MC.AGRA/MATHURA/DEHLI REJSE 2018 nr.8

5 Marts / Besøg hos en Indisk Læge og Arkitekt familie i Agra

Alwar – Agra  199 km.

Under hele min MC.Rajasthan Journey har jeg glædet mig til et gensyn med Læge og arkitekt familien Shiromany i Agra. På min MC.Uttar Pradesh Journey 2013 var jeg kommet i kontakt med Dr.Ashok gennem organisationen ’Servas’ og boede hos dem 2 dage hvilket gav mig et skønt indblik i hvilke værdier, der findes i dette nære bindende familiemønster, som vi i Danmark har forladt.  

Jeg ringede til Dr. Ashok Shiromany en uge før, da de ikke svarede mig pr. mail. Han havde ikke læst min mail, men kunne godt huske mig og jeg var meget velkommen.

Byen Fatehpur Sikri, 40 km. vest for Agra, blev bygget af Kejser Akbar og var hovedstaden i Mughal / Mongul kejserriget i en meget kort periode 1571-1585. Kort efter Akbar’s død, da byen led af vandmangel, blev den forladt og kun dette betagende og velbevaret Palace og Moskeen Jama Masjid består, resten er nu kun ruiner og kaldes ’the ghost city’ som visuelt ikke er noget. - Indgangsportalen til Moskeen og Palace er 54 m. høj, den største i Asien.

Servas er en international forening der findes i mere end 125 lande

Servas er en international, ikke-statslig, gæstfriheds forening der findes i mere end 125 lande og køres af frivillige. Grundlagt i 1949 af Bob Luitweiler (Askov / Danmark) og hans venner som en fredsbevægelse, Servas International er et non-profit, global, samarbejdsvillig, kulturel udvekslings netværk, der bringe folk sammen for at opbygge forståelse, tolerance, gensidig respekt og verdensfred. Ligesom andre gæstfriheds organisationer, fremmer det verdensfreden ved at fremme de individuelle person-til-person kontakter. Servas betyder "at tjene", i betydningen "tjene fred", på sproget esperanto. Organisationen blev oprindeligt kaldt Peacebuilders.

Ifølge Servas' vedtægter er formålet: "to build world peace, good will, and understanding by providing personal contacts with people of other cultures and backgrounds, to share the hosts' lives and their concern on social and international problems, their interest in creative activity and mutual responsibility for their fellow man."

Det er en fast regel, at du kun bor hos en vært i to dage, med mindre værten uopfordret inviterer dit til at blive længere. Servas bygger 100% på tillid. Du skal være åben, udadvendt, hensynsfuld og interesseret i dine værters liv, holdninger og være villig til at dele dine holdninger og oplevelser, for dine værter vil stille mange spørgsmål. Du skal kunne tale engelsk eller det lokale sprog.

Taj Mahal er som en drøm et blændværk der kommer en i møde. Dette kridhvide billede der vibrer i det skarpe sollys er som et zen-billede på ens nethinde. Det er virkelig betagende at gense Taj Mahal, som jeg så første gang på min MC.Rajasthan journey 2011. – Dengang som nu blev jeg blændet, af det hvide marmor, der reflektere i sollyset da det træder frem mod en, gennem portåbningens mørke cirkelbue, svævende i horisonten, som et perfekt billede på et drømmeslot fra 1001 nats eventyr. 

Taj Mahal er opført 1632-1647 af kejser Shan Jahan som mindesmærke for hans hustru Mumtaz Mahal, som betyder ’Paladsets lys’ der døde i barselsengen 1631. Shan Jahan havde et ønske om at bygge et tilsvarende Taj Mahal på den anden side af floden. Den skulle bare være sort. Det blev aldrig til noget, da han døde. Arkitekten Ustad Ahmad , fik hugget højre hånd af da Taj Mahal stod færdig. Dette skulle forhindre at han byggede et lignende.

Den centrale del af mausoleet er omkranset af fire identiske minareter, som er bygget med en hældning udad, så de i tilfælde af et jordskælv vil styrte til jorden væk fra selve mausoleet.

Storfamilien Shiromany

Min Servas vært var Dr.Ashok Shiromany på 69 år. Han er medicinsk læge og har sammen med sin nu afdøde hustru Dr.Sunita der var gynækolog, drevet det lille Shiromany Hospital med plads til 30 patienter siden 1980. Efter hustruens død 2015 hjælper den yngste søn og læge Dr.Amoi Shiromany, sin far med at drive Hospitalet. 

Bagved hospitalsbygningen i et stort 1 plans hus med højt til loftet boer Dr.Ashok med den ældste søn Dr. Aseem og hans hustru Dr.Anjum samt deres 3 ½ årige søn Anyan. De er begge tandlæger og driver en klinik, der ligger lige ved siden af hospitalsbygningen. I den anden halvdel af det store hus, boer en ældre bror Shashi på 83 år. Han er arkitekt og har ligeledes en af sine sønner boende, med sin hustru og de er begge arkitekter. Dr.Ashok yngste søn Dr.Amoi boer i en anneks bolig.

Nu er jeg ikke blot en blandt mange, nu er jeg ’the guest’

Det er utroligt dejligt sådan pludselig at være gæst. Alle spørger interesseret til en, man får serveret thai og jeg får anvist det samme skønne gæsteværelse med højt til loftet som sidst. Nu er man ikke blot en af mange turister på et tilfældigt guest house. Nu er man ’the guest’.

Jeg nyder denne private indlogering efter så mange små og mange gange upersonlige rum. 

Det er et meget hektisk arbejdsprogram alle i familien har.  Derfor har de også hushjælp, der sørger for alle de praktiske ting som rengøring, madlavning og indkøb hvor nogle handlende kommer direkte til døren på cykel, for at sælge nogle af deres grønsager og mælk.

Som Servas gæst modtager man mad den første aften, men er så forpligtiget til at lave mad den anden aften. I denne familie, med deres mange hushjælpere, vil det være lidt svært, da jeg så gør dem arbejdsløse og de vil slet ikke kunne forstå min handling. Jeg kan også fornemme at familien slet ikke tænker i de baner eller kender til Servas regler.

Jeg har heller ikke så meget overskud til, at ville påtage mig opgaven, at lave middagsmad, Jeg køre i stedet i byen for at fandt en butik, der solgte Indisk delikatesse Sweet og købte 1 kg. som gave til familien. Blomsterbutikker var umuligt at finde. Jeg købte mig på denne måde lidt frihed.

7 pm. er der the og avislæsning af fire forskellige aviser på terrassen med sød thai og sødt brød. Ikke rigtig morgenmad for mig. Shashi studere de vigtigste nyheder.

Værdien af deres harmoniske storfamilie

I løbet af middagen fik vi snakket lidt om den politiske struktur i Danmark og i Indien samt om den globale situation.

Det var dejligt at mærke den positive aktivitet, nærvær og omsorg, der var mellem de to generationer. Hvor familieliv og arbejdsliv på en måde går op i en større harmonisk helhed. Denne naturlige sammenhæng er guld værd.

Sønnerne havde svært ved at forstå, at det er meget få familier i Danmark, der lever sammen i 2 generationer. I Danmark har staten gennem de sidste 60 år, overtaget mange af familiens økonomiske forpligtigelser, hvilket gælder alle de social aspekter. Støtte til uddannelse, lægehjælp, børnepasning, støtte til enlige forældre og pasning af ældre og mange andre social ydelser. Det er ikke mere familien der har forpligtigelsen. Det gør at ældre kan klare sig selv og at de yngre har råd til at blive herre i eget hus. Bagsiden af dette er selvfølgelig, at nogle familier langsomt opløses, da der ikke mere er nogen direkte moralsk forpligtigelse til at tage sig af hinanden.

  

Fælles morgen meditation, prayer og singing 

Dr.Ashok og hans bror og flere andre har en fælles bede session hver morgen og aften, der er med til at styrke deres sammenhold og deres egen tro. Sønnerne  går lidt mindre op i disse bede sessioner.

 Familiens husalter

Jeg blev inviteret til at deltage i de to brødres daglige morgen prayer og singing - siddende i behagelige lænestole. De har praktiseret dette sammen nu i 65 år. Som regel er der flere der deltager. Om aftenen gør de meditation foran husalteret, fyldt med forskellige guder og visuelle billeder af guderne som de enkelte medlemmer har valgt. 

Under denne chanti hvor de to brødre halvvejs messer og synger, ringer deres mobiltlf. de svare højlydt, den anden forsætter. Hushjælpen snakker, en anden vasker gulvet. Den store schæferhunds gøer voldsomt af en hushjælper, men den messende rytmiske sang forsætter. 

Det er ligesom alt andet i Indien, der er ikke nogen fast kode på hvordan tingene skal foregå og alle passer deres og accepter hinandens holdninger og bevare derved deres eget  fokus, midt i kaosset. De bliver ikke som os utrænet turister, påvirket af alt for mange sanseindtryk der gør, at vi mister orienteringssansen.

Deres store schæferhund sørger ligesom sidst jeg var her, at holde Rhesusaberne som boer på deres tag i skak ved at gø kraftigt af aberne, for at holde dem fra at komme ned i menneskehøjde, hvor de gerne vil ind i køkkenet. Derfor var alle døre i huset hele tiden låst af indefra, for ellers er de dygtige til at åbne låsene. Denne rhesusabe skal lige drille schæferhunden samt vise sin unge, schæferhundens reaktionsmønster

Privatbolig

Shiromany Hospital

Indisk familie udflugt kl 23:30

Dr.Ashok har konsultation på sit hospital hver dag mellem 19 – 21:00, derfor spiser de først 22:30 og frokost 15:30.  Så alt er forskudt i familien. Så det var over midnat før der var lidt stille i huset.

Den sidste aften 23:30, efter endt middag, ville familien lave en familieudflugt, hen til den lokale isbar. De spurgte mig om jeg ikke ville deltage i udflugten. Den lille på 3 ½ år hoppede af glæde, det var noget han elskede at foretage sammen med familien. Så alle 5 ½ personer blev stuvet ind i bilen og kørt hen til den lokale ishandler. Gaderne var ganske øde. Så der var ikke meget, der kunne forstyrre eller distrahere denne lille families fællesskabsfølelse.

Den yngste bror synes jeg også skulle opleve Taj Mahal fra den anden side af floden, hvor de er ved at skabe en park. I dette lidt disset solskinsvejr som skåret ud i det fineste hvide elfenben vibrere Taj Mahal selv på afstand 

Bag Kulturcentrets Friluftscene ses Taj Mahal flimre i sollyset

Arkitekt broderen Shashi på 83 år ville meget gerne vise mig et projekt han var ved at lave. Så jeg kørte på min MC. efter ham på hans scooter gennem Agra gader, ud til kanten af byen.

Han viste mig fundamentet, begyndelsen af et byggeri der skulle blive til et Hindu kulturcenter. Det skulle blive til et kultursted for alle religioner.

Det mest fantastiske var, at lige bag Kulturcentrets friluftscene så man Taj Mahal flimre i sollyset. Kulturcenteret var placeret så der var helt frit udsyn til Taj Mahal. Der var ikke planlagt andet byggeri, så der var ikke var andet end træer, natur samt pigtråd der påvirkede det frie udsyn til Taj Mahal

Publikum ville tydeligt kunne se Taj Mahal i bagrunden når de lyttede eller så optrædende kunstner på scenen.   

Han kunne, eller måske ville han ikke vise mig tegningerne, af hvordan det endelige Kulturcenter ville komme til at se ud. Tegningerne lå på hans tegnestue. Jeg var ellers temmelig nysgerrig efter at se om han visuelt ville forny arkitekturstilen for templer og kulturcentre.

Så jeg kaldte hans byggeri for The Secret Temple. Men han blev ved med at sige, at det ikke var et Secret Temple, men et tempel for alle. Men for mig, der ikke kunne se det endelig resultat, var det secret.

Han viste ikke hvornår byggeriet ville være færdigbygget. De var afhængige af støtte fra fonde for at kunne fuldføre projektet.  

Arkitekt broderen Shashi på 83, med Taj Mahal i baggrunden 

Mit øre bliver mere og mere rødt og ømt

Den første aftenen, blev jeg generet af ganske små myg, da jeg skulle til at sove. Der var kommet mange ind i mit værelse, før jeg fik lukket vinduet. 

Igennem mine ørepropper kunne jeg godt høre myggens summen, når den var lige over mit øre. Så klaskede jeg hånden brutalt ned mod den ubudne gæst og mit øre. Jeg klasker og klasker i lang tid. Mit øre bliver mere og mere rødt og ømt. Jeg føler mig som en ’human’ dræbermaskine. - Jeg falder udmattet i søvn efter en anstrengende dag med motorvejs kørsel.

  

I Delhi, før jeg tog på denne MC.Rajasthan Journey, modtog jeg som gave denne hvide alabast platte med Taj Mahal som motiv af Mohinder Paul Singh Puri, som er et aktivt medlem af organisationen Servas, men desværre ikke kan have mig boende som gæst. - Han havde nu for femte gang inviteret mig ud at spise i Delhi

Rent symbolsk er Taj Mahal denne gang blevet mit flimrende zen-billede af Indien

Mere humane trafikpropper i denne mindre by Agra

8 Marts / Igen lyder de monotone trommehvirvler

Agra – Mathura  60 km.

Lige over for mit hotelvindue i Mathura opdager jeg, at der skal være bryllup i det store hotel. Trommeslagerne er begyndt. Optoget er ved at sætte i gang med brudgommen i karretten. Jeg frygte det værste, at nu vil de spille hele natten. Heldigvis viste guderne denne gang nåde. Efter deres lange larmende parade gennem byen, holdt de inde med musikken og nød buffeten. - Jeg forsvandt saligt ind i en dybe livgivende søvn.

11 Marts / Som forventet, sat jeg fast i den ene efter den anden trafikprop i Delhi

Mathura – Delhi  166 km

Jeg kom først ind til Delhi i går eftermiddag, da jeg ikke havde lyst til at opleve denne menneske og trafikfyldte larmende by længere end højst nødvendigt. I dag søndag skal jeg aflevere min grønne MC. retur, og i morgen er jeg på vej ’home’

- Som jeg havde forventet , sad jeg fast i den ene efter den anden trafikprop, hvor man som MC. som rene cykelartister, snor sig imellem bilerne og kæmper med de andre MC. om at komme forbi hinanden og gennem trafikproppen. Fodgænger forsøger også fortvivlet på at komme igennem. Trækvogne trukket af mennesker eller andre trækdyr er med til at skabe propperne.

Med min oppakning, må jeg passe på ikke at tage for store chancer, hvor der er store huller og ujævn siderabat. Det er som at være på en træningsbane for MC.motorcross.  Jeg er begyndt at skrue lidt ned for farten for at stresse lidt ned, da man skal sno sig mere des hurtigere man bevæger sig. Men jeg har svært ved det, når jeg befinder mig i en af disse propper.  

Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig der bliver udmattet, selv om jeg sidder på en varm larmende MC. med fuld oppakning med to trøjer, en skjorte, en sikkerhedsvest samt en tyk læderjakke og tørklæde, med hundredvis af larmende motorer omkring mig i 36 graders varme.

Via larmen signalere du din tilstedeværelse og placering i gadebilledet

Nu er det larmen fra alle de larmende horn, der går mig på nerverne. Det er ligesom en sværm af larmende flagremuse, der via lyden registrer hinanden. På de store veje er der MC. og biler, der benytter deres horn utroligt aggressivt for at man skal flytte sig. Nogle benytter hornet konstant, så energien får en til at flytte sig alt efter hvor lyden kommer fra.

I de snævre markedsgyder, fornemmer de gående selv uden motorlarm eller horn, når jeg kommer et kørende lige bag dem, så træder de blot lidt til side og jeg glider forbi dem. Alle sanser bliver skærpet her i Delhi. Det er nok det der trætter os turister, hele tiden at skulle være parat.

Det må være svært at være ældre, svag eller blot have lyst til at leve lidt længere. Når man ser 5 årige børn der forsøger, at krydse de meget trafikkerede gader, tænker ens underbevidsthed, dette er en skør verden.

Min MC.Rajasthan Journey har nået sin fysiske slutning.

.

Efter at have afleveret denne dybgrønne MC.Royal Endfield 500/350cc model, der har været en perfekt partner, på denne MC.Journey men nogle gange en anelse for tung at danse med. Jeg har ikke råstyrken mere må jeg erkende. Så her ligger jeg psykisk og fysisk udmattet på hotelsengen, efter en lang MC.Journey som aktiv turist.

Jeg er sikker på, at jer der har været på en aktiv ferie, kender til den store beruselse det er, at ligge på ryggen og nyde kendte sange og musik, der finde vej til ens følsomme sind fra computerens teknologiske komponenter.

Give sig fuldstændig hen til den befriende følelse af, at have afsluttet en krævende aktivitet, man frivilligt har påført sig selv og ens indsats er lykkedes. Det er en fantastisk nydelse. Skønt at mærke hvordan alle de små fibre i ens krop langsom slipper spændingen og hjernecellerne giver efter for nydelsen af toner fra en velkendt verden.  

På denne tur, har der ikke været mange cafeer eller restauranter eller steder udover ens hotelrum, man har kunne slå sig ned og nyde en thai eller kaffe og skive på ens blog og ordne fotos. Nej ens visuelle æstetiske sjæl er blevet bombaderet med forfald og affald. 

Jeg har stadig to rapporter jeg skal have færdiggjort. Men nu har jeg psykisk tilladt mig at nyde denne sidste dag på min Journey liggende på ryggen. Tænke og reflektere. Jeg har ikke brug for flere sanseindtryk her fra byen Delhi, nu har MC.Journey nået sin fysiske slutning. I morgen tidlig tager jeg flyet tilbage til København, hvor jeg så sent på eftermiddagen vil være ’home.’ 

Et spejlbillede af tusinde af guder

Denne accept Inderne har af hinandens forskellige holdninger til livet, lov og orden, er for mig at se et spejlbillede, af de tusinde af guder Hinduismen rummer samt de andre forskellige religioner, de på godt og ondt har lært at acceptere eller tolerere, når man er så mange mennesker, der lever så tæt sammen.

Jeg føler mig stadig som turist her i Indien efter denne min 5 MC.India Journey. Det er svært at blive en del af dette kaos, når man rejser som jeg gør. Jeg når ikke at slå stærke nok rødder

Bjarne v.H.H.Solberg 

Billedkunstner & Scenograf

BvHHS1@email.DK

www.BvHHS.com

+45 30230036

AUM      AUM     AUM

Nye Templer skyder op i horisonten

-->