BvHHS: MOTORCYKEL INDIEN / GOA REJSE 2014 nr. 1

MC.India Journey 2014

Goa/ Mandrem/ Belgaum/ Badami/ Hampi/ Chritradurga/ Belu/ Gonikoppal/ Mysore/ Sultan Bathery/ Chreuthuruthy/ Thrissur/ Pontanni/ Mahe/ Bekal/ Sringeri/ Kullor/ Gokarna/ Mandrem/

43 dage / 3.255 km. / 17 køredage / 191 km. pr. dag.

22 jan. – 6 marts

Motorcykel rapport B.v.H.H.S.

Jeg har igen valgt at trodse vinterkulden i Danmark og er taget på min fjerde MC.India Journey. Turen vil strække sig over 6 uger, da det giver mig god tid til at omstille mig til den Indiske ånd.

Denne gang er mit udgangspunkt hovedstaden Panjim i Delstaten Goa der er den mindste i Indien. Det har være en Portugisisk koloni i 451 år. De mistede først magten da Nehru lod den Indiske hær rykke ind i 1961. Portugiserne gennemtvang på brutal vis kristendommen. I dag lever kristendommen i harmoni med den oprindelige hinduisme. Goa har bevaret sin indo-europæiske identitet og udviklet sin helt egen unikke hybridkultur.

Denne gang har jeg tænkt mig at udforske det sydlige Indien. På denne tid af året er det ikke ulideligt varmt og det regner mindst. Samtidig passer det mig helt fint, da jeg ikke har nogle direkte projekter de næste par mdr. der kan optage min sjæl.

Fly / Copenhagen / Paris / Mumbai / Goa

Kl.8:00 Indisk tid står jeg helt ude ved det Indiske Oceans vandkant og fokusere på horisontlinjen der adskiller himmel og hav. Jeg nyder synet og lyden af bølgerne der skummende vælter ind over stranden. Da jeg kigger udover den brede endeløse strand, ser jeg en stor gruppe mennesker helt ude i vandkanten udføre en variant af hatha yoga, foran en sort gammel skonnert, der er trukket op på strandbredden. De står meget længe i en stående sidebøjning. De skifter pludselig og helt simultant til den anden side, så det giver et ryk i mig. – Det skyldes nok, at jeg kun halvejs er tilstede i nuet.

Jeg forlod min Atelierbolig kl.5:00. Nu 23 timer senere uden søvn & 2 mellemlandinger i henholdsvis Paris & Bombay, befinder jeg mig her i Mandrem, ’Dolphie Beach Resort’ hvor jeg har lejet et lille træhus tæt på stranden og ca. 30 km. fra Panjim.

Efter et par timers søvn, tog jeg en lang svømmetur. Det kræver kræfter når bølgerne vælter ind over en og dønningerne sørger for at understrømmens energier, gør det svært at kæmpe sig ind til stranden igen. Vandet har en dejlig temperatur og er meget saltet.

Her om aftenen sidder jeg på en tag restaurant Oasis, der ligger i forbindelse med mit enkle værelse med en lille terrasse med udsigt til de andre 7-8 terrasser. Jeg har udsigt ud over vandet og den brede strand, hvor nogle stadig bader og andre ses som silhuetter op imod bølgernes skumstreger, helt ude ved vandkantet. Solen skinner stadig en lille smule, men ellers har den holdt sig lidt i skjult det meste af dagen. Solen er nok helt borte kl.18:30.

Ved mørkets frembrud tændes de grønne og blå kæder af diodeslanger der snor og bugter sig langs terrasserne og ses gennem ens vindue som stikkende lysene øjne fra en anden kultur. Og dog min egen, jeg mindes da jeg som barn i både sejlede igennem den mystiske grotte fyldt med kulørte lamper i Tivoli.

Royal Enfield Bullet 500 cc

Efter min positive erfaringer med Royal Enfield fra min sidste MC.Journey langs Ganges, havde jeg igen besluttet mig for at køre på Indernes stolthed Royal Enfield 500 cc.

Efter svømmeturen og frokost, tog jeg kontakt til en ung fyr med navn Villach,

som jeg var blevet anbefalet at kontakte. Han udlejer MC. på et andet resort ’Dune Holliday’ ganske tæt på mit eget. Han havde ikke umiddelbart nogen Enfield 500 cc der er ny nok til at han turde sende den ud på en længere journey. Han ville gøre et forsøg for at skaffe mig en. Han dukkede dagen efter op på mit resort med en splinterny Royal Enfield, men det var kun en 350cc. Jeg forsøgte at gøre ham klart, at jeg ville have en 500 cc og at den ikke måtte være splinterny, for på en længere journey har jeg erfaret kan man meget nemt skride i noget løst sand. På en splinterny model vil man kunne se hver en lille skramme. Næste dag dukkede han alligevel op med en splinterny 500 cc. jeg måtte afvise.

Dagen efter dukkede han op med sin fætter, der godt ville leje sin smarte turkisfarvede Royal Enfield med kun en saddel til mig. Han forlangte dog meget mere pr. dag for leje end jeg skulle give for de splinternye Enfield, jeg var blevet tilbudt. På mit eget resort restaurant Oasis viste det sig, at hende der drev stedet også havde kontakt til en udlejer. Udlejeren hed Romeo og var hendes bror. Han dukkede op med en fætters MC. Den var 2 år gammel og havde kun kørt små 12.000 km. Den er allerede mange steder angrebet af rust, dels på grund af den salte havgus fra det Indiske Ocean, men sikker også på grund af at man ikke hele vejen igennem benyttede rustfrit stål.

Jeg fik den til ca. 90 kr. pr dag. Halvdelen af prisen jeg ellers skulle have betalt i leje hos de store autoriserede MC. udlejere i Panjim. Jeg har dog sikret mig så godt jeg kan og fået alle de papirer jeg tror jeg behøver, hvis uheldet er ude. Forsikringspapirer, registreringspapir, forureningsattest samt et stykke papir på at jeg som god ven, har lånt hans MC. Det er nemlig forbudt at leje en MC. i Goa og så køre den uden for delstaten grænser. Det var det nu også Delhi, hvor jeg fra den autoriserede forhandler havde et venne brev og samt et udlejningsbrev. Venne brevet skulle jeg vise politiet hvis de stoppede mig.

Når man indgår denne form for privat handel, er et mindre depositum ikke nok kan jeg forstå. De forlanger dit pas som depositum så de er sikre på at du kommer tilbage med MC. eller må du lægge hele prisen for MC. i depositum samt betalingen for lejen i perioden. Romeo har for 10 år siden besøgt Danmark, så han har tillid til os Dansker. Jeg kæmpede nemlig for at beholde mit pas, hvis noget skulle ske. Han gik med til at jeg lagde 600$ jeg havde i depositum i tillid til mig. Han sørgede desuden for at skaffe et brugt gammel bagagestativ til Enfielden, som han fik tilpasset hos en smed til denne nye model.

Kulturelt body shock

Det tog mig et par dage at komme mig over den lange rejse. Det lader til at jeg ikke er så omstillingsparat som jeg troede. Varmen om natten som ens organismen og psyke lige skal indstille sig på. Skiftevis sveder og fryser man. De små myg der blidt kildre og stikker holder en halvvågen når deres vingers svingninger udsender propellyde lige ud for ens høresnegl. Svingninger der forplanter sig helt ind i ens hjerneskal og sætter ens instinkt på højeste beredskab og får ens hånd til reflektorisk at klask mod ens øre.

Varmen og myggene satte gang i min følsomme hud der gjorde, at jeg næsten vågnede hver time. Min hud skreg på at blive kløet, hele tiden nye steder. Det var en kamp i søvne at kæmpe imod at klø, da irritationen af huden blot bliver forstærket. I stedet for at klø det sted, der nu signalerede opmærksomhed, gav jeg punktet en gang konkret massage. Min hjerne har været på højtryk en del af natten for, at kontrollere min kroppen. Som barn og ung led jeg meget af eksem. Først da jeg bevidst i søvne kunne sagde til mig selv ’du klør dig ikke’ ’du klør dig ikke’. Først da slap jeg af med eksemen. Om dagen kan man bedre kontrollere ens kløen, men i søvne er det næsten umuligt.

Så nu gælder om at komme tilbage i balance i både krops og sjæl. Denne gang er jeg heldigt nok landet i den mere afslappet ikke så stressfyldte del af Indien. Jeg har valgt at placere mig midt i et ferieområde der på ingen måde kan sammenlignes med en storby som Delhi hvor alle ens sanser blive totalt bombarderet konstant.

Taxachaufføren der hentede mig i lufthavnen kørte i et roligt tempo til ’Dolphie Beach Resort’. Når der var ujævnhed sænkede han farten. På samme måde var det overalt i dette stille ferieland, så på den måde var det nemmere for mig at indstille mig, men varmen rammer en.

Langsom tilvænning

De første par dage havde jeg mærkelig nok slet ikke lyst til at indfange visuelle indtryk med mit kamera, jeg var jo ikke kommet for at tage fotos af den Indiske wellness turistkultur. Men da jeg af erfaring ved at det tager 4-5 dage, at få alt klart med leje af MC. kunne jeg lige så godt nyde miljøet her ved havet og de åbne vidder.

Ligesom de andre tidligere gange i Delhi, har jeg svært ved helt at slappe af og tage ud og se nogle seværdigheder, før jeg har fuld kontrol over min MC. situation. Først da starter min MC.Journey. Når jeg kommer tilbage til udgangspunktet i dette tilfælde Panjim, vil jeg måske havde overskud til at se det der bør ses i Panjim.

De 5 dage jeg befandt mig i Mandrem nød jeg et par gange om dage mine svømmeture, men faktisk lå jeg kun en gang og tog solbad 5 min. på strandbredden. Jeg følte ingen trang til at ligge direkte i den bagende sol. Jeg nød en enkel gang AyurvedaMasage. Det var OK, men ikke så dybdeborende.

Måske tager jeg lidt revanche, når jeg på tilbage turen har tænkt at følge kyst linjen tilbage mod Goa.

Jeg har fået mit Indiske tlf. 8390119035 samt et USB stik så jeg kan gå direkte internet hvilket ikke lykkedes for mig sidste gang.

D.28.1. Mandrem - Belgaum 158 km.

Jeg må vænne mig til at komme op 7:00 for at kunne starte min journey mens solens stråler stadig er lidt menneskelige. Det er svært at skifte soverytme når man normalt går sent i seng. Jeg kom dog af sted kl. 9:00 Jeg var spændt på hvordan jeg ville klare det med alt mit læder og sikkerhedstøj i 32 graders varme. Men da varmen er tør, var det slet noget problem for mig. Men at komme rigtigt ud af en by kan godt være et problem. Denne gang tog jeg ikke nogle alternative småveje ind i landskabet. Først og fremmest skal jeg igen være dus med at sidde over længere tid på denne næsten nye, kun 2 år gamle Royal Enfield. Den køre godt og jeg føler jeg igen er tilbage i køre rytmen. Halvdelen af strækningen til Belgaum var utroligt hullet hvilket giver nogle ordentlig drøn op og ned. Derfor er jeg tvungen til at hold nogle hvil, for ikke at gå helt død i røven. Det er også hårdt mod ens ben og specielt knæene der langsom skal trænes til denne spændte tilstand, samt noget af ens rygmuskler. Jeg burde måske have taget mit bredde elastiske nyrebælte med på turen, da det vil hjælpe med at aflaste rygsøjlens og lændens muskler. Min styrthjelm sidder fuldstændig stramt ind til mit hovedet, for at beskytte mest muligt. Det gør at mit hoved ikke har plads nok i hjelmen på grund af varme og stress, men skriger på en pause pg frihed.

Jeg har valgt kun at køre 158 km. for ikke at stresse min fysik og psyke mere end nødvendigt. For hvert år bliver jeg jo noget ældre, måske mere vis men ikke mere kampberedt. Det har været en afslappet køretur med en let vind som selvfølgelig var med til at holde temperaturen nede, når man bevæger sig i lidt høj fart.

Der var utrolig få privatbiler og lastbiler på vejene, sikkert fordi det er et lidt fattigere landbrugsområde med meget lidt industri. Det var en helt anden afslappet og mindre farlig trafik end jeg har oplevede fra mine tidligere MC. journey i Nord Indien. Dejligt afstressende.

Næste dag kørte jeg videre mod templerne ved Badami, hvor jeg har aftalt at mødes med den danske fotograf Torben Huss, der var på vej nordpå, tilbage mod Delhi med bus og tog.

Jeg føler at jeg er lidt tilbage on The Road. Spændt på hvilke nye oplevelser der vil komme ud af denne journey.