søndag den 5. februar 2017

MC.BURMA / MYANMAR / MANDALAY / REJSE 2017 nr.7


 13 Jan. /  Buddha dukker pludselig op
 Nyaung Shwe – Mandalay  290 km.

Jeg står tidligt op, for det bliver en lang anstrengende køre dag på 247 km.

Det er en køligt her til morgen 14 grader, så jeg har taget godt med tøj på samt mine tynde læderhandsker da det bliver koldt når man køre 60-80 km. på en MC. Først omkring kl. 11:00 har solen fået varmet luften op, så jeg igen kan lægge hanskerne.

Efter ca. 60 km. kørsel, kørte jeg forkert hvilket jeg først opdagede efter ca. 20 km. Nu skal jeg køre 290 km. i stedet for 247 km. Det er godt jeg er kommet af sted tidligt. Vejret er pragtfuldt og vejene helt fine, selv om jeg igen har valgt en af de mindre veje mod Mandalay, da den er mere direkte og der heller ikke er så mange trafikanter. Så slipper jeg for at skulle overhale alt for mange langsomt kørende larmende lastbiler. Jeg kan bedre slappe af og nyde naturen.



De røde trekanter viser hele min MC.Myanmar Journey. Mandalay / Bagan / Bago / Nyaung Shwe / Mandalay / Tryk på fotoet, så bliver det stort































På et ellers mennesketomt naturområde, ser jeg mellem træerne, en kæmpestor mediterende Buddha. I sin enkle naive fremtoning, siddende tungt og solidt mellem træerne, ligner det en stor uskyldig baby. -  Området virker forladt. Der er ingen by i nærheden, - men der ligger sikkert en pagode oppe på toppen af bakken bag Buddha figuren.









Kæmpe Guld Buddhaer dukker op i horisonten

Efter mere end 3 timers kørsel, dukker gestaltninger af Buddha igen op på min nethinde, i det fjerne ser jeg 4 kæmpe Guld Buddha figurer ca. 16 m høje, stående med ryggen mod bjergsiden højt oppe.

På bjergryggen, oppe over Buddha figurerne har man placeret stupaer i forskellige størrelser, der får mig til at tænke på sukkersøde hvide marengs toppe.







Denne  sidste globale kransekage figur, ødelægger den rene enkle buddha historie.Jeg vedhæfter fotoet af kransekagen og dens symbolik selv om jeg gerne ville have censureret den bort 

Selv om jeg har travlt, stopper jeg op, da jeg må opleve denne lidt ’camp’ spirituelle total Site Specific Buddha Installation. Det er lykkedes dem på en spændende måde, at gøre den spirituelle og anstrengende fysiske vandring meget visuel, ved at inddrage hele bjergryggen. Det giver en et kæmpe udsyn og indsigt i naturens skønhed og kraft.

Som Billedkunstner kan jeg ikke andet end at beundre dette i situationstegn ’spirituelle, naive og banale Buddha tableau’.






























Løs jord og MC skrider i svinget

Efter et par timers kørsel, er der vejarbejde de næste 20 km. De benytter kæmpe gravemaskiner og lastbiler, til at gøre bjergvejen bredere. Rigtig mange gange må vi  vendte til gravkøerne igen har ryddet vejen, for store klippeblokke og jordbunker.

Vejbelægningen er nu tør jord, der hvirvles op som røgskyer af de forankørende biler. Jeg er tvungen til at holde en afstand på mindst 30 m. da jeg ellers kun kan se 1 m. frem.

På et tidspunkt i et bjergsving, er jeg ved at køre for langt ud i noget løst jord og pr. refleks vil jeg bremse min fart, men gør det for kraftigt, så forhjulet blokkerer, så jeg og MC. skrider. Min læderjakke og læderbukser tager godt af for rutsjeturen henover det løse sand. Da jeg ikke kørte stærkt, skete der heldigvis ikke nogen stor skade med mig eller med MC. Den og jeg, fik heldigvis kun nogle overfladiske kosmetiske skader.




















Æstetisk udskænkning

Jeg stopper ved et lille udskænkningssted i et vejsving. Man kan se, at manden, der er ved at udbygge deres lille cafe, har sans for de enkle æstetiske designløsninger. Læg mærke til  den enkelte stærke samling i denne bænk. Jeg købet lidt frugt og blev budt på the, hvad man gør de fleste steder, hvis man stopper op for et hvil.


Mandalay når jeg efter en 9 timers rejse

Efter en lang og ind imellem anstrengende køretur, når jeg frem til Mandalay. Jeg finder nemt ind til centrum og videre til Mandalay Palads, da byen er opdelt lidt ligesom i New York. Næsten alle gader har et tal nummer. Gadernes tal nummer der løber Nord-Syd står først derefter Øst-Vest.

Fra Mandalay Palads finder jeg nemt frem til hotel Pecock Lodge, som var mit udgangs hotel for denne spiritual MC.Journey.  

MC. og jeg er grå af sandstøv, så den og jeg trænger til at blive spulet rene. Dette er den  eneste gang på denne journey man kan se, at jeg har været på en langtur.


The deLuxe Room

Da hotellet var totalt belagt, kunne de kun tilbyde mig det noget dyre The deLuxe Room til $55. Heldigvis var The deLuxe Room i forhold til Standard værelset også de $15 dollars det kostede det mere værd.

Jeg havde fået det nederste The deLuxe Room så i stedet for en lille balkon, havde jeg en ekstra stor terrasse, som var ugeneret, da nogle træer skyggede for balkonerne.

Det eneste der var at klage over, var larmen fra nogle arbejder med vinkelsliber, da de var i gang med at bygge et nyt hus, sikkert et hotel, på den anden siden af den grumsede å. Det var det 4 hotel jeg har boet på, hvor man var i gang med byggeri, lige ved siden af. Jeg er blevet ret god til at udelukke denne slags larm.

Men nu har de unge bygningsarbejder, skruet op på højest gear for deres transistor, da de har stoppet arbejdet med vinkelssliberne. Det er noget svære at holde koncentrationen i den slags støj.
















Luksus Hippie

Her sidder jeg gamle luksus hippie i blue jeans outfit på terrassen i deLux værelse og skriver om social solidaritet, på et af tidens statussymboler en Apple Computer, og sender tanker der bevæger sig rundt i tid og rum via Google, under deres kontrol.

Helt tilbage til 70’erne som hippie, vegetar og yogadyrker, gik jeg hver dag i slidte blue jean. Da jeg i 1985 blev skilt og 100 % satsede på, at være billedkunstner, skiftede jeg min mere afslappede blue jean stil ud med et helt sort outfit. Jeg tilhørte nu den gruppe af lidt tænksomme, alvorlige, kunstneriske indadvendte personer. Der synes sort indeholdt alle farver. Sort var samtidig praktisk, man behøvede ikke at tænke så meget på sammensætningen, da sort passer til andet sort.

I flyet til New York december 2014 ser jeg en Amerikansk film med Jeff Bridge i hovedrollen, i slidte blue jean+shirt.

Jeg blev nok ramt af alderens klarsyn - jeg spurgte mig selv – du: ’Bjarne er det ikke på tide med lidt forandring, du bliver snart 70 år. Du har ikke mere brug for at virke så dramatisk og målbevidst’.

Hvad med at finde de slidte blue jeans + farver frem. Find tilbage til den mere afslappede, livsglade og positive Bjarne, som jeg var i perioder.

I New York købte jeg så et forvasket sæt blue jeans og shirt. Det var hippieånden der igen fandt plads i mit hjerte. Jeg var på vej til Detroit for at fejre min gamle nære tætte politiske hippie ven og ballet koreografs, 90 års fødselsdag. Hun er en livskraftig, livsglad stærk kvinde. Jeg har kendt hende siden 1970, hvor jeg ½ år rejste rundt i USA med Lucas Hoving Dance Company som scenemester og lysdesigner.

Efter 30 år i sort tøj – er jeg tilbage i det udadvendte blue outfit.

Peace and Love.

 







Mandalay Paladset blev bygget 1857

Det var det sidste kongelige palads under det burmesiske monarki. Alle bygninger i Paladset har kun en etage og antallet af spir over bygningen, angiver bygningens vigtighed.

Paladset blev ødelagt totalt under Anden Verdenskrig af de allieredes bombardementer. Kun vagttårnet overlevede. Paladset er genopbygget i 1990’erne med moderne materialer.







Formålet med mine 9 MC.Journey

Jeg har på alle MC.Journey stræbt efter at komme tæt på den kultur jeg har besøgt. Derfor har jeg valgt motorcyklen som transportmiddel, da den har givet mig mulighed for frit at vælge alternative veje og besøge små landsbyer.

På en MC. oplever jeg omgivelserne og mig selv mere intens, da det kræver ens fysiske tilstedeværelse hele tiden. Derfor er det fysisk krævende, at køre længere strækninger, da man sidder fastlåst med ben og arme, specielt når man køre på en mindre MC. med dårlig affjedring, som jeg denne gang har gjort.

De først 30 km. man køre, er en fornøjelse, men så begynder det at gøre lidt ondt i røven, skuldre og arme værker lidt osv. Spændinger der kommer og går.

På mine rejser har jeg med kamera og computer beskrevet med ord og billeder naturen,  mennesker og den kultur jeg har mødt. Mine rapporter og billeder har jeg lagt ud på en Google hjemmeside/www.BvHHS.BlogSpot.com så andre kan læse og visuelt følge mine møder med andre kulturer og blive inspireret til evt. at foretage en lignende MC.Journey.

Foruden jer, har jeg haft mere end 40.000 besøg på min BvHHS.BlogSpot.com fra alle dele af verden fx Japan, Australien og Ukraine, i løbet af de 8 år jeg har haft min blog.   

Jeg har på disse rejser skærpet mit observerende visuelle blik for fotografisk dokumentation. Med kameraet har jeg trådt et skridt nærmere den kultur jeg har mødt.



Mandalay Palace



MC.Burma Journey rute

Jeg har glædet mig til denne MC.Burma Journey efter at have set alle de smukke fotos af gyldne pagoder i tusindevis i guidebogen ’Myanmar/Burma’ forlag Eyewitness Travel.

Denne tur er blevet planlagt efter, hvor de mest interessante pagoder og stupaer ligger i Burma efter guidebogen samt venners besyv,.

Da det er umuligt at nå ud i alle yderpunkterne i Burma, var jeg tvungen til at lave en rute, der også var realistisk at gennemføre. Burma er et stort land og da jeg gerne ville favne bredt, blev det en rute, der følger de store veje og de store turistmål.

Jeg har rejst på et meget godt tidspunkt med få turister. Kun to steder på min rute, Bagan og Nyaung Shwe ved Inle Lake, var der en hel del turister.

Fra begyndelsen af min journey, synes jeg det var svært, ja umuligt at finde alternative Guest House, der var blot nogenlunde visuelt interessante. Derfor valgte jeg under det meste af turen, at bestille hotel over internet, da jeg visuelt og økonomisk kunne vurdere hotellet. Jeg slap på den måde også for at køre fra det ene hotel til det andet, lettere frustreret over ikke, at finde det helt rigtige.


Mandalay Palace




Da alle bygninger i deres pagode konstruktion er meget åbne, har duerne fundet steder at bo og med deres fugleklatter, har de sat deres visuelle præg og slid på den kongelige facade



’Burma’ = ’Myanmar’

’Burma’ og ’Myanmar’ ser temmelig forskellig ud, men det er egentlig det samme burmesiske ord, omskrevet til engelsk efter forskellige sproglige retningslinjer.
Den tidligere hovedstad hedder også stadig det den hed før: Yangon stavet på den ene måde, Ragoon på den anden. Byen og landet har altså ikke skiftet navn.

I understand – pure magic ’ Lost in translation ’


Navne og politik

Burmas junta er ikke nogen retmæssig regering, den er ikke valgt, og dens ret til at bestemme navnes stavemåder på engelsk bestrides naturligvis også. Der er en tendens til at man kan udlede folks sympatier af om de bruger det ene eller andet ord.
Brugen af ’Burma’ markerer en modstand mod militæret, brugen af ’Myanmar’ markerer, om ikke en støtte, så i hvert fald en accept af diktaturet, sådan som det internationale samfunds politik hidtil har været. Derfor er det også naturligt at FN bruger ordet Myanmar. Det er juntaen der er repræsenteret i FN, ikke Burmas folkeslag. I militærjuntaens optik er 

I denne rapport har jeg derfor valgt at følge folket og benytte den tidligere stavemåde 'Burma' istedet for Myanmar.

  
Kyauktawgyi Temple








Tivoliseret Pagoder

Mange pagoder er begyndt at benytte sig af kulørte små dioder, om dagen kan man klare det, da de ikke på samme måde lyser igennem og overtager det visuelle helhedsindtryk totalt, så man kun ser de kulørte lyskæder. I denne nye pagode i Mandalay har dioderne fået det visuelle overtag.





MC. Honda Wuyang har kørt perfekt   

Min Honda Wuyng trængte til at blive godt gennemspulet, før jeg afleverede den tilbage til MC. udlejeren. Det var lvigtigt, at den stod skinnende blank og derfor igen så helt ny ud, da den havde fået nogle småskrammer, da jeg skred i det løse jord for et par dage siden

















Jeg fandt et sted hvor der var 3-5 unge mænd på opgaven. Jeg beundrede deres grundighed og tog nogle fotos. Ejeren der under hele processen havde dirigeret de unge, ville ikke have jeg betalte ham noget for hele dette rengøringscirkus. Jeg pressede ham til, at modtage $1.

Jeg kørte den nypudsede og skinnende MC. hen til Mandalay Motorbike Rental & Tours. Ejeren Zach var ikke tilstede, så hans kone tog mod MC. Jeg fortalte og viste hende alle de små skader MC. havde fået. Hun tog foto og mailede via sin iphone til Zach. Vi blev enige om at jeg betalte $45, som han regnede med småskaderne ville koste at udbedre. Jeg modtog retur mine $500 som jeg havde betalt som depositum i stedet for mit pas. 

Det var en guddommelig lettelse, at slippe MC. nu var jeg ligesom klar til at rejse hjem. Ikke flere trættende MC. køredage. Jeg skulle lige tjekke MC. kilometertælleren. Da jeg startede stod den på 5.842 km. og nu på 8.239 km. –  Jeg har så i alt kørt 2.397 km. Jeg har haft 11 køredage. Så i snit har jeg kørt 218 km.

Honda’en har kørt perfekt. Kæden skulle strammes 2 gange. Jeg har skiftet olie 1 gang efter 1.300 km. Lufttrykket i dækkene holdt hele vejen. Nummerpladen mistede et par skruer. Mere smertefri kan en tur heller ikke være.


Buddhismens rituelle kerne er meditationen

Jeg ville godt inden jeg forlader Burma lidt tættere, spirituelt på Buddhismen, i et land hvor der er ½ mil. buddhist munke og 75.000 nonner. Jeg fandt frem til et munkekloster, hvor de vejleder i meditation og buddhismen. De gav mig noget skriftligt materiale og kort introduktion i meditationsstillingen og viste mig, hvor jeg senere på dagen kan deltage sammen med nogle af de fastboende munke i en fælles meditation.

Meditationen gav mig en fin fornemmelse, af den fælles og dog individuelle koncentration, selv om jeg kun klarede ½ time meditation. Jeg var alt for træt i ryggen efter den hårde lange sidste MC.kørsel. 

Buddhismens rituelle kerne er meditationen, der drejer sig om den enkeltes indre oplevelser. Målet med meditationen er at opnå en dyb koncentration, der er et forstadie til befrielsen.

I Hinduismen er det centrale, det daglige og mere praktiske ydre ritual puja, der betyder tilbedelse af guderne. Det udføres i hjemmet og i templerne i fælleskab eller alene.

Meditation og ofringer findes i begge religioner, men der er stor forskel på, hvor centrale de er.

Yoga, som jeg udøver, er en Indisk filosofi, der søger at skabe harmoni mellem krop og sind gennem meditation, kropsstillinger og åndedrætsteknik. Yogaen er udsprunget af Hinduismen.

Buddha /prins Siddharta Gautama

Legenden om religionens grundlægger, Buddha, lyder, at han blev født som prins Siddharta Gautama. Han levede et liv i stor luksus, men han indså, at alle de jordiske goder var relative. Efter denne erkendelse valgte han et liv som omvandrende asket for at finde den egentlige mening med livet. Ifølge buddhismen opnåede Buddha den højeste erkendelse, og han underviste derefter andre i at opnå samme erkendelse og dermed var buddhismen opstået.



Buddha sidder i dyb meditation på 3 hvide elefanter og 2 heste / Elefanten og hesten er tidligere Buddha inkarnationer / Jeg så lyset i denne mediterende Buddha i forgyldt træ, der ligesom svævede i sit eget univers og købte den. Den er tæret af tiden, hvilket gør den smuk. Den er måske 180 år gammel og siges at være fra Snake Pagooda Paliek i Mandalay området.


Højdepunkter på min rejse rundt i Burma

Burma er et spirituelt visuelt eventyrland med sine millioner af guldbelagte smukke pagoder og stupaer spredt ud over landet. Nogle er placeret synligt i landskabet på bjergskråninger, så solens stråler glimtede i de guldbelagte pagodespir.    

Når man som jeg bevidst rejser efter at se og opleve de største visuelle seværdigheder i Burma, kan man ikke undgå at blive stopfodret med guldbelagte pagoder, stupaer og Buddhaer Den ene større eller mere guldbelagt end den anden.  

Hinduerne i Indien tilbeder millioner af Guder. Burmaneserne tilbeder millioner variationer af Buddha, siddende, stående og liggende.  

Oplevelsen  af Pindaya Caves med de 9.000 buddha figurer, var lige ved at være for meget for mig, da jeg allerede havde oplevet den ene store Buddha efter den anden.  

Når jeg har været i Rom har jeg også gået fra den ene fantastiske overdekoreret katolske kirke til den anden. Med Jesus figuren og korset i centrum i hundredvis af variationer, hvor det også er blevet for meget.

I Indien, synes jeg også, at de har utroligt mange templer.

År 2014, kørte jeg rundt i Danmark på motorcykel og oplevede, at der var en kirke i de fleste små landsbyer. Det er altså ikke så mange år siden, vi dansker også var meget aktive religiøse. 



Shwedagon Pagoda

Shwedagon Pagoda HTI eller Paraply


Formuer bruges på Burma’s tusinde af pagoder

HTI eller paraply, der er placeret øverst på pagoderne betragtes som den vigtigste del og er et særkende for burmesiske pagoder. De har et væld af klokker og de vigtigste HTI, er lavet udelukkende af guld eller sølv. Klokkerne bruges for at tiltrække sig opmærksomhed og godt humør.

Disse fotos som jeg ikke selv har taget viser THI/paraplytoppen af Shwedagon Pagoda i byen Yangon som jeg valgte ikke at besøge. Paraplytoppen består af et halv ton guld, 5.500 diamanter, 2.300 rubiner, safirer og andre ædelstene samt 4.000 gyldne klokker. Igennem årene er der brugt formuer på at bygge og vedligeholde tusindende af pagoder i Myanmar.

Mahjamuni Temple 

Mahjamuni Temple er et af de mest besøgte i Mandalay 




Eventyrlig MC.Burma Journey

Denne MC.Journey omdrejnings punkt har først og fremmest været at opleve Burma’s eventyrlige Pagoder, stupaer og Buddha skulpturer.

Det har selvfølgelig påvirke min rute rundt i landet. Så jeg har fulgt alle de asfalterede store veje og har kun få gange kørt rundt i lokal miljøet. 

Denne MC. Burma journey har været utrolig problemfri. Vejene mellem mine forskellige mål var helt fine, med meget få undtagelser. Vejret har været sublimt, kun 3 dage var det overskyet ellers 30 c. Perfekt MC. vejr.

Hondaen kørte upåklageligt uden motorproblemer. Min fysisk har fint klarede de lange køredage.

Jeg har savnede modstand, udfordringer på turen. Den har derfor ikke været så spændende og dramatisk som nogle af mine andre MC.Journey. Derfor ikke så mange dramatiske spændende episoder at skrive hjem om.

Det er søndag, så der er trængsel for at meditere foran Mahjamuni Tempel Buddha 


Der er trængsel oppe ved Mahjamuni Tempel Buddha for at ære Buddha med et tyndt lag bladguld mere. Buddha'en er nu dækket med et 15 cm. tykt lag bladguld. Denne cermoni er kun tilladt mænd



Det er ikke den slags MC.Journey jeg inderst inde, har lyst til at foretage. Jeg har det bedst når jeg på disse MC.Journey lever helt enkel og simpelt som en munk. Som jeg gjorde i mine unge Hippie år.

Jeg har i alle årene, levet med denne ånd, enkelt og yogisk, uden for mange materielle goder. Stræbt efter en enkel livstil, i solidaritet med resten af verden samt for at have råd til at kunne udtrykke mig kunstnerisk med mine non profit Installationer.

Den anden side af min person ’The Lonely Cowboy’ søger udfordringer og er hele tiden på jagt efter nye oplevelser og udfordringer. Rastløs i sjælen.

Jeg har behov for at gå efter det uventede det specielle og ikke blot det sikre. Når det så lykkedes, at finde det specielle, er det en enorm sejr.

Det er mig selv, der helt bevidst, har valgt de lette sikre løsninger denne gang. Bestilt halvdyre hoteller via internet. Valgt de store turistmål. Valgt de alternative veje fra. Det skyldes nok, at min alder er begyndt, at påvirke min livsstil.

Denne journey havde ikke mange indbygget udfordringer. Mit æstetiske borgerlige jeg, vandt over for det undersøgende jeg. Det behagelige over for det aktive anstrengende.

Det er derfor, jeg på denne journey, har følt mig som en Luksus Hippie, der har råd til at bo  bedre end lokalbefolkningen. Gennemsnitligt kostede et værelse her i Burma $36. Sidst år i Vietnam kun $15. 

Jeg har haft råd til det på denne tur, men det påvirker selvfølgelig, om jeg fremover kan gøre lignende lange MC.Journey.

Sidste år hørte jeg i radioen, en kender af de asiatiske lande billedligt beskrive og sammenligne en vietnamesisk bonde med en bonde fra Burma.- Hvis det går godt for en vietnamesiske bonde, så bruger han hele sit økonomiske overskud til at forbedre sit landbrug. En Burmesisk bonde lader en stor del af overskuddet går til hellige formål, for så sørger Buddha for, at det også går godt næste år. Derfor sker den økonomiske udvikling meget hurtigere i Vietnam end i Burma. 

– Buddha har nok ikke brug for så meget bladguld som der bliver ham skænket –


Det har været skønt igen, at kunne dele mine oplevelser og fotoer med jer.- Tak for jeres positive respons.



Denne MC.Journey har givet mig mange fantastiske smukke, skønne og spirituelle indtryk. Jeg har mødt utrolig dejlige hjertelige åbne mennesker. Og man mærker ikke, at de er under et militærstyre. De er fattige men lader til stadig at have en sund positiv indstilling til hverdagen. Fattigdommen mærker man ikke direkte, men man ser det tydeligt på deres utrolig simple træ og bambushytter. 



Bjarne v.H.H.Solberg 

Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036


AUM  AUM AUM



Solnedgang / Mandalay Palace





















--> --> --> -->

Ingen kommentarer: