MOTORCYKEL INDIEN/RAJASTHAN REJSE 2011 nr.1

Honda Unicorn 150 cc. /2005

MC.India/Rajsathan 2011 / 2.800 km / 10 Køre Dage /

Delhi/Narnaul/Sikar/Bikaner/Jaisalmer/Jodhpur/

Udaipur/Bundi/Jaipur/Agra/Delhi/


23 jan. - 25 feb. 2011
Motorcykel rapport B.v.H.H.S.

Delhi

Flyrejsen til Delhi med Finnair med et stop i Helsinki var helt problemfrit. Tidlig morgen kl. 7:00 var der heller ikke nogle trafik problemer med at nå ind til det Hotel jeg i 2008 boede på i Old Delhi området. Jeg følte mig helt hjemme igen, da jeg kender nærområdet fra sidste besøg.

Samme formiddag tog jeg ud til det område hvor jeg havde lejet en MC. Royal Endfield 500 cc. til min MC.IndienJourney til den nordlige delstat Himacal Pradech, Solen var dejlig varm nu og vejret var som en god varm forårsdag i Danmark. 

Jer der fulgte denne MC.IndienJourney, kan sikkert huske hvor mange tekniske problemer jeg havde med denne tunge kraftige Indiske motorcykel Royal Enfield som de også kalder Bullet en miniudgave af en Harley. Denne gang ville jeg kigge efter en solid driftsikker japansk model. På min MC.IndonesienJourney 2009 kørte jeg på en Honda Tiger 200 cc. som jeg var meget tilfreds med, da den var kraftig nok og en lettere model. Den havde jeg næsten ingen tekniske problemer med under hele journyen.

Klik på fotoet og gør det stort

Jeg gik fra den ene til den anden MC.udlejere og så på deres forskellige udbud af MC. Jeg valgte en udlejer der havde en MC. jeg synes om. Desværre var de fleste af Honda modellerne, ikke større end 100 cc. Jeg havde behov for en der var noget større, så jeg uden problemer kunne kører mindst 100 km. I timen. De havde en Honda Unicorn 150 cc. 2005. Den virkede i OK stand og så visuelt OK ud. Den havde den rette højde og størrelse. Motorlyden var dog ikke rigtig sød musik i mine øre.

Prisen for en mdr. leje var 1.300 kr. Udlejeren virkede reel og tillidsfuld. Så vi aftalte at alt teknisk vedrørende motorcyklen ville blive gennemtjekket og evt. ordnet. Der ville desuden blive påsat sikkerheds stigbøjler, bagageudhæng, 2 sidespejle samt et nyt horn. Det er utroligt vigtigt her i Indien for at signaler at nu kommer de for tæt på en.

MC. til salg eller leje.

Jeg beslutter mig for Honda Unicorn er OK

Jeg kontaktede ham pr. tlf. næste morgen og bekræftede vores aftalte. Jeg havde fået oprettet et Indisk tlf. abonnent for ca. 50 kr. samt lagt 25 kr. til samtaler på dette. Mere regner jeg ikke med at bruge på min tur, da den kun skal bruges til at ringe lokalt her i Indien. Vigtigt at ha’ for evt. at kunne ringe efter hjælp.

Den ville være klar kl.13.00. Men først kl. 15:00 kunne jeg endelig afprøve om alt var i orden. Håndbremsen hvinede stadig og bagageholderen manglede stadig at blive påsat.

Ventetiden benyttede jeg til at købe en hjelm samt en sikkerheds trøje/vest jeg kunne havde inden under min læderjakke. Jeg fik desuden den lokale taske mager til at sy spænderemme på beskyttelses rygskjoldet, så jeg havde mulighed for at benytte den alene, hvis det blev alt for varmt med hele vesten. At beskytte rygsøjlen er det vigtigste, bæreren af livet foruden ens fulde fornuft der sidder i hovedet.

Med denne sikkerhedsvest ligner jeg en person der er trådt ud af en starwarsfilm.

Inderne elsker pauser og thai.

Først kl. 19:00 var bagagebærer endelig fundet, tilpasset og spændt på. Under hele processen sagde de hele tiden at den ville være klar om en halv time, jeg skulle blot sætte mig ned og slappe af og nyde endnu en kop thai. Det gode ved ventetiden var, at pludselig havde forsikringsselskabet alligevel godkendt forsikringen, der dækker hvis jeg gør skade på en anden person. Tidligere på dagen havde de sagt nej til at dække dette, da jeg ikke var Inder. Til forsikringen skulle de bruge et pasfoto hvilke de også skulle til mit sim kort.

Først kl.19:00 var den køreklar. Endelig var den OK, troede jeg.

Indisk Hellig dag, et trafikalt under.

Næste dag var der officielt helligdag i hele Indien. Jeg havde alligevel besluttet at blive i Delhi, for at sikre mig at alt var OK med motorcyklen. Værkstedet ville som alt andet uheldigvis være lukket. Denne gang ville jeg tage den lidt mere med ro og ikke forhaste mig ud af byen, som jeg gjorde sidst hvor det så efter 60 km.viste sig, at der var en hel del i vejen med den Royal Enfield jeg havde lejet.

Da jeg denne hellige morgen kørte ud på MC.var der utroligt stille, som en almindelig søndag i København, Helt utrolig at bevæge sig rundt uden nogen særlig trafik i en 13 mil. Storby Jeg ville finde en restaurant, hvor jeg kunne nyde et solidt morgenmåltid. Der var kun en ordentlig restaurant i mit nabolag jeg synes om, men den var samtidig lidt for stiv og fin, ellers var der kun de lokale meget simple spisesteder. På grund af hygiejnen er jeg ikke helt vild med at benytte dem lige her i starten af min journey, da borde og blik tallerkner bliver tørret af med klude, der ser ud som om de har været brugt til bilvask. Min organisme skal langsomt vænne sig til den nye bakterie flora hvis jeg vil undgå nogen form for maveforgiftning.

I den nyere del af Delhi kører man rundt på store veje uden butikker. De findes mest i lukket indkøbsområder. Så jeg fik lov til at køre meget længe og uden at det lykkedes mig at finde en restaurant der var åben, på grund af helligdagen.

Under denne ca. 30 km. Morgen tur, kørte jeg ind i den ene vejafspærring efter den anden, der var bevogtet af politi og soldater. Det lod til at der var meget prominente personer på besøg i byen. Hotellerne i det område jeg boer måtte ikke benytte internet aftenen før samt på selve helligdagen. Jeg fik af vide at det var på grund af evt. terror. Men de forskellige små internet cafeer havde dog åben.

Jeg blev hele tiden dirigeret i forskellige retninger. Da jeg nåede en af de helt store veje, var den blokeret af et par politibiler samt bevæbnet soldater og politi. Først efter meget lang tid s venten, blev den igen åben for trafik. Da havde de sorte biler passeret og kørt videre ind til Præsident Paladset, som jeg tror det var.

Nu var Honda’en gået fuldstændig død. No power. Den havde ikke kunne klare den lange venteposition. Under hele min kørsel have den gået ud en masse gange, hvor jeg ikke kunne starte den elektrisk, men måtte benytte kickstarteren. Så der stod jeg lige foran indkørslen til Præsident Paladset og forsøgte at kickstarte den, da alle andre var kørt forbi.

Politimesteren vinkede til mig, at jeg skulle køre videre af sikkerheds hensyn. De forstod langsomt mit problem og forsøgte også at kickstarter den men forgæves. Den korpolente Politimester satte sig op på Hondaen og bad et par menige om at skubbe ham i gang. Efter et par forsøg lykkedes det, at få gang i MC.og jeg kunne køre videre. På stedet hvor jeg nu havde holdt et stykke tid og forgæves forsøgt at kickstarte Hondaen, var der faktisk kommet en ret stor olieplet. Der dryppede olie fra motoren.

Aftenen før, da jeg også kørte langt for at finde et spisested, havde jeg konstateret problemerne med starteren samt at håndbremsen stadig hvinede, fodbremsen var heller ikke særlig effektiv og når jeg var oppe i 3 eller 4 gear, kom der en meget høj skramlende lyd. Så jeg havde allerede telefonisk været i kontakt med udlejeren, som bad mig komme med MC.dagen efter helligdagen kl.9:30 så ville de hurtigt kunne ordne den.

Dejligt igen at mærke vinden mod huden.

Det var ellers skønt igen efter 1 ½ år at side på en MC. Det tager altid lidt tid før man er helt tilbage i kørerytmen og specielt her i Old Delhi i de smalle gyder, hvor de gående, cykletaxierne, de hellige køer og tuktukker presser på for at komme frem samt enkelte biler , der har vovet sig ind i gyderne. Alle snor sig i en rytmisk fart i glidende bevægelser med et par cm. afstand mellem hinanden, i et inferno af diverse larmende horn. På de store trafikerede gader, hvor alle kæmper indæt, om deres ret til at komme frem, kan man ind imellem se ældre inder eller en hellig okse, der langsomt bevæger sig igennem dette inferno uden at ænse trafikken overhovedet, kun fokuseret på at nå over til den anden side, med larmende køretøjer der susser tæt forbi dem.

Inferno af liv.

Selv om natten holder dette inferno af menneskestemmer og diverse lyde ikke op. Tidligt om morgen, er det ikke mennesker der strides om territorium, men hundene der larmende forøger at gøre sig gældende. Selv om jeg på disse MC.journey har vænnet mig til at sove med ørepropper bliver jeg alligevel vækket en del gange af disse nye lyd der bryder gennem mit forsøg på at lydisolerer mig.

Det er rigtigt koldt her om natten. Nu da jeg har skiftet til et hotel der er en del billigere, men så var det uden elradiator. Så det var med dobbelt tæppe, trøje og sokker og kold næse.

En befriende sjælden rolig dag i Delhi.

Denne helligdag er perfekt til at bevæge sig rundt i dette fattige kvarter, Sadar Bazaar som jeg boer i, lige på grænsen til Old Delhi. Jeg fik taget fotos af mere afslappede inder, der lod til at nyde denne fridag.

Jeg benyttede denne helligdag til at spise på en af de lokale meget primitivt indrettet spisesteder. Jeg nød et skønt måltid og en dejlige følelse af at befinde mig på nyt territorium. Det koste mig kun 3,75 kr. dog uden drikkevare. Det er nok det billigste jeg nogensinde har fået.  

Jeg må langsomt affinde mig med at alt tager  timer.

Kl.9:30 næste dag, befinder jeg´mig på MC.værkstedet der dog er lukket. De andre i gyden siger at de først åbner kl. 10:00. Derfor går jeg hen på den lokale restaurant jeg efterhånden har besøgt mange gange og får mit morgen måltid.

Først kl.10:45 var de parate til at starte på at tjekke min MC. Da de først skulle flytte alle MC.ud i gyden. Jeg fortalte dem hvad de skulle lave ved MC. Kun en enkelt person arbejdede langsomt på den. Bremseskiverne både fortil samt bagtil skulle udskiftet. 

Vedrørende olien der dryppe gjorde de ikke rigtig noget ved. Jeg måtte gentage det mere end 10 gange at de var tvungen til at finde ud af problemet med olien. De var tvungen til at skille motoren ad og fandt ud af, at oliefilteret var fuldstændigt tilstoppet.

Jeg valgt at sidde og kigge på dem, for jeg havde tidligere erfaret, at når jeg gik skete der ikke mere på min MC. Efter hånden var klokken blevet 13:00 og de var stadig ikke færdig og alligevel begyndte de at arbejde på en anden MC. Da måtte jeg igen ringe bossen op og med store ord gøre ham klart, at hans mekaniker skulle gøre min MC.klar nu.

Da Bossen endelig kl 14:00 dukkede op var han glad for at jeg havde presset dem til at tjekke dette problem da MC.motoren faktisk kunne være brændt sammen. Han var den eneste der kunne tale ordentligt Engelsk. Et nyt batteri var jeg også tvungen at kæmpe mig til. Jeg forsøgte også at spørge til hvad det var for en voldsom skramlende lyd, når jeg var oppe i fart. Men det var svært for dem at forstå mit engelsk.

Kl 13:00 måtte jeg ringe til hotel og reserver mit værelse for en nat mere. For nu kunne jeg se at det ville blive alt fort sent at starte på min MC. Journey. Men da det ikke er første gang jeg er ude for denne slags MC. tekniske problemer har jeg taget den helt med ro.

Det var nok ikke det bedste valg af motorcykler. Næste gang skal jeg nok vælge en der er næsten helt ny. En der ikke trænger til nye reservedele samt vælge en hvor de havde nogle mere erfarne mekanikere til at fikse deres MC.

Det bedst var nok at leje den og lade dem lave det de nu har mekaniske evner til. Men derefter kan det godt betale sig at sende den hen til et autoriseret Honda service værksted og få den fuldstændig tjekket igennem. Jeg forsøger at være lidt bagklog for at slippe af med en masse af de sammen gentagelser i fremtiden.

Nå nu er jeg på vej og kan allerede mærke vinden gennemtrænge ‘my soul‘. 

Kærlighed  

          AUM             

Det universelle Mantra

Bjarne v.H.H.Solberg

Billedkunstner & Scenograf
BvHHS@email.DK
www.BvHHS.com
+45 30230036