Det var den helt rigtige beslutning, at finde et hotel med udsigt udover bjergkløften med natur og byen i det fjerne. Det er heller ikke smart på en stor tung MC. med bagage at bakse rundt på byens lidt stejle bjergveje, for at finde et hotel.
Efter at have kørt omkring 70 km. var der igen bremseproblemer. Jeg kører derfor ind til det første værksted jeg møder før jeg når til byen Solan. Denne gang er det igen problemer med de 4 plastik holder, som sidder inden i midten af baghjulet. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad de helt præcis gør. Men de skal udskiftet, da de igen er totalt smadret, selv om det kun er ca. 300 km. siden de blev udskiftet sidst og det sammen med et helt nyt baghjul.
Her fandt han heldigvis blot de 4 plastik holder frem fra hylden. Så måske har jeg fået lov til at betale for et nyt baghjul uden grund. Jeg forstod heller ikke rigtig hvor dengang. Foruden dette problem, fandt han ud af, at selve bremseskiverne, var helt nedslidte. Inde i den lukkede bremsekapsel fandt han et metalstykke, der ikke hørte til der. Han havde heldigvis nogle nye bremseskiver liggende, de gamle så meget nedslidte ud. Efter reparationen ville de have, jeg lige afprøvede bremserne, ved at lave nogle kraftige aftryk i asfalten. Bremserne har ikke fungeret så godt som nu.
Resten af turen frem til Shimla, var en dejlig køre nydelse med skønne udsigter og gode bjergveje.
Efter at have indlogeret mig og fået et tiltrængt bad efter en meget støvet tur, sætter jeg mig op på min MC. for at kører de 4 km. ind til byen. Jeg ville godt opleve lidt af den, før det blev helt mørkt, hvad det gør allerede omkring kl.19. her i Indien. Jeg kører ca. 3 km. så går MC. igen i stå. Igen et strøm problem.
Jeg står af MC. og tjekker de par tips jeg fik i går aftes. Men jeg får ingen strøm. Jeg er heldigvis stoppet et sted på vejen, hvor der er lidt liv med boder, da det er et stort opsamlingssted for busserne.
Jeg finder ud af at der er et Enfield værksted ca. 3-4 km. nede af bjerget, altså ikke langt fra hvor mit hotel befinder sig. Jeg beslutter at ville se lidt af byen samt evt., besøge en internetcafe, for at se om der ikke er en hilsen hjemmefra. Man trænger jo til lidt opmuntring, nu da man igen er løbet ind i lidt forhindring.
Jeg har en fornemmelse af at højere magter, har sat mig på en forhindringsprøve og forsøger måske at fortælle mig, at jeg skal bremse lidt op. Det er faktisk lykkedes dem temmelig godt indtil nu. Men heldigvis er jeg stadig ved godt mod. Måske er jeg blevet lidt apatisk og tager tingene som de nu kommer. Jeg frygter ikke at der igen sker noget, men jeg regner heller ikke med, at der ikke gør. Den helt store kører entusiasme har fortaget sig en smule. Jeg er måske også blevet lidt apatisk over for disse konstante forhindringer, som jeg desværre ikke selv kan ordne, da min mekaniske kunnen ikke er stor. Han havde ingen ’Do it yourself book’ om selve Enfielden, hvor jeg i havde kunne læse lidt om hvordan den er sammensat. Jeg er lykkelig for at turen ikke gik helt til Leh i Kasmir som var min første tanke med denne MC. tur. For i øde bjergområder, er det ikke godt med en MC. man ikke selv kan yde blot en smule første hjælp.
Jeg begynder min vandring op til selve centrum af Shilma, der viser sig at være meget europæisk i sin stemning. Den minder lidt om en ferieby, hvor familier spankulere afslappet rundt for at se på butikker og de unge fyre hænger ud, for at se på unge piger. Meget afslappet visuelt smukt anlagt udsigtsområde samt pæne butikker med de lidt dyre mærkevare. De fleste i denne by og område lader til at leve udmærket, der er ingen tigger direkte i gade billedet.
Jeg har beslutte at kører de 4 km. ned af bjerget til mit hotel i frigear selv om det er kulsort nat. Jeg har været så heldig, at ha’ taget en lille diode cykellygte med i min lille rygsæk. Jeg benytte den også da jeg gik op til byen i på den mørke bjergvej. Hvor alle går i samme retning som bilerne køre. Den hang dinglende i mit bælte, så jeg på denne måde blev mere synlig. Lygten benyttede jeg også siddende på MC. i frigear ned af den snoede bjergside. Det svært nogle gange, at se vejen når bilerne kom en i møde med deres blændende lys og når der ingen biler var, skulle jeg passe på ikke at kører for tæt på kanten af bjergvejen, for jeg kørte på den banehalvdel tæt på bjergskråningen. Det gik glidende men føltes dog rigtigt langt.
Næste morgen kl.8:30 var jeg parat til at trille videre ned af bjerget for at besøge endnu et Enfield værksted. Det lå ca.1 km. længere nede på min v. side. Jeg kiggede utroligt godt efter og spurgte et par gange undervejs hvor det lå, for ikke at kører for langt. Enfielden er ikke sådan at skubbe op af den stejle bjergvej, man kan måske klare 4-5 m. når man er alene. Jeg så ikke Enfieldskiltet på grund af en parkeret bil. Der stod desuden heller ikke nogle MC. udenfor, hvad der plejer. Derfor kom jeg til at kører ca.100 m. for langt ned af vejen. Jeg lod den stå og gik op til værkstedet, der endnu ikke var åbnet, derfor stod der ingen MC. udenfor. Værksted og butik åbnede først kl.10.
Mekanikeren tog det værktøj og de dele han kunne tænke sig han havde brug for med på sin MC. Jeg kom op bagpå og vi kørte ned til min MC. Han fandt hurtigt ud af, hvilken forbindelse der var løs og så kørte vi op til værkstedet sammen. Jeg fik desuden en ny extra sikring med samt fik skiftet Nær og fjernlys pæren ud, da den også var gået. Jeg fik ham desuden til at sætte en speedometer pære i, som ikke havde været der fra starten. Samtidig rensede sælgeren, der var den jeg snakkede mest med, da han forstod engelsk bedst. Han gav mig nogle tip om hvad jeg skulle tjekke på Enfielden. Han rensede desuden det lille benzin bære, der stopper evt., skidt i at gå videre. Skidtet der kan komme fra benzinen eller selve tanken. Han påpegede også at min Enfield tank, var meget rusten på indersiden. Det kan give for meget affald i benzinen.
Tidlig på eftermiddagen kørte jeg så op til Shilma igen, for at se den bygning hvor den tidligere Engelske vicepræsident havde boet. Den benyttes nu som universitet. Overfor skulle der desuden ligge en Himalayan Bird Park. Jeg nåede at se slottet, men desværre aldrig Parken. For på vejen derop, skete der måske ikke så overraskende et nyt uheld med Enfielden. Den stoppede pludselig og jeg opdagede, at der ud at siden sprøjtede en tynd stråle benzin. Så jeg skyndte mig at lukke for benzin tilførelse. Jeg befandt mig på en meget lidt trafikeret vej, men der dukke en ung mand ved navn Amit op på sin MC Enfield. Jeg stoppede ham og spurgte om han kunne hjælpe mig. Han prøvede at forbinde en forkert slange der var gået løs. Efter et stykke tid måtte vi opgive at finde ud af hvad der var i vejen med MC.
Amit, young medical students
Mekanikeren fik set lidt på benzin tilførelsen og fik den til at køre. Så bad han mig om at kører efter ham på Enfielden ned på han værksted. Der blev hele benzin systemet renset og luftet igennem og renset for skidt. Selve benzin dyssen havde en lille rids og måtte udskiftes.
Landsby tæt på Manali
