BvHHS: MC.INDIEN/KHAJURAHO/ REJSE 2013 nr.6

7 Feb. - Min krop, mit ydre hylster,- fylder i dag 68 år

Solen er brudt igennem lige fra morgenstunden, efter 4 dage hvor den ellers har skjult sig bag et tåget gråfilter. Hele natten har det tordnet og regnet. Dette større ydre naturskift på selve dagen, hvor min krop, mit ydre hylster fylder 68 år, opfattede jeg som et symbolsk positivt signal fra Brahman om, at en ny æra i mit liv er begyndt. Brahmans varme stråler varmer mit kødlige gamle hjerte, helt ind i min unge sjæl på denne min fødselsdag. Jeg tænker på alle de millioner af inkarnationer af liv, jeg og min sjæl skal igennem, før vi/jeg er oplyste nok som menneske til at bliver et med universet.

Jeg kikker på mig selv lidt udefra via spejlet og mit kamera. Ja jeg ligner en ældre herre, De dybe fure og rynkerne i ansigtet tilhører en person der har været ude for lidt af hvert i livet.

Mit kropshylster ser OK ud. Her på dagen kan jeg se, at turens lidt hårde strabadser har fjernet mit redningsbælte, jeg plejer at bære rundt om livet samt givet mig lidt kraftigere overarme, men tyndere lår, da jeg nu ikke benytter og styrker dem som jeg plejer på min cykel. Den fysiske forandring kan gå lynhurtig.

Når jeg kigger på jævnaldrene kan jeg se, at der er mange måder at ældes og være ældre på. Da jeg ikke, er den store selvspejlende person, undgår jeg i lange perioder visuelt, at blive konfronteret med den ældre herre, jeg ser i spejlet her til morgen. Jeg samler ærbødigt mine hænder foran brystet for at hilse og sige tillykke til sjælen i dette guddommelige spejlbillede.

Geare ned og opdager at foråret er kommet her til Indien

Chitrakut – Khajuraho 135 km.

Turen til Khajuraho i klar solskin, var bare perfekt. Fra starten havde jeg valgt at køre af de mindre veje, for på denne måde at undgå hovedparten af den tunge og tætte trafik. I stedet er vejene mange steder meget hullet.

Efter nattens voldsomme regn var der strækninger der var som glidebaner. Andre vejstrækninger var helt fine, hvor jeg var oppe på 100 km. i tim. Strækninger hvor vejen snoede sig i bjerglandskab i ca. 800 m. højde. Det er noget de fleste MC. kører nyder. En form for slalom kørsel i stedet for styrtløb, som man foretager på de store hovedveje.

Da jorden ikke er så frugtbar, kunne jeg for første gang køre et par km. uden en bil eller et menneske i sigte. Jeg nød at køre igennem de store skovarealer, hvor man ind imellem fik et flot større view udover landskabet. Så det var en skøn gave at modtage på sin fødselsdag. Jeg stoppede et par gange for thai og fik fotograferet denne lille æstetisk enklave af bondehuse.

Disse små bondehuse emmer af harmoni og sans for æstetik.

Han skriver sin adresse ned i min logbog, så jeg kan sende ham nogle fotos

Rakshan Guest House

Kl. 13:30 er jeg fremme ved Rakshan Guest House, som jeg var blevet anbefalet. Det ligger i den nye del af byen, lidt væk fra hovedgaden med alle turistbutikkerne. Fra mine vinduer helt øverst, har jeg udsigt til den bjergkæde jeg lige har passere her til formiddag.

Karan, der havde vist mig vejen til Rakshan Guest House, som han arbejder for, vil meget gerne vise mig rundt i den gamle bydel. Principielt bryder jeg mig ikke om at blive ført rundt, men denne gang bryder jeg mit princip, da han snakkede godt engelsk og jeg på denne måde kunne få lidt mere at vide og det måske var lidt lettere at gå rundt og filme da alle sikkert kendte ham.

Værelset kostede kun 350 rupee = 40 kr. Det billigste guest house på min tur, paradoksalt nok i den ellers dyreste turistby.

Udkanten af den gamle bydel

I udkanten af den gamle bydel, er der en lille kraftig rund Inder med sygekassebriller der insistere på at jeg skal komme med ham ind i hans blå hus, hvor han vil vise mig sin butik med antikviteter. Jeg havde indtil nu været dygtig til at slippe forbi alle de handlende der ville have mig til at se og købe deres vare. Men her havde jeg paraderne lidt nede, da jeg var på en form for opdagelsesrejse ind i den gamle bydel og dette hus med antikviteter, var ligesom en del af bydelen.

Karan, ventede udenfor mens den handlende fandt den ene lille skønne indiske gudefigur frem efter den anden. Jeg fornemmede, at de guder og genstande i bronce og messing, han viste mig var ægte antikviteter, så jeg spurgte hvor hans prisleje lå. Jeg gjorde ham klart, at jeg ville komme tilbage om et par dage. Lige nu var hele min psyke og fysik på vej ud for at opleve lidt mere af Khajuraho i dagslys.

Karan's familie

Karan og hans familie

Karan er 12 år. Han går ikke i skole, da hans forældre ikke har råd til det. Han vil ellers meget gerne gå i skole ligesom sin lillebror. Hans far er farmer og har en lille farm sammen med sin fætter lidt uden for byen.

'Karan boer i et hus lige ved side af et par små templer. Efter at have set dem, hilste jeg på hans familie som tilbød mig thai. Hans far og Onkel lå oppe på nogle klipper på kanten af en lille sø og hvor de fik sig en middagslur. Her i Indien tager mændene en middagslur fortæller Karan mig. Moren dukker op og jeg får taget nogle familiefotos.

Jeg går derefter lidt rundt i nabolaget sammen med Karan og hans fætter og får taget nogle fotos. Karan spørger mig om jeg ikke vil komme hen til dem om aftenen, da der er en fætter i familien, der skal giftes og jeg er velkommen til at deltage i denne bryllups ceremoni. Det vil jeg selvfølgelig meget gerne.

Karan

Karan’s familie holdt en Fødselsdags Fest for mig

Jeg fortæller Karan og fætteren, at det også er en festdag for mig, da jeg har fødselsdag. De to finder så ud af, at det burde da fejres. Hvis jeg nu betalte for en fødselsdagskage, så ville de holde en fest for mig. Karan’s far skulle nok sørge for at købe kagen. Jeg skulle blot skrive mit navn, så bageren kunne skrive det på kagen. Kagen kostede 800 inr. = ca. 100 kr.

Mens faderen var kørt efter kagen, kørte jeg og Karan som passager bag på hans onkels MC. ud til deres farm. De havde et pænt stort frugtbart jordstykke og et ganske lille farmhus. De boede ikke her, men i huset i den gamle bydel. De havde i fælleskab købt en traktor. Når de ikke selv benyttede den, lejede de den ud med chauffør til de andre små farmere.

Da vi kom tilbage, blev jeg inviteret ind i huset, hvor jeg hilste på alle beboerne. Det var en stor familie på i alt 25 pers. bestående af Farmoren med sine sønner og deres familie. Farfaren døde for 6 år siden. Huset var i to etager med en lille åben gårdsplads i midten, hvor de lavede mad over åben ild. Huset havde 5 rum på ca. 3x4 m.

Forberedelserne til min fest var utroligt hyggeligt. I Karan’s families private rum, sad jeg oppe på deres seng, der foruden en slags kommode og et lille bord, var de eneste møbler i rummet. Her sov sikkert hele hans familie. Vattæpperne var stablet op i det ene hjørne.

Faderen havde foruden fødselsdagskagen købt en masse små hjerteformede balloner, der blev pustet op og derefter bundet på nogle snore og hængt op i rummet. Ungerne, ja der var mange, da fætre og kusiner også ville være med. Men ingen måtte sprænge ballonerne.

Etage lagkagen så helt fin ud og ’Happy Birthday B.v.H.H.S.’ stod der på toppen. Efter lidt forklaring forstod de, at det var forkortelsen af mit fulde lange navn og at jeg brugte denne forkortelse som mit kunstner navn. Vi havde placeret 6 lys, et for hver tiår på kagen.

Alle familiemedlemmer blev kaldt ind og så sang de happy birthday på engelsk for mig. Derefter skulle jeg puste lysene ud, men de var umulige at slukke. Jeg skar derefter et stykke kage til mig selv. Lagkagen mindede meget om en dansk lagkage, både i smag og look.

Da jeg havde taget en bid af fødselsdagskagen, var det signal til børnene, at de godt måtte knaldre ballonerne. Derefter blev der delt kagestykker ud til hele familien.

- AUM - det universelle mantra - lyden der skabte hele universet -

Karan aktivere mit tredie øje, symbol på 'den indre guru'. På den måde skabes der balance mellem det indre og det ydre aspekt af livet. Et smukt fødselsdags ritual

Indisk Bryllupsceremoni

Bryllupsceremonien skulle foregå i en anden landsby et stykker herfra. Jeg aftalte at jeg ville køre på min egen MC. til festen, da jeg måske ville forlade ceremonien før dem.

Da jeg kom tilbage på min MC. viste det sig, at det kun var Karan og hans far, der skulle afsted til denne ceremoni og ikke hele familien. Så det var nok blot en person længere ude i familien, en slags ’fætter’. Jeg fandt aldrig ud af hvor tætte familie bånd, de havde til denne unge mand.

Karan og hans far insisterede på, at de ville sidde bag på min MC. OK når alle andre bryder loven, så kan jeg vel også. Det var kulsort, så jeg måtte køre lidt forsigtigt , da vejene var fyldt med grimme huller. Vi nåede frem til en form for forsamlingshus, hvor der var lidt mad man kunne spise. Efterhånden var der ankommet mere end hundred personer, udelukkende mænd.

Nu dukkede den unge brudgom op, siddende på en mørkebrun hingst og klædt ud som en prins for at markere denne specielle aftenen før sit bryllup. Foruden trommeslagerne der slog de samme larmende trommehvirvler om og om igen, blandede højtalerbilen sig med sin rytmisk larm der engang imellem blev akkompagneret af lysende fyrværkeri.

Efter højtalerbilen, der kørte forrest, fulgte vildt dansende unge mænd og derefter den unge mand på den mørke hingst, der allerede før optoget var sat i bevægelse, havde fråde om munden. Den havde fået bundet to af sine ben sammen med et kort reb, så den ikke kunne stejle. Den kunne ikke klare al den larm og visuelle uro fra trommeslagerne, fyrværkeriknald og lysende lys effekter, som blev båret på skuldrene af unge mænd på hver side af optoget. Til sidst i optoget kom ladvognen, hvorpå generator med strøm til lyseffekterne stod.

Optoget arbejde sig fremad i sneglefart, da det gerne skulle tage et par timer at tilbagelægge ruten på 1 km. hen til det selskabs lokalet hvor bryllups ceremonien skulle forsætte. Efter ½ time gav enten prinsen eller hingsten op, for nu sad prinsen ikke mere på den haltende og frådende hingst, men på forsædet af en firhjulstrækker. Den haltende og vildt skræmte hingst, blev mit ’zen billede’ på hele denne for mig, absurde haltende ceremoni.

Efter 1 timer som tilskuer til dette larmende show, havde Karan’s far heldigvis også fået nok. Det ville mindst tage ½ tim. mere før de ville være helt fremme. Så vi kørte tilbage til Khajuraho, af de hullede veje, gennem den kolde aftenluft.

Indisk Prins

1 kilo sukker

Karan forsøger at hægte sig på mig, men jeg havde ikke brug for nogen guide, når jeg sad på internet eller sad og spiste. Men byen er så lille, så jeg støder ind i ham hele tiden. Jeg havde aftalt, at jeg ville komme forbi hans familie igen til en kop thai. Jeg tog nogle små legeting til de mindste samt et par malet små bly soldater til Karan og han bror. Den slags soldater, jeg selv havde leget med som barn. Disse smågaver havde jeg taget med fra Danmark, i tilfælde at jeg kom i kontakt med nogle børn. Jeg købte et helt kilo, små sukkerkager, i forskellige former og alle nuancer i offwhite, som jeg gav moderen og hele familien, som tak for deres gæstfrihed.

Karan, som jeg kun benytte som en slags guide den første dag og som jeg havde givet penge for denne tjeneste, forsøgte på sin måde at få lidt flere kontanter ud af mig, ved at fortælle at han ville købe nogle skolebøger for at lære at læse, men han havde ingen penge. På et andet tidspunkt beder han også om hjælp til sin mor, så hun kan købe en sari.

Jeg holder ham to skridt fra livet, ved ikke at gå ind i denne dialog. Det er meget sørgeligt at Karan ikke går i skole. Han er klog og smart og har lyst til at lære. Jeg kan se på ham, at han inderst inde ikke er rigtig glad. Men alligevel spørger han mange gange mig ’are you happy’. – først lige inden jeg tager videre mod Orchha, giver jeg har et lidt større beløb, som tak for de forskellige småtjenester, han havde ydet mig.

En aften så jeg 12 forskellige Indiske traditionelle danse, fra forskellige egne i Delstaten Uttar Pradesh

Jeg tror det er dansetruppens garderobe der hænger til tørre på dette hotel, det lå lige over for kulturcentret

Pleje, af det ydre hylster

Det kræver fysisk, at sidde så mange timer i træk på en MC. samt fysisk at håndtere denne lidt større MC. Så foruden min daglige hatha yoga træning (45 min.), der sørger for at holde min krop smidig og sund samt modvirker stress og muskelinfiltrationer, har jeg desuden et par mdr. før denne journey, gjort forskellige mave og rygøvelser samt armbøjninger for at kunne klare belastningen i ryg og lænd.

Dette er min 5 MC. journey, derfor kender jeg lidt bedre til mine fysiske begrænsninger samt hvad der kræves af mig fysisk.

Jeg var godt klar over, at det var vigtigt, ikke at lægge for hårdt ud. Hvilket jeg alligevel har gjort på alle mine MC. journey’s. Min rastløshed og psyke har igen presset min fysik, til at forsætte til den næste og den næste by, i min søgen efter en visuelt fascinerende by og guest house 'With a View'.

Denne fysiske og psykiske ’tour de force’ fra starten af min journey, i min søgen efter at komme frem til de rigtige steder har gjort, at jeg nu selv efter flere dages hvil, stadig føler mig lidt stiv i kroppen. Jeg har ellers fået Auvedic massage 2 gange, 2 forskellige steder i Khajuraho. Den sidste massør var grundig og dybtgående, noget min krop og sjæl havde brug for.- Det kræver tid for et gammelt hylster som mit helt at blive restitueret.

På min næste MC. journey er det vigtigt at jeg indstiller min psyke på ikke at forvente for meget i starten af min MC. journey. Det kræver tid og indsigt, at finde frem til de rigtig steder og byer.

Først efter 3 uger føler jeg at jeg har fundet rytmen og tilpasset mig forholdene

Først nu efter ca. 3 uger føler jeg, at jeg har vænnet mig til samt fundet måder at forholde mig til dette kolossale sansebombardement man konstant blive mødt med.

Denne MC.journey er på i alt 44 dage. Min sidste MC. journey til Rajasthan var på 33 dage. Jeg har valgt at køre ca. 3.000 km. som sidst. Det har givet mig mulighed for flere hviledage i de byer, jeg synes om at være. Jeg kunne fx tillade mig at blive to dage længere i Orchha, på grund af regnvejr.

I starten var det anstrengende at tumle rundt med denne tunge store Royal 500 cc. Men efter 3 ugers hård træning, har jeg fået lidt større overarme samt lidt mere teknik til at håndtere den. Nu er maskinen helt perfekt, at bevæge sig gennem landskabet på. Som andre drengerøve synes jeg det er skønt, når de unge Inderne sender anerkende blikke efter en. De elsker deres egen Indiske Royal Ensfield. De ligesom jeg nyder lyden, af den dybe harmoniske bundklang, når den kører i tomgang.

Jeg er positivt overrasket over, at mit gamle fysiske hylster indtil dato ikke på nogen måde er gået op i sømmene. Jeg havde ellers troet, at min højre skuldre ville volde mig vanskeligheder hen af vejen, da jeg stadig har nogle problemer med den. Det er faktisk kun venstre knæ, der knirker lidt, hvilket skyldes at jeg benytter venstre fodled til at skifte gear med. Så engang imellem er jeg nød til at strækket mine ben ved at rejse mig op på MC. Mine håndled holder, dog skal de engang imellem rystes kraftigt, da de går i lidt krampe, men det har jeg været ude for på alle de tidligere journey. Min ryg har jeg heller ingen problemer med. Min lille rygsæk, hvori jeg har min bærbar computer, så den undgår at få for mange kraftige stød, giver lidt spændinger i skuldrene.

Den største belastning for min krop er når jeg skriver på computeren, da der på guest housene ikke findes en ordentlig stol med bord i skrivehøjde. Det belaster min ryg, da jeg sidder foran computeren rigtig mange timer hver dag.

MC. journey på 6 uger, passer til min fysik og psyke

Denne gang har det taget mig 3 uger at komme på omgangshøjde med den Indiske kultur og ind i en god MC. journey rytme. Så 6 uger er en perfekt MC. journey længde for mig. Jeg har en dejlig fornemmelsen af at have været på farten i lang tid. Jeg har nået mere end halvvejs gennem ruten, og jeg har stadig masser af tid,- hele 3 uger. Jeg har denne gang en bedre fornemmelse i krop og sind om at være tilstede her i Indien, og ikke kun på et ultra kort visit.

Mine 2 tidligere MC. Indien rejser har været på 4 uger. Så allerede efter 2 ugers journey, hvor du endnu ikke har fundet ind i en god rytme, begynder du at tænke, at nu er du allerede på vej tilbage mod udgangspunktet. På det tankemæssige plan, sluttede lidt af ens journey allerede efter kun 2 uger. Det er ulempen ved at leje en MC. at du skal tilbage til udgangs punktet. Så en 6 ugers MC. journey på max 3.000 km. lader til at være ideelt for en mand i min alder, med min fysik og psyke.

Da jeg har valgt at kommunikere visuelt til omverden via denne blog, kræver det at jeg har disse hvile-arbejdsdage,- helst visuelle steder, der taler til mit sind. Nogle steder er det lige så skønt, at sidde og arbejde som i ens atelier i København.- Jeg er utrolig glad og lettet over, at jeg har fundet frem til interessante byer som Ochha, Dati og Agra på min rute tilbage mod Delhi. Byer jeg kan fornemme jeg vil nyde at besøge, som her i Khajuraho.

Jeg fik pudset mine støvler, så nu holder de til nogle flere gange mudder. Hans dåser med løsdele til reparation af diverse sko, mest sanddaler er imponerende

Khajuraho

Khajuraho er berømt for sine 1000 år gamle templer og erotiske kunstværker. Der er 22 templer ud af oprindeligt 85 der har overlevet i usædvanlig god stand. Det skyldes især at de ligger relativt isoleret. Det er en af de største samlinger af middelalderlig tempelkunst. Jeg besøgte templerne tidligt om morgenen, så undgik jeg alt for mange turister.

Kun et af templerne bliver benyttet aktivt af de lokale

Underbevidstheden i aktion

På sådan en journey, er du lidt forsvarsløs over for nye og ukendte sanse indtryk, der sætter gang i ens underbevidste fantasier. En af nætterne her i denne ellers fredsfyldte by, vågner jeg ved et ordentligt slag i hovedet, da min underkæbe rammer stengulvet. Jeg smager blod i munden, da tænderne har boret sig ind i min underkæbes bløde kød.

Jeg husker, at jeg i søvne forsøgte at undslippe en flok aggressive gorillaer sammen med en ven. Under flugten får jeg øje på en løve i det fjerne,- griber fat i min ven og laver et kraftigt sidespring med ham, ud af sengen for at undgå, at den får øje på os. Jeg lander lidt fladt på alle fire på det kolde stengulv, men slår uheldigvis min underkæbe i gulvet.

Det er ikke første gang, at jeg foretager fysiske aktion i halv vågen og drømmetilstand. Jeg har ikke gjort noget forsøg på logisk at tyde drømmen.- Men det fysiske slag påvirkede uheldigvis mine nakkehvirvler, så det tog mig et par dage, at komme over disse nakkespændinger.

Mit slumrende købe og eje gen var vakt til live

Jeg aflagde den lille runde antikvitetshandler et besøg, da han havde vakt mit ellers slumrende købe og eje gen til live. Der var nogle af hans gudefigurer jeg gerne ville gense for evt. at købe som gave til mig selv eller til nogle venner. Jeg stolede på min intuition, om at hans priser var OK. Jeg havde slet ikke været i andre butikken så jeg vidste hvor prislejet lå.

Jeg fik bl.a. købt en lille gudefigur med fire arme hvoraf den ene var mistet. Jeg kan ikke huske hvilket gudenavn antikvitetshandleren gav den. Jeg spurgte en anden kyndig Inder, om det ikke var guden Shiva, den ældste af alle hinduguderne. Han fortalte mig, at den figur, kunne være hvilken som helst gud, også selv om den havde fire arme. Den kunne også have 8 arme eller 3 hoveder.

Jeg har taget denne lille symbolske gudefigur til mig. Det er blevet min Shiva som jeg stiller foran mig i ærbødighed når jeg meditere. I sin korte levetid med mig, har den allerede været ude for 2 uheld. Først tabte jeg den så den gik midt over, så trådte jeg på den efter meditationen, så den brækkede den v. arm den havde tilbage. Shiva har fået en undskyldning for min uopmærksomhed og manglende koncentration. Jeg har lovet at stramme mig an, så jeg undgår flere af den slags uheld i fremtiden.

Trimurti , treenigheden af guderne Brahma, Vishnu og Shiva. De mange forskellige navne på hinduguiderne afspejler de tilsvarende mange aspekter af det menneskelige sind

Shiva som den dansende gud Nataraja. Shivas fire arme symbolisere de 4 verdenshjørner, Nord, Syd, Øst & Vest. Hver hånd holder et objekt eller gør en bestemt gestus. Den øverste h. hånd holder et timeglas tromme, symbol på skabelse. Det slår universets puls. Trommen skaber den musik, der ledsager Shivas dans. Den repræsenterer lyden som skabte universet. Den øverst v. hånd, bærer en flammer på sin håndflade. Ild er det element der udsletter verden. Modsætningerne ’Skabelse’ og ’Destruktion’. Den nederste h. hånd viser den åbne håndflade, symbol på frygtløshed og den nederste v. hånd peger mod gudens ene fod, hvor det er muligt at søge tilflugt og frelse.