Her i byen Narnaul blev blomsterkransen spist af et
par hellige køer
2 feb. / Nu begynder min Rajasthan journey
Delhi –
Narnaul 190 km.
For at slippe for den kaotiske morgentrafik,
havde jeg aftalt med Tony fra MC. værkstedet, at vi kørte kl 7:30 fra hotellet.
Han vil så guide mig ud af Delhi til hovedvejen mod byen Narnaul. De 2 unge hotel medarbejder der sov i foyeren
og i spisestuen fik jeg vækket. De var ikke meget for at give mig lidt
morgenmad. Ifølge deres menukort var der morgenmad fra 7:00, men nu var det flyttet til 7:30. Jeg fandt selv nescafe og satte trykkogeren i gang
Narnaul husker jeg som en kedelig by, fra min første Rajasthan Journey 2011. En by du bare passere igennem uden noget stop. Men jeg var tvungen til at holde hvil her. Min krop skal lige vænne til den fastlåste stilling man befinder sig i, når man
sidder på en MC. 5-6 timer specielt når man vælger at køre på mindre ujævne
veje. Venstre fod bruges til at vippe op og ned på gearet og højre fod skal
være parat til at vippe frem for at bremse. H. hånd benyttes hele tiden til at
dreje håndtaget for speederen, så den er i konstant spænding, som også påvirker
ens skuldre. Med v. hånd trækker jeg i koblingen, når h. fod skal skifte gear.
Jeg tog nogle foto af hele familien og bad dem at skrive deres adresse ned i min
lille Logbog. På denne måde har jeg mulighed for, at sende dem print af de fotoer
jeg har taget. Nogle af dem har måske slet ikke et foto af dem selv.
Denne familie viste mig stolt, de rester der var tilbage, af deres slægts stolthed. Det var i en temmelig forfalden stand.
Jeg kommunikerede lidt med denne 101 år blinde kvinde og hendes søn der kærligt tager sig af hende.
Sukkerkringler
Efter 10 km. kørsel fra Narnaul mod byen
Nawalgarh befinder jeg mig i ørkenstaten Rajasthan.
Teglværk
Jeg vælger at stoppe ved det samme teglværk, jeg
på min MC.Rajasthan journey 2011, hvor jeg fik taget nogle spændende fotoer af hele
brændingsprocessen. Teglværket virkede dengang meget større. Denne gang havde
de ikke gang i selve brændingsprocessen. Nogle få fotoer kom der ud af besøget
samt en chai og en lille passiar med forvalteren.
Dekorerede
Byer
Strækningen på disse mindre veje var meget
hullede, ujævnt og visse strækninger også meget sandet. Det lykkedes mig at køre fast i sandet med min tunge MC, hvor den pløjede sig over 20 cm. ned i det løse sand. Hjulet speedede rundt. Heldigvis fik jeg hjælp med kraftige skub at komme fri af sandet.
Da
jeg endelig når frem til Nawalgarh som er den første af de dekoreret Haveli byer,
jeg har tænkt at besøge inden jeg kørte videre til ’Narasyan Niwas Castle Hotel’
i den lille by Mahansat. Jeg har bestilt 3 overnatninger, for i fred og ro samt
i ekstraordinære omgivelser, at komme i gang med at ordne foto's og skrive min
Blog.
Min Iphone som jeg har benyttet som GPS via
GoogleMap til at orientere mig på de mindre vej var nu gået hel død. Så det
passede helt fint, at mens jeg gik rundt i Nawalgarh og fotograferede, fik jeg
en lille butik til at oplade min Iphone. For den var lidt uundværligt, da jeg
skulle finde frem til slothotelet i en lille landsby, der ikke fandtes på mit
kort.
De dekorerede bygninger er skabt i 1700- og 1800-tallet
af rige Marvari-købmænd. Det er især de høje 4 etager haveli'er købmænd lod
bygge. Hele dynastier lå i konkurrence om at opføre de fornemmeste, mest
kunstfærdigt udsmykket hjem. Dem var der ikke så mange af her i byen. Det er i
byen Mandawa som jeg besøgte i 2011, at der findes utrolige mange af disse 4
etager haveli'er totalt bemalet historier fortalt, både udvendigt og indvendigt.
At
køre i mørke her i Indien kan være et mareridt
Jeg nåede ikke at besøge byen Dundlodh. Tiden var
løbet fra mig og hvis jeg skulle nå frem til ’Narasyan Niwas Castle Hotel’ inden
det blev mørkt. Af erfaringer for tidligere indien journey’s frygter jeg at
køre i mørke, da nogle bilister ikke har lys på og andre bruger fjernlys, så
man bliver fuldstændigt blændet og derfor må stoppe, da man ikke kan se hvor man køre og hvis der så samtidig er vejarbejde, kan det
være et mareridt.
Heldigvis befinder jeg mig i en delstat med meget
lidt trafik af både biler og lastbiler. Jeg nåede frem lige inden solen gik ned
og blev budt velkommen af en trommeslager, der sad lige ved slotsporten. Det
var ikke mig han gav en salut, men til ære for det forstående bryllup d.6 feb. Det skulle finde sted i slotsomgivelserne. Der var inviteret 700 pers. til bryllupsfesten.
Bjarne v.H.H.Solberg
Billedkunstner & Scenograf
BvHHS1@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036
AUM
-->
Ingen kommentarer:
Send en kommentar