Har lejet en lille
hurtig scooter ’Honda 125cc’
Artist in Residency 2 marts -19 april / Kersan Art Studio
For ca. et år siden
mødte jeg tilfældigt den herboende Indonesiske billedkunstner kollega Awang,
som jeg kender fra et tidligere teaterprojekt, hvor vi begge som billedkunstner
var en del af. Han spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at være Artist in
Residency i Indonesien i byen Yogyakarta ’Kersan Art Studio’, da han havde kontakt til
Kersan Foundation.
Det synes jeg lød rigtigt
spændende, da jeg efter et ophold som Artist in Residency, derefter kunne tage
på min nu efterhånden årlige MotorCykel Journey nr. 7 - rundt i Indonesien. År
2009 foretog jeg faktisk en 4 ugers MC.Journey rundt i Indonesien også med
udgangspunkt fra byen Yogyakarta på øen Java og videre rundt på Bali (se min
Blog-Arkiv 2010 Februar). En fantastisk smuk og meget anderledes tur end de 4
MC.Journey jeg har fortaget i forskellige dele af Indien.
Jeg ved endnu ikke
hvordan min MC. Journey denne gang vil blive, om jeg igen skal satse på et
gensyn med Bali, der ikke rigtig repræsentere den Indonesiske muslimske Kultur.
Indonesien består af
seks hovedøer samt 13.677 mindre øer. Kun 3.000 af disse øer er beboede.
Indonesien er verdens største øgruppe med 250 mil. indb. Hvor 86% er muslimer, 10 % kristne, 2 % hinduer – især på Bali, 1 % buddhister. Gummi
er landets hovedeksportvare, andre vigtige afgrøder er ris, bananer, kaffe og
kokosnødder.
Indonesien dækker kun
1,3 pct. af Jordens overflade, men udgør en region med meget stor naturlig
variation inden for flora og fauna. 10% af Jordens blomstrende planter, 17% af dens fugle,12% af dens pattedyr og 16% af dens reptiler og padder findes repræsenteret i Indonesien.
Yogyakarta der er en mindre by med kun 400.000 indb. Hvis Jakarta
med 10 mil. indb. Er Java’s finansielle og industrielle kraftcenter, er
Yogyakarta dets spirituelle sjæl og siges at være den mest aktive og dynamiske
by i Indonesien indenfor de forskellige kunstretninger.
Artist in Residency
Mit residency er
tilrettelagt sådan, at jeg de første 3 uger kontakter forskellige Indonesiske
billedhugger kollegaer, ser på materialer og diverse værksteder. Via denne
dialog håber jeg på at blive inspireret af deres kulturelle visuelle sprog. De
endelige skulpturelle ellementer til Installationen vil jeg så, med hjælp fra
en assistent færdigøre i løbet af 4 uger.
Jeg har forberedt mig
kulturelt og kunstnerisk, så godt det var mig muligt før afrejsen, da det er en
stor kunstnerisk udfordring, efter kun 3 ugers residency, at skabe en
Installation. Men det vil være en stor tilfredsstillelse at afslutte med en
konkret udstilling.
Kersan Art Studio sørger
for en tre ugers udstillingsperiode samt en assistent i hele opbygningsfasen.
Ellers står jeg selv for alle udgifterne til materialer, rejse- og daglige
udgifter.
Kersan Art Studio
befinder sig på kanten af Yogyakarta i lidt landlige omgivelser. Men der er
ikke mere end 5 km. ind til turist området hvor de gode restauranter findes.
Jeg har desværre ikke modtaget
nogen økonomisk støtte til dette Indonesiske residency og mit sidste kæmpe
Installations projekt ’Requiem’ blev dobbelt så dyrt som budgetteret.
Installationen krævede utrolig meget kompressor power og tilpasning, at få
køler væsken presset igennem de mere end 160 m. kobberrør, for at danne de
smukke hvide iskrystaller på rørene. Jeg er derfor tvungen til, at holde
udgifterne til materialer samt teknisk bistand langt nede.
'Requiem' Solbjerg Kirkegård Søndre Kapel / København 2013
Se evt. min www.BvHHS.com
Det er en
udfordring, at forsøge at finde og benytte billige materialer som Indoneserne
benytter i deres hverdag.
Dette udstillingsprojekt
skulle helst komme fra et indre behov for at ville udtrykke og skabe nogle visuelle
billeder, i en dialog med den ydre verden. At skabe kunst har for mig været en
indre nødvendighed, en slags livsnødvendig udtryksform. En rensende
dialogproces, en passion, min helt personlige psykolog. For hvorfor skulle jeg ellers gang
på gang involvere mig i et nyt stort udstillingsprojekt, der igen koster mig
mange penge. Men det gør en psykolog også.
Det er spændende at
afprøve om min tilgang til det visuelle sprog, kan ramme noget i den Indonesiske
sjæl.
Administrator Nissak
Kunstneriske tanker
Jeg har de sidste mange
år arbejdet med idé og kontekstuel baseret installationsprojekter, der
forholder sig visuelt litterært til tiden og rummet mens mine tidligere
installationer var mere skulpturelle, hvor jeg udforskede det skulpturelle
visuelle udtryks mentale og fysiske placering i tid, i forhold til de ydre og
indre rum. –
I min kunstneriske
dialogproces mellem det bevidste filosofiske, teknologiske og æstetiske - og
det ubevidste psykiske og åndelige, har jeg igennem årene benyttet forskellige
former for teknologiske og skulpturelle teknikker i min bearbejdning og
anvendelse af organiske og uorganiske materialer, der har konstruktion og
dekonstruktion som egenskaber såsom kul, gasflammer, is og olie, for at
visualisere basale kontrastpar som f.eks. liv og død, lys og mørke, hvor proces
og forvandling fra en tilstand til en anden er en bærende del af mit
kunstneriske udtryk. På denne måde bliver beskueren ikke blot tilskuer, men
inddrages fysisk og psykisk.
Kunsten skal sanses og opleves og fylde en med
undren
Mit kendskab til
Indonesiens islamiske kultur og symbolsprog er begrænset, derfor har det været
utroligt svært, ud fra nogle nogle enkle fotos af Kersan Art Studio, at kunne
relatere til stedet og blive kunstnerisk inspireret.
Af erfaring ved jeg, at
jeg ikke pludselig får en genial ide, men at den langsom bliver født og formet
i tid og rum. Derfor var det vigtigt at skabe nogle skitser og bearbejde nogle
visuelle symbolske grundideer, der havde muligheder for at kunne
videreudvikles, før jeg kom her til Yogyakarta.
De fleste af ideskitserne
er direkte inspireret af egne tidligere skitser. Skitserne og de symbolske
ideer visualiser og udtrykker nogle af de tanker og ideer jeg havde, helt
tilbage da jeg startede på, at visualisere og verbalt at konkretisere mine
tanker om kunst.
’Kunsten skal ikke
forstås, kan ikke forstås, den skal sanses og opleves og fylde en med undren’.
Til
en af mine helt tidlige Installationer Signal- Elements / Copenhagen 1984 skrev
jeg denne pressetekst: Udstillingen har jeg kaldt Signal-elementer, da jeg
opfatter mine skulpturer som signaler fra den irrationelle verden. Den
selvlysende røde farve understreger signalerne, på samme måde som i den
rationelle teknologiske verden, hvor den betyder ’Noget forude, skærp alle dine sanser og vær
parat’. Elementerne sender signaler, - kommunikerer uden ord via deres form,
farve, materiale og indbyrdes forhold. De kræver ikke, som den rationelle
verden, at blive forstået, men blot at blive set og oplevet.
Den for mig,
irrationelle symbolske Cirkel er kunstnerisk ved at blive sluttet.
Signal Elements / Galleri Kongo / Copenhagen 1984
Jeg har været dybt engageret fra dag 1
Flyverejsen på i alt 27 tim. til Yogyakarta, med 3 flyskift gik helt fint, på trods af at jeg kun fik sovet ½ tim. Men overgangen her til Yogyakarta fugtige varme har krævet en del tilvænning. Så først efter 6 dage følte jeg mig igen lidt på toppen.
Lige fra jeg ankom, har
jeg været dybt optaget af mit udstillingsprojekt. Sammen med Nissak, en ung
venlig smilende dynamisk og åbensindet administrator af galleriet, har jeg kørt
rundt på en lejet lille hurtig scooter efter hende på sin scooter.
I Yogyakarta området har
jeg set på Bambus, krukker, Risbonde værktøj, Farvepigment, Riskoste, Tovværk,
Hjul og Dryphaner.
Jeg har besluttet at skabe 3
Installationer
Ud fra de ide skitser
jeg skabte inden jeg rejste, har jeg ladet mig inspirere af de håndværks og
produktions steder jeg har besøgt. Mit løse koncept til dette udstillingsprojekt
har været at benytte bambus og ler i form at krukker og skåle.
Jeg har besluttet at skabe 3 Installationer i
stedet for kun den ene i løbet af mit Residency ophold. Jeg havde aftalt, kun
at skabe en stor udendørs Installation til den smukke store pergola på 8x8 m.
De 3 Installationer jeg gennem de første 2 uger
har kodet mig ind på, går i fin dialog med hinanden og understreger mit
grundtema. Det er ikke teknisk kompliceret installationer, som mange af mine
tidligere Installationer. Økonomisk og tidsmæssigt vil de være realistiske at
gennemføre.- Jeg er stadig den fødte optimist.
Jeg har været til en del
ferniseringer med Nissak og snakket med en del lokale kunstnere der er kommet
forbi Kersan Art Studio, så jeg har været social aktiv. Men jeg har ikke rigtigt
været på nogle atelierbesøg, som jeg faktisk havde regnet med ville være mit
inspirations udgangspunkt. Det er via internet jeg har fået det bedste indblik
om det moderne Indonesiske billedsprog.
Lige fra starten har jeg
indset, at for at skabe gennemtænkte Installationer jeg 100% kan stå indenfor
kræver, at jeg benytter mig af det visuelle sprog jeg behersker. Jeg kan
umuligt skræve over to kultursprog og lykkes gennem kun 3 ugers forløb.
Rismarken set fra min terrasse
Fra min terrasse ser jeg ud på en
rismark
En af Awangs
kunstnerkollegaer Fauzi, har tilbudt mig at bo i hans hus her i Yogyakarta.
Normalt er han bosat i Lichtenstein med sin familie. Han’s hus ligger kun 1,5
km. væk fra Kersan Art Studio også i landlige omgivelser. Fauzi dukkede op 16
marts, for at arbejde nogle mdr. her i Yogyakarta på at skabe en
udstilling.
Jeg har nydt de stille
morgener hvor jeg har kunne åbne terrassedørene og kigge ud på naturen der
funkler i morgensolen. To sommerfugle har fanget mit blik, da de har flakset
efter hinanden i det samme sollysområde. Enten er det en elskovsleg eller
elskovsjagt de fortager sig men sikke en kraftpræstation. De bliver ved over 1
time og forsatte også næste dag rundt i sammen sollysplet.
Det har regnet hver eneste dag
Det har småregnet alle
dagene med kraftige regnskyl ind imellem. Nissak fortæller mig at det er mange
år siden, det konstant har regnet hver dag som det har gjort de sidste par mdr.
Jeg kan forstå at der er store oversvømmelser i Jakarta.
Jeg valgte derfor en scooter
i stedet for en lille motorcykel model, da man sidder i læg for regnen med fødder og ben. Med et regnslag klare man de
hyppige regnskyl. Den er desuden nem og
hurtig at sætte sig på og håndtere, da den har automatisk gearskifte. Det er en
ny Honda 125cc model, så den er hurtigt i optrækket. Man skal blot passe på
ikke at køre mere end 60 km. på de mindre ujævne veje, det kan de små hjul ikke
klare.
Den fjerde dag her i Yogyakarta
tordnede det rigtigt voldsomt og regnen stod ned i torve i hele 6 timer. Da jeg
kom hjem til Fauzi’s hus kl 23:00 og ville lægge mig til at sove, opdager jeg
at den store springmadras, der ligger på gulvet i det værelse hvor jeg har
indrettet mig, var helt gennemblødt. Det må ha’ dryppet kraftigt ned fra loftet
i flere timer på madrassen. Nogle tagsten
var blevet slået i stykker på grund af den kraftige regn.
Fauzi’s soveværelse var låst
og signalerede, at der kunne jeg ikke lægge mig til at sove på deres seng.
Først efter 1 uge var
madrassen, på grund af den enorme luftfugtighed og ingen vind helt gennemtør. Så
en hel uge sov - eller snare kæmpede jeg i søvne, for ikke at trille ned fra
den kun 60 cm brede luftmadras, som jeg havde taget med for at benytte på min
MC.Journey.
De næste dage dryppede
det stadig kraftigt fra loftet, da der ind imellem kom en længerevarende
kraftig byge. Jeg måtte benytte alle de gryder og de vaskebaljer der var i
huset. Fauzi dukkede først op d. 16 marts og sørgede så for, at taget blev
ordnet.
Vejret er så fugtigt så
alle mine sider i min skitsebog krøller af fugt og ens tøj som man finder frem
er også fugtigt.
Når solen skinner
igennem komme temperaturen op på 32 grader ellers holder den sig på 28 grader. Fugten
er ulidelig nogle gange, når det er helt vindstille, så sætter sveden sig på
kroppen som svedperler.
Jeg har kæmpet med
forkølelses sår i munden og har derfor måtte tage et tørklæde om halsen foruden
en vindtæt skjorte på, når jeg satte mig på scooteren. Før man får gang i
scooteren er man igen våd af sved. Heldigvis tørre man hurtigt når man er oppe
i fart. Når man har nået sit mål stopper man og bliver igen våd og svedig. Det
hjælper heller ikke på ens forkølelse at man samtidig har en vindmaskine kørende
for at få vinden til at cirkulere og køle,-
I Indonesien har man
ikke delt året op i fire sæsoner: Forår – Sommer - Efterår – Vinter. Man har
kun to sæsoner : Sommer – Regnperioden. Man har ikke ord på Indonesisk for
Forår & Efterår
Jeg har følt mig lidt handlingslammet her i
starten
Det er utroligt svært at
finde vej alene, specielt herude på de små mindre veje, hvor der ligger helt små
individuelle huse ved siden af hinanden. Det er lidt af en landsby jungle. Alle
husene og beplantningen er ligesom i en jungel forskellige og dog ens umiddelbart. Man mister derfor let orienteringen.
Jeg har følt mig handlingslammet
rent fysisk, da jeg savner det større geografiske overblik. Jeg har derfor været meget afhængig af at blive guidet rundt både sprogligt, kulturelt og
geografisk. Jeg har anskaffet mig et kort over byen, men Kersan og Fauzi’s hus
er ikke med på dette kort. Når man googler stemmer adresser og placeringen heller
ikke overens.
Livets eksistentielle kompleksitet,- blev jeg konfronteret med i starten af mit ophold i huset, der i en periode har stået tomt. I badeværelset lå en morgen en 4 cm stor kakerlak på ryggen og sprællede med benene. Straks satte mine hjerneceller i gang, skulle jeg lade den kæmpe sin egen kamp eller skulle jeg dræbe den, som det skadedyr det er, eller skulle jeg redde den, som den barmhjertige samaritaner - min moral siger mig.
Jeg tog en børste og skubbede den videre ud i det fri. Næste dag hvor en anden kakerlak også lå på ryggen i stuen var det blevet lidt rutine, så hjernen behøvede ikke at fortælle min krop hvad den skulle gøre.
Kærlige tanker, her fra
tankens mulighed i tid og rum
Bjarne v.H.H.Solberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar