men vejenes beskaffenhed, t trafiktætheden, overlæsset biler med mennesker og varer, hasarderet overhalinger, hellige køer, cykellister osv. påvirker hastigheden.
Nok køre de meget hasarderet når de forsøger at overhale eller direkte køre i forkerte side og tvinger en til at nedsætte sin fart eller køre ud i rabatten hvad ikke er klogt på en MC. De køre utroligt tæt på hinanden. Specielt nogle af de store busser kører livsfarligt, for selv om de ikke kører mere end 60 km. så overhaler de hasarderet med hornet i bund, de kører ud i rabatten så hele dets korpus gynger. Så er det bedre at være herre på sin egen MC. De fleste køretøjer zigzagger mellem vejbanerne for at undgå store huller. På MC kan man bedre passere de forskellige strækninger med meget ujævnt terræn. Det er her man som MC kører. har mulighed for at sno og presse sig frem.
Ujævnhederne kommer pludselig og det gør ind imellem også visse køretøjer, der køre direkte imod dig i din side af vejen. Dette sker selv på de store hovedveje hvor der står politibetjente.
Da jeg havde kørt ca.120 km begyndte km. speedometeret og km. tælleren at opføre sig underligt. Jeg stoppede ved det næste MC. værksted langs hovedvejen. Fik udskiftet speedometer wireren der var knækket.
Jeg kunne nu skimte lyset,- nu havde jeg kun ca.10 km. tilbage
Jeg følte mig efterhånden godt udkørt, havde på 6 timer kun kørt 215 km. Jeg havde holdt mange pauser for at stresse af og havde drukket 6 liter væske. Min lille rygsæk på ryggen, var begyndt at virke rigtig tung. I den havde jeg de vigtigste papirer, computer, camera og videocamera. På min sidste tur havde jeg intet på ryggen. Men det er ikke godt for elektronikken erfarede vi sidst, med alle de hårde konstante rystelser de får, når de er direkte spændt fast på en MC.
Faktisk havde jeg kun set et skilt på vejen efter ca. 80 km. der havde skrifttyper jeg forstod, som fortalte at jeg var på rette vej. Pludselig ville gearet ikke gribe fat. Jeg var tvungen til at køre ind til siden. Jeg forsøgte igen at starte den, men nu ville kickstarteren slet ikke gribe fat. Her stod jeg lidt langt væk fra et MC. værksted.
Der var nogle unge der også forsøgte at kickstarte den, de mente at det var hele gearkassen der var itu. Heldigvis var der et lille Yoga tempelcenter i nærheden. Jeg fik skubbet MC. derhen og forhørte mig om der var nogle der kunne hjælpe mig. Der var en ung fyr der via min mobil fik kontakt med et værksted i Haridwar, som godt ville kunne lave den, kunne jeg forstå på den unge dreng, som snakkede en smule engelsk. Men værkstedet kunne ikke hente min MC.
Nu befandt jeg mig faktisk i den samme situation, som i starten af min sidste MC. tur. Jeg var stoppet for at tage et foto af en lille ortodoks kirke i et ødet område i Serbien. Da jeg steg på MC. igen ville den ikke starte. Batteriet var gået dø. Hvad skulle jeg gøre, der var ingen trafik da det var temmelig sent. Så jeg begyndt at spænde min oppakning af, for at vandre til den nærmeste bebyggelse, jeg viste var mindst 2 km. væk. Pludselig dukker så en meget lille Ortodoks patter op i en utrolig lille bil ud fra en sidevej. Man kunne kun se hans hoved bag rattet. Han havde sin søn på 18 år ved sin side. Jeg fik dem stoppet og heldigvis forstod sønnen, der studerede til præst engelsk.
De var parat til at hjælpe mig og jeg blev klemt ind på bagsædet med min oppakning. Sidetaskerne måtte jeg lade sidde på MC. De fandt ved andres hjælp frem til et værksted, som var parat til at hente min MC. med en lastbil og at få opladt mit batteri.
Nu stod jeg i lidt af den samme situation, denne her gang foran et lille Yogacenter. Faktisk så jeg det som et positivt tegn på min videre Journey. Selv om jeg følte mig træt kunne jeg se det positive i situationen. Nu sker der endeligt noget. det er ikke rigtigt farligt, MC. værkstederne koster ikke så meget. Sådan en situation kræver en løsning og der er faktisk altid hjælpsomme mennesker omkring en, der godt vil hjælpe en hvis de kan se at man har behov. Ingen forstod engelsk, da den unge dreng, synes han havde hjulpet mig nok og var kørt på sin MC. Jeg forsøgte at forklare at jeg havde behov for en lastbil, der kunne transportere min MC. hen på et værksted. Så dukker Yogacentret Guru op, stor, jovial ligefrem og engelsktalende. Han skulle nok skaffe en vogn. Han tilbød mig en kop thaj/the med sukker, det var lige den lille kickstarter jeg fysisk og psykisk trængte til. Han stillede sig ud i vej siden og forsøgte at stoppe forskellige af de små trehjulet tucker. De kunne evt. trække min MC. Efter et stykker tid fandt de en lille form for tuck lignede lastbil med høje lad sider. Der sad 4 på forsædet, men han havde ingen last på. Min MC blev løftet op af 4-5 personer med bagage og det hele. Jeg stod så på ladet og holdt på MC.
Mens jeg ventede og drak min thai, fik jeg et ordentligt dryp fra træet over mit hoved, det virkede besynderligt. Før jeg gjorde mig for mange tanker over dette besynderlige fænomen, opdagede jeg mørke pletter af regn ude på asfalten. Med store dråber ned over mig, stod jeg som en anden skipper og forsøgte at holde MC. på rette køl, når ladtucken kørte op og ned af hullerne. Heldigvis var det ikke den helt store regnskyl jeg fik i denne omgang.
Guruen havde sagt til mig, at jeg skulle betale ham 200 rupees ca. 25 kr. Jeg ville give ham 400Rs men han ville ikke modtage så meget. Jeg fik ham dog overtalt til at modtage 250Rs.
Værkstedet i Haridwar tog godt imod min MC. Det ville tage ca. 1 time, så ville min MC være køre klar igen. Jeg satte mig på en cykeltaxi for at finde et Hotel. Taxidriveren så lidt ældre og slidt ud, og jeg havde taget min tunge rygsæk med. Men jeg skulle jo ikke så langt.
Det viste sig at være en sej tur for ham, sådan følte jeg det. På nogle af cykeltaxierne sad der mindst 6 personer Jeg vejede trods alt ikke så meget og min rygsæk vejede kun ca. 22 kg.. Den ældre herre sled virkelig i pedalerne, så jeg fik helt ondt i mine egne ben. Da der kom en lille smule stigning, måtte han stige af og skubbe cyklen sammen med ham. Det gjorde ondt i mig og jeg tænkte om jeg skulle stå af og aflaste ham helt. Nej det var jo hans levebrød og han havde sikkert gennem mange år tjent sine penge på denne gamle slidte cykel, så han var sikkert stolt af sit erhverv. Det viste sig at det var 5 km. og ikke kun 1 km. hen til det hotel jeg havde fundet i Planet Guide.
Senere fandt jeg ud af, at selv de unge måtte trampe i pedalerne og engang imellem stå af og trække deres cykler. I denne by dominerede alle cykeltaxierne gadebilledet.
Jeg fik indlogeret mig på et hotel, ikke det bedste men OK. I tusmørket gik jeg så en tur i den langstrakte by. Først gik lyset ud i hele byen, derefter brød vejrguderne igennem og regnen stod ned i tykke torve. Jeg havde fået ly, under udhænget på en stofbutik. Her kom jeg til at sidde ca.1/2 times. Jeg fik en snak med en Inder fra Delhi, så han var også blot turist.
Surt-Sødt / Haridwar
5 sept. Den hellige by Haridwar og floden Ganga
I denne hellige by Haridwar og i en radius på 50 km. må man ikke spise kød. Så det passede mig som vegetar helt fint. Det ironiske var, at jeg ca.60 km. før jeg nåede Haridwar, var på en slags rasteplads med forskellige restauranter, hvor jeg skulle have noget at spise. Jeg forsøgte at fortælle dem, at jeg var vegetar, men ingen af de mange personer på stedet kunne Engelsk. Jeg kontaktede en yngre kvinde, som så mere skolet og ikke så lokal ud. Hun kunne Engelsk og fortalte mig, at vegetar på hindu hedder ’Shakahari’.
For mig har rejsen indtil nu været en kulinarisk fryd, i forhold til min sidste journey til mellemøsten, hvor jeg mange gange måtte nøjes, med meget simple retter, der næsten hele tiden mindede om hinanden. Her har jeg kunne få forskellige velsmagende retter hver dag.
Næste dag gik jeg ned til de hellige templer og steder ved Ganga. Jeg gik ind et sted, hvor man skulle indlevere sit fodtøj. Det var som at komme ind på et stort offentligt friluftsbad. Nøgne børn, mænd i underbukser og kvinder i kulørte sarier og hele udstyret. Lige ved indgangen, hvor de fleste præster befandt sig og via ritualer gav Brahmans velsignelse, til alle dem der ville modtage den.
Som tak, gav man en gave til Brahman i form af kontanter, samt satte ild til en lille væge der lå på toppen af en skål formet af blade, hvori der lå blomster. Den lille båd blev så sat ud i Ganga floden.
Længere henne var stemningen mere afslappet og badningen foregik mere løssluppen.
Jeg gik med guruen ned til kanten af Ganga og han spurgte mig først om jeg ville bade i Ganga. Dyppe hovedet ned under. Det var jeg ikke meget for, da jeg vidste hvor forurenet Ganga floden var. Det mente han ikke. Han har sikkert ret, for vi befinder os lige i starten af Ganga floden.
'Holy Fire' / Haridwar
Allerede fra starten da jeg trådte ind, klæbede en ung Inder sig nærmest til mig, som jeg tit og ofte var ude for. Denne fysiske nærhed er nok mere naturligt for Inderne, da de er vant til en meget tættere kropskontakt. Men for mig var det lidt for meget nogen gange. Som f. eks da en ung Inder satte sig tæt op af en og bøjer sig henover ens skuldre, for at kigge med på ens Road Map. I sådanne situationer har jeg som regel valgt, blot at trække mig pænt tilbage. Dette sker som regel mest på de helt lokale steder.
Den unge Inder på det hellige fri luft område, forsøgte med sit mangelfulde Engelsk, at forstå hvor jeg var fra. Jeg kunne forstå at han var en af de unge præster. Så dukkede en ældre perfekttalende Inder op, der fortalte at jeg skulle komme her i aften. Der ville jeg kunne opleve, at se alle de mange små bladskåle, med den hellige ild, flyde ned af Ganga i mørket. Jeg skulle komme præcis kl. 6:30 for kl. 19:00, skulle han tale og give sin velsignelse til alle de fremmødte. Han var overhovedet på denne tempelplads, hvor der om aftenen var 50 stk. andre præster.
Hvis jeg ville,- ville han gerne give mig sin velsignelse. Jeg kom med op i hovedbygning på toppen af alle trinene der gik ned i Ganga. Ind på hans domicil, på hans bløde madrasser. Vi fik en lille snak om Denmark, som mange Inder ligesom ham, betegner som The Milk Country.
Via lurmærke produkterne kender Inderne til landet og begrebet Denmark, The farm country.
En af de andre, havde i mellemtiden hentet en lille bakke, hvorpå der var den bladformet skål, med blomster og en lille lys væge samt en lille skål med rød farvestof, en kokosnød og en pose skimmelmilk.
Jeg gik med guruen ned til kanten af Ganga og han spurgte mig først om jeg ville bade i Ganga. Dyppe hovedet ned under. Det var jeg ikke meget for, da jeg vidste hvor forurenet Ganga floden var. Det mente han ikke. Han har sikkert ret, for vi befinder os lige i starten af Ganga floden.
Han bad mig om at dyppe hænderne i vandet og rense mine læber med vandet. Derefter hældte han mælk udover kokosnødden. Sagde en masse på sanskrit eller hindu. Så jeg fik det man kalder Brahmans velsignelse. Han bandt til slut et rødt garnbånd om mit håndled. Som jeg bevarede nogle dage, så var det for beskidt. Så jeg brød den symbolske visuelle lænke om mit håndled. Jeg synes det var skønt at bære dette symbolske smykke, der viste at Inderne at jeg forsøgte at nærme mig deres kultur. De mange røde pletter af velsignelse jeg fik i panden, som symbol på det tredje øjne, var hver gang blevet optegnet alt for svagt.
Kokosnødden blev smidt ud i Ganga og derefter blev skålen antændt og jeg kunne sende den nedad Ganga, hvor den endte op i nogle, af alle de badene. Der var nogle helt unge drenge, der tjene lidt på at sørge for, at få bladskålene længere ud mod midten af Gangas strøm, så deres velsignelse, håb og hellige ild, ville blive transporteret længere ned af Ganga. Der var nogle virkelig store bladskåle imellem, med mange lys væger.
For denne ceremoni, fik han mig indirekte presset til, at give stedet en gave og velsignelse på 2.000 Rs. Ikke fordi det er så mange penge (250 kr.). 1.000 Rs. havde svaret mere til, hvad jeg synes jeg ville ofre på dette. Det tager altid lidt tid, før man finder ud af at holde igen, når det de forlanger, ikke rigtig passer til deres arbejds indsats i forhold til prisniveauet. Du bryder dig kort sagt ikke om at blive taget ved næsen, fordi du er turist. Men jeg fik for min donation også en flaske hellig vand, samt en æske med velsignede bittesmå sukkerkugler.
9 sept. Jeg befinder mig nu i byen Mussoorie i 2.000 m. højde
Den ligger 34 km. nord for byen Dehra Dun som er hovedstaden i delstaten Uttarakhand, Jeg har en fantastisk panorama udsigt direkte ned og udover dalen fra min balkon.
Udsigt fra balkonen / Mussoorie
Thai
Det kræver tid og omtanke, at gøre sig klar til en 1 mdr. MC.Journey. Jeg har stadig problemer med at finde ordentlige roadmaps. Jeg skal også ind i en bedre MC.køre rytme samt vænnet mig lidt mere til landets trafik kultur.
Kort sagt finde ind til en rejserytme der er bedst for en selv i forhold til omgivelserne. På samme måde har det taget lidt tid, at forberede og indstille mig på at sætte ord til ens tanker, da jeg på en måde gerne vil sætte dem ind i et lidt større perspektiv. Derfor får i først nu, den første email fra min journey.
De næste beskrivelser vil forhåbentligt blive lidt mere glidende beskrivelser. Men stadig kan jeg godt lide de snoede veje
AUM
Det universelle Mantra
Bjarne v.H.H.Solberg
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036
Ingen kommentarer:
Send en kommentar